Skolen er sjovere i Danmark

Efter to år i Danmark drager den 44-årige lærer Gudny Haraldsdóttir snart tilbage til sin islandske skole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gudny Haraldsdóttir blev uddannet som lærer i 1981 og har siden undervist i blandt andet dansk på en islandsk skole. I 1999 var hun heldig at få bevilliget et års orlov på fuld løn. Hun valgte at rejse til Danmark for at studere billedkunst på Danmarks Lærerhøjskole og på Byhøjskolen i Århus. Undervejs regnede hun med at få sit danske toptunet, men da året var gået, var hun stadig ikke tilfreds med sine danskkundskaber. Hun satsede derfor på endnu et år i Danmark, hvor hun ville arbejde i den danske folkeskole. Hun turde ikke søge et lærerjob, men satsede på en pædagogstilling. Den fik hun på Rønbækskolen i Hinnerup, hvor hun blev tilknyttet skolefritidsordningen, SFO, og hjælpelærer i børnehaveklasserne.

'Noget af det, jeg er mest imponeret af, er, at de danske skolebørn er så gode til at optræde, synge og danse. Allerede i børnehaveklassen lærer de at stille sig op og fortælle eller vise noget for andre. Det er meget flot og bestemt noget, jeg vil arbejde på at indføre på min skole på Island', siger Gudny Haraldsdóttir.

Hun har oplevet, at det islandske og danske skolesystem fokuserer på at udvikle forskellige færdigheder hos børnene. Den islandske skole satser meget på det faglige. Der stilles store krav til børnene om, at de tidligt skal kunne skrive, læse og regne. Mange børn læser, inden de kommer i 1. klasse, og allerede fra første klasse er der eksamen to gange om året.

'Jeg synes, der stilles for store krav til de islandske børn. Omvendt synes jeg, de danske børn lærer for lidt i de små klasser. Jeg synes, børnehaveklassen minder for meget om en børnehave. Der må gerne være mere forskel. Mange af børnene sidder jo og er så parate til at lære, at de kommer til at kede sig i skolen, når de ikke får sådanne udfordringer'.

Gudny Haraldsdóttirs datter har været med sin mor i Danmark og har fulgt undervisningen i 4. og 5. klasse på Bakkegaardsskolen i Trige. Som forælder er Gudny Haraldsdóttir glad for de kreative sider, datteren har udviklet de seneste par år, men betænkelig ved det mere faglige.

'Jeg tror, hun får det meget hårdt, når vi kommer tilbage til Island. Hun har jo ikke haft lektier for i to år. Da hun kom, var hun meget dygtig til at skrive og læse, for det er de islandske børn generelt. Hendes lærere i Danmark har peget på, at hun ikke snakker med dem. Men min datter siger: 'Mor, hvorfor skal jeg fortælle dem, hvad jeg har lavet i weekenden?' Islandske børn er ikke vant til at skulle fortælle. Danske børn snakker meget mere frit til de voksne, og det, synes jeg, er godt', siger Gudny Haraldsdóttir.

Begejstret for SFO

'Mine kolleger i skolen og i SFO på Rønbækskolen har taget rigtig godt imod mig. Lige fra den første dag spurgte de mig, hvad jeg mente om forskellige ting. Sådan er det jo i Danmark. Man diskuterer meget. Det irriterede mig i starten, at vi ikke bare gik i gang med arbejdet i stedet for al den snak. Jeg må dog sige, at jeg har oplevet, at meget glider bedre, når vi først har diskuteret det igennem'.

Lige fra den første dag slog det Gudny Haraldsdóttir, at der var spændinger mellem lærerne på skolen og pædagogerne i SFO.

'Jeg husker tydeligt, da jeg blev præsenteret på lærerværelset: 'Gudny arbejder i SFO, men hun er uddannet lærer', sagde de og klappede mig på skulderen. Det er tydeligt, at lærerne er vant til at bestemme, og nogle af dem har svært ved at skulle samarbejde med pædagoger', fortæller Gudny Haraldsdóttir.

Hun er meget begejstret for den danske skolefritidsordning, og hun ser gerne, at hendes hjemland ændrer pasningsordninger til noget, som ligner.

'Det gør en utrolig stor forskel, at det er uddannet personale, som arbejder her. På Island handler det bare om pasning. Jeg blev overrasket over, hvor meget man går ind og planlægger, hvordan man kan støtte og udvikle det enkelte barn. Det er bare rigtig godt'.

Noget, som virkelig har undret hende, er danskernes forhold til rygning på institutioner.

'Generelt oplever jeg, at holdningen i det danske samfund er, at enhver skal have lov til at gøre, som man selv vil. Nogle gange kammer det over. Jeg kan slet ikke fatte, det er tilladt at ryge på hospitaler og skoler. På Island skal vi som lærere være forbilleder for eleverne. I Danmark hører jeg lærere sige: 'Hvorfor skal jeg ikke ryge, når børnene ser forældre og andre ryge derhjemme'. Den holdning forstår jeg slet ikke'.

På Island må lærere og elever ikke ryge på skolens område - heller ikke udendørs. Tidligere fandtes der rygerum på skolerne, men i dag må den smøghungrende lærer liste hjem i frokostpausen, hvis der skal ryges. Til skolefester må lærerne heller ikke ryge, selv om nogle af forældrene pulser løs.

Bygninger eller aktiviteter

Gudny Haraldsdóttir peger på, at det danske og islandske samfund prioriterer at bruge skolepengene forskelligt.

'De islandske skoler er meget flotte. Bygningerne er velholdte med pæne gulve, møbler og gardiner. Skolerne har samme standard som vores hjem, men vi har ingen penge til aktiviteter. I Danmark oplever jeg det modsatte. Skolerne er meget slidte, men der er afsat penge til aktiviteter, og det er fint. Det er fantastisk at have penge til materialer og til at tage på ture for. Det betyder, at man kan lave mange flere sjove ting med børnene. Jeg er imponeret over, at der arrangeres legedage, overnatninger på skolen og cirkus. På det punkt er jeg misundelig på de danske lærere. Det er meget sjovere at være lærer og elev på en dansk skole'.

Hun mener også, at forældresamarbejdet er bedre i Danmark.

'Forældrene kommer mere på skolen, og der er flere forældrearrangementer. Jeg tror også, at forældrene snakker mere med deres børn. Jeg oplever, de kommer i SFO og sætter sig og snakker. Jeg tror, forældrene generelt bruger mere tid sammen med børnene her. På Island kommer familien typisk hjem klokken 17, og så skal der altid læses lektier'.

Dansk hygge og madpakker er noget andet, hun vil tage med til Island.

'Det, at man sætter sig ned og giver sig tid til at snakke med hinanden, kan jeg rigtig godt lide. Og så er jeg ved at lære at lave madpakker. På Island køber vi ofte noget mad i en butik eller klapper et par skiver brød sammen, hvis vi skal på tur. Her gør man mere ud af madpakkerne og sidder og nyder maden. Jeg glæder mig til at indføre gode, spændende madpakker på Island', siger Gudny Haraldsdóttir.

Bodil Pedersen er freelancejournalist

Jeg synes, der stilles for store krav til de islandske børn. Omvendt synes jeg, de danske børn lærer for lidt i de små klasser