Debat
0   161

Vi må træffe et valg

Udsigten til lærermangel inden for en overskuelig årrække efterlader os med to muligheder. Enten åbner vi folkeskolen for andre faggrupper, som efter et grundigt pædagogisk kursus får mulighed for at undervise børnene. Eller også vælger vi i langt højere grad at benytte os af folkeskolelovens paragraf 28, stykke 2, som åbner mulighed for, at andre faggrupper uden en nødvendig pædagogisk supplering får adgang til skolen.

Jeg må gå ud fra, at lederskribenten i Folkeskolen nummer 24 er enig i mit ønske om at fastholde paragraf 28 som en undtagelse, snarere end at gøre den til en regel. Omvendt tror jeg sagtens, folkeskolen kan bære, at andre faggrupper får mulighed for at undervise. Måske kan det i visse tilfælde endda styrke skolen, at der kommer et frisk pust udefra. Skulle vore værste profetier gå i opfyldelse og en lærermangel på 3.000-4.000 opstå om føje år, så vil der på hvert lærerværelse i Danmark i gennemsnit være to til tre ikke-seminarieuddannede lærere. En sådan udfordring kan en folkeskole, der til dagligt roses for og roser sig af, at den er omstillingsparat, fleksibel, nok håndtere på ganske fornuftig vis.

Artiklen fortsætter under banneret

I mit forslag til en suppleringsuddannelse har jeg lagt vægt på, at det først og fremmest er folk med en videregående uddannelse, som skal kunne supplere. Håndværkere er også blevet nævnt, men kun fra Kommunernes Landsforenings side!

Lederskribenten fastslår polemisk, at 'man ikke bare kan lægge noget pædagogik oven på et par fag eller et par fag oven i pædagogikken'.

Det bliver nærmest til, at lynlærerkurset kun bliver et års pædagogik. I så fald vil der faktisk være mere pædagogik i en ny suppleringsuddannelse end i den nuværende læreruddannelse, hvor pædagogikken kun har et omfang på 0,7 årsværk. På den baggrund mener jeg, at et års supplering godt kan opfylde den hellige treenighed mellem fag, pædagogik og praksis.

Lederskribenten fortsætter med at fastslå, at ingen kan gennemføre en læreruddannelse på mindre end to år. Den vurdering har jeg ingen grund til at betvivle. Men de minimum to år er set i forhold til en fuld læreruddannelse med fire liniefag. Men en cand.mag. i engelsk og tysk skal jo kun undervise i de to sprogfag og ikke i fire. Dermed kan der frigøres seminarieuddannede lærerressourcer til de øvrige fag.

Alt i alt mener jeg, at Folkeskolens lederskribent er lidt for hurtig på aftrækkeren. Utilfredsheden med det nye 'lynlærerkursus' kunne give nogen uden for lærerkredse den mistanke, at det kun handler om at holde andre faggrupper ude af folkeskolen. Men den slags motiver kan man vel næppe tillægge nogen.

Man kunne også - mindre polemisk - kalde indsatsen for en 'ny-læreruddannelse'. Men der er ikke noget, der ændrer ved behovet for, at kommunerne overvejer deres personalepolitik i forhold til at fastholde læreruddannede i folkeskolen; både nye lærere, dem, der har været der et stykke tid, og dem, som kunne overveje at tage et år ekstra. For folkeskolen bygger jo på seminarieuddannede lærere. Og sådan bliver det ved med at være - som den altdominerende hovedregel.

Margrethe Vestager

undervisningsminister


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ