Følelsernes intelligens - for lærere og ledere

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Psykologen Maurice Elias er i København den 20. august og tilbyder et seminar på Danmarks Pædagogiske Universitet om følelsernes betydning for teenagere. Det har relevans for lærere og ledere, der efterspørger eksakt viden om, hvordan de arbejder med det magiske begreb 'følelsesmæssig intelligens'.

Maurice Elias er professor ved Rutgers University i New Jersey, New York, og en af USA's førende forskere i emotionel og social læring. Han har skrevet en række bøger om, hvordan elevernes følelser inddrages konstruktivt i undervisningsforløb. Elias' arbejde er baggrundsmateriale for Daniel Golemans bog om følelsernes intelligens.

Mange danske skoler bruger undervisningsprogrammet 'Trin for Trin', der sigter mod systematisk at træne de yngste elever i følelsesmæssig intelligens. Nu kommer Maurice Elias og viser, hvordan arbejdet kan fortsættes i ungdomsårene.

Tilmelding kan ske på telefon 3586 8500. Se også www.copenhagen.dpu.dk (klik på temadage og konferencer og find Teenagere og sociale kompetencer).

Powered by Labrador CMS