Tilfreds med kommunal aftale

Aftalen mellem regeringen og kommunerne rummer mulighed for at forbedre folkeskolen, mener lærernes formand

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu må der være bedre mulighed for at bruge ressourcer på folkeskolen, så vi kan få dækket det efterslæb, der er med hensyn til blandt andet materialer, efter- og videreuddannelse og ordentlig tid til lærerne'.

Sådan lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort, til den økonomiske aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen om kommunernes økonomi i 2002.

'Umiddelbart ser aftalen god ud, fordi der før kun var plads til en stigning på en procent, mens der ifølge formanden for KL, Anker Boye, nu er plads til næsten to procent. Da skolen ifølge den fireårige aftale mellem regeringen og KL skal opprioriteres, må vi gå ud fra, at det også gælder for den nye beløbsramme', siger Anni Herfort.

Bedre arbejdsvilkår

Aftalen betyder, at den ordinære lånepulje til skolebyggeri er forøget fra 200 millioner kroner til 500 millioner. Forøgelsen er beregnet på kommuner, der har vanskeligt ved at medfinansiere 50 procent af udgifterne på skoleområdet.

'Vi havde hellere set, at man fra begyndelsen havde undersøgt behovet til bunds og havde vedtaget en gennemgribende udbygningsplan på skoleområdet, men det er under alle omstændigheder godt, at der nu bliver afsat flere penge, og at de kommuner, der har svært ved at medfinansiere, nu kan låne 100 procent', siger Anni Herfort.

I aftalen står der, at KL, i lyset af behovet for at sikre et tilstrækkeligt antal lærere til folkeskolen, vil tage initiativ til at udvikle personalepolitiske værktøjer med henblik på at styrke fastholdelsen af lærere i folkeskolen.

Det mener Anni Herfort er en rigtig god ide, fordi det må betyde, at lærerne får bedre arbejdsvilkår.

'Et personalepolitisk værktøj kunne være indførelse af seniorordninger, sådan som der er mulighed for ifølge overenskomsten. Men skal kommunerne indføre ordningerne, kræver det, at der afsættes penge til at finansiere, at de ældre lærere får færre timer. Det må vi gå ud fra, at man er klar over. Ligesom vi går ud fra, at man er klar over, at det også koster penge at gøre noget for de unge'.

Med hensyn til de samråd, som kommunerne og regeringen skal have om at udvikle merituddannelser til folkeskolelærere for andre faggrupper, der ønsker at undervise i folkeskolen, mener DLF's formand, at man kun opnår et godt resultat ved at invitere DLF med.

Aftalen rummer en række uklare formuleringer. Der fortælles således ikke, hvad der menes med, at kommunerne fortsat skal have fokus på, hvordan arbejdet tilrettelægges. Dette og meget andet ville vi gerne have Anker Boyes kommentarer til, men han har ikke været at træffe.-Jan Kaare er freelancejournalist

Læs hele aftalen på www.fm.dk

Powered by Labrador CMS