18. nov. 2019 | kl. 08:00 18 8

Danske lærere har fået en time mindre forberedelse om ugen

Af: Andreas Brøns Riise

Danske grundskolelærere bruger mindre af deres arbejdstid på planlægning og evaluering og mere tid på undervisning end tidligere. Det viser den danske udgave af den nye Talis-rapport fra OECD, der sammenligner lærernes arbejdsforhold på tværs af lande.

Konsekvensen af, at lærerne mister forberedelsestid er ifølge Jeanette Sjøberg, at undervisningen bliver standardiseret.

Danske grundskolelærere underviser 0,7 timer mere om ugen og har knap en times mindre tid til forberedelse end i 2013. Den gennemsnitlige tid til individuel forberedelse er faldet fra 8,1 til 7,2 timer om ugen fra 2013 til 2018.

Til gengæld angiver lærerne i den nye Talis-undersøgelse for første gang, at de bruger mere end halvdelen af deres arbejdstid på at undervise. 20,1 timer om ugen mod 19,4 timer i 2013.

Artiklen fortsætter under banneret

Der er ligeledes sket et fald i, hvor stor en andel af arbejdstiden lærerne bruger på rettearbejde samt teamsamarbejde og dialog med kolleger på skolen.

TALIS 2018

OECD's Teaching and Learning International Survey 2018 (Talis 2018) er en international spørgeskemaundersøgelse, der undersøger lærernes og skoleledernes oplevelse af deres professionelle udvikling, læringsmiljøet på skolerne samt rammerne for undervisning og skoleledelse på både grundskoler og ungdomsuddannelser.

Undersøgelsen bygger på lærernes og ledernes oplevelse af deres egen praksis. den internationale udnersøgelse blev offentiiggjort i juni i år.

Der deltager 48 lande i Talis 2018, herunder Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Undersøgelsen omfatter både grundskolens 0.-6. klasse, grundskolens 7.-10. klasse og ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser). Danmark deltager på alle tre niveauer.

Der har i Danmark deltaget 6.263 lærere og 381 skoleledere.

I Danmark er Talis 2018 gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) sammen med Danmarks Statistik. Danmark har tidligere deltaget i Talis i 2008 og 2013.

Eva udarbejder to danske rapporter om undersøgelsen. Rapporterne sætter fokus på de danske resultater og perspektiverer til resultaterne i de øvrige nordiske lande og resultaterne af Talis 2013.

Den første danske rapport offentliggøres i dag. Temaerne i rapporten er lærernes arbejdstid, undervisningspraksis og tiltro til egne undervisningsevner, kompetenceudvikling og nye læreres start i professionen. Temaerne i den næste rapport, som forventes offentliggjort i marts 2020, er feedback og lærersamarbejde, jobtilfredshed og skoleklima samt skoleledelse.

OECD udarbejder to internationale hovedrapporter og et antal temarapporter om undersøgelsens resultater. Den første internationale hovedrapport blev offentliggjort 19. juni 2019.

Når det kommer til evaluering af elevernes læring, angiver 64 procent af danske grundskolelærere, at de gennemfører egne evalueringer. Det er 13 procentpoint lavere end OECD-gennemsnittet og hele 22 procentpoint lavere end for finske lærere.

"Det kan godt passe, at forberedelsestiden er skåret med en time i gennemsnit, men det hører med til billedet, at lærerne skal nå meget mere på den kortere tid. Lærerne løber hurtigere og hurtigere, og får flere og flere opgaver, der skal løses, og som kræver forberedelse. Det er derfor ikke kun undervisningen, man har kortere tid til at forberede. Der er skåret i tiden til en række ekstraopgaver, der er pålagt lærerne", siger formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg.

Den samlede gennemsnitlige arbejdstid for danske lærere er i følge undersøgelsen er faldet med 0,8 timer til 40,1 timer om ugen siden 2013. Det er stort set svarende til gennemsnittet i OECD-landene, men lavere end i vores nordiske nabolande, bortset fra Finland.

Svenske lærere topper statistikken i Norden med 44 ugentlige arbejstimer i gennemsnit.

Rapporten tager dog forbehold for en vis usikkerhed ved at sammenligne tallene fra 2018 med dem fra 2013, da spørgsmålene i de to undersøgelser har været forskellige.

Mangler inklusionsefteruddannelse

Undersøgelsen viser desuden, at danske lærere føler sig bedre klædt på end deres nordiske kollegaer, når de starter som lærere, men at nye lærere i Danmark stadig føler større behov for efteruddannelse end erfarne lærere.

Særligt på inklusionsområdet oplever lærerne behov for mere uddannelse. Tre ud af ti lærere i 0.-6. klasse og hver femte lærer i 7.-10. klasse oplever i høj grad behov for kompetenceudvikling i at undervise elever med særlige behov.

Konklusionerne ligger helt i tråd med, hvad Danmarks Lærerforening løbende hører fra medlemmerne, fortæller Jeanette Sjøberg.

"Nemlig at der mangler kompetenceudvikling på inklusionsområdet. Der er et massivt behov for at investere i elever med særlige behov, herunder lærernes efteruddannelse", siger hun.

"Der kommer flere og flere elever med særlige behov af forskellig art i klasserne, og lærerne oplever både at mangle viden om den enkelte elevs udfordringer og om organisering af undervisningen, så den rammer så mange forskellige elevers særlige behov".

"Tallene understreger, at lærerne har fået mere undervisning og mindre forberedelse. Forberedelse er både vigtig for at lave en god undervisning og for at løfte inklusionsopgaven".

"Det er helt afgørende for, at lærerne kan lykkes med deres opgave, at der er nok forberedelsestid og tid til evaluering af undervisningen. Ellers kan man ikke lave den særligt tilrettelagte undervisning, der rammer elevernes behov. Så bliver det noget med at bruge det, man nu lige har for hånden i form af standardiserede ofte digitale undervisningsforløb".

Danske lærere angiver desuden i Talis 2018-undersøgelsen, at de varetager mere undervisning, der kræver kritisk tænkning, end lærere i de andre nordiske lande. Samtidig har danske lærere højere tiltro til deres evner til at lære eleverne at tænke kritisk.

Talis 2018 (pdf)