Når jeg tænker på dengang, for et øjeblik siden, da jeg også var ung udenpå, dengang for cirka 35 år siden, så falder tankerne på min reaktion, når gutterne på Haustrup Dåsefabrik i Odense havde jubilæum, hvor jeg trillede videre på min gaffeltruck og håbede på, at jeg ikke ville komme i den situation, og nu står jeg så her.

Da jeg var ny lærer på Abildgårdskolen i Odense, havde vi mange møder, men det accepterede vi, fordi opfattelsen blandt lærerne var, at møderne var vigtige for at få hverdagen til at fungere, det var, en ny skole med en del elever med en svag baggrund, men det var spændende, og vi var engagerede.

Dengang tog man også på kurser på Amtscentralen sågar lørdag eftermiddag og aften, for det var vigtigt at følge med.

De første 14 dage i sommerferien var der også kurser, og det var berigende at få nogle nye input, sidde på 'bænken' og få noget til tænkeren.

Så kom situationen, hvor vi lærere opgav engagementet, lidt uheldigt, for det blev til, at så kunne DJØF'erne (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) få bedre fat, og vi fik UFØ-tid, vores arbejdstid kom under administration, det var det med engagementet, der samtidig fik sig et skub ud over kanten.

Mine gamle kollegaer fra fabrikken kunne fortælle, at i industrien var man begyndt at køre med selvstyrende grupper. Ak ja, industrien går den ene vej, og folkeskolen kommer halsende bagefter med de forældede normer.

I dag i Haarders eftertid er normsætteren naturvidenskab, alt kan/skal sættes på formel, men hva' mæ kulturen.

For en del år siden læste jeg en bog af en lærer Jørgen Gleerup, der underviste på Danmarks Lærerhøjskole. Han pegede på, at den faktor, der betød mest for unge, der havde gået på landevejen og skulle ud af den sump, at for dem var kultur det, der kunne trække dem i gang med en mere kvalitativ tilværelse.

Siden kom den danske bog 'The Dream Society' fra Fremtidsforskningsinstituttet. I den bog pegede forfatteren på, at i det kommende samfund vil det være omsorg og oplevelser, der vil være på dagsordenen.

Det ser desværre ikke ud til, at regnedrengen i Finansministeriet og DJØF'erne i Kommunernes Landsforening har læst på lektien, de fremturer med deres perspektivplaner og målbare økonomiske enheder, og naturligvis er planlægning godt, men som man så i det gamle Sovjet, så er femårsplaner ikke nemme at tilpasse til virkeligheden.

Tilbage til nutiden og det grå hår, så er der nogle rigtig gode lyspunkter.

7. klasse, som giver nogle spændende snakker og et venligt modspil, de er lærelystne og spillevende, gode kollegaer, der bakker op og løfter med fede snakker om musik, film og sidste nyt fra Børsen.

Ledelsen skal også have en tak for omsorg, der viser sig på mange leder, selvom rollen som leder i dag er omdefineret, så det handler meget om spilfordeling og økonomisk ansvar, der er lagt ud.

Det var et tilbageblik på en del af udviklingen i et lærerliv gennem 25 år.

H.C. Grau Nielsen

Odense