Det vigtigste resultat af Fredensborg Skoles livsduelighedside må af Folkeskolens beskrivelse være en bekræftelse af, at den eneste måde, livsduelighedseksperter kan få folkeskoleloven til at virke på, er at parkere den faglige vidensformidling i anden parket. Progressionen flyttes fra faglig kunnen til livsduelighed, hvor resultatet bekvemt nok ikke kan spores. Vi er jo alle som flest livsduelige i vort lille land uden at have gået på Fredensborg Skole. Derfor skal man en gang om året fortælle hinanden, hvad der er gjort for at fremme livsdueligheden, når nu resultatet ikke kan spores. Og så vælger man fagligt stof efter en nødvendigvis tåget forestilling om, hvad man tror fremmer hver enkelt elevs evne til at leve livet. Tænk, at man skal have gået i en skole for at blive til et menneske, der dur til livet. Den dårlige politikersamvittighed, som i loven er resulteret i et skisma mellem formål og fagbeskrivelse, overvinder man på Fredensborg Skole ved at skubbe fagligheden til side. Ligesom jeg i tide, og efter nogens mening i utide, har forsøgt at gøre det ved at fremhæve fagligheden og skubbe vrøvlet til side. På Fredensborg Skole betyder fag, lærdom, kundskaber derfor nu så lidt, at de kan få lov til at blive sekundære hjælpeforanstaltninger til fremme af, hvad man der kan blive enige om at kalde for en livsduelighed, hver enkelt sjællandsk elev altså ikke selv kan tage vare på. Det kræver et yderst pessimistisk menneskesyn, som man naturligvis altid kan påtage sig så let, som det er at skifte skjorte. Men en ting fornemmer jeg, at Fredensborg Skole og jeg er enige om: Folkeskoleloven er det værste makværk, danske børn nogen sinde er blevet budt. Men herefter går Fredensborg Skole og jeg altså hver vore veje.

Vagn Madsen

Brønderslev