Afgangsprøver
0   312

Vi nåede slet ikke det hele

Ny prøveform stiller krav til elevernes forberedelse og overblik. Udenomssnak nytter ikke noget

Det er jer, der kører løbet. Lærer Lissa Simonsen affyrer startskuddet til Michael Markvardsens og Tim Bay Nielsens mundtlige prøve i dansk. De går i 10. klasse på Seminarieskolen i Aalborg, og de har valgt prøveformen 'Synopsen'.

Tim begynder at fortælle:

Artiklen fortsætter under banneret

'Vi vil fremlægge en artikel, et digt og et afsnit i en roman'.

Michael:

'Emnet er racisme og apartheid, som vi synes er oppe i tiden. Vi vil så gå dybere ind i det'.

'Vi har valgt de tre tekster for at få en blanding'.

Læreren:

'Du mener forskellige genrer?'

Tim hører ikke spørgsmålet.

Den beskikkede censor Poul Thermansen:

'Du hørte ikke, at din lærer sagde det rigtige ord. Hvad var det, hun sagde?'

Tim:

'Øh. Nu vil jeg referere artiklen'.

Læreren:

'Vi har fået en kopi, så du behøver ikke referere den, men hvis det slår noget i stykker for jer, så gør det bare'.

Tim:

'Det vil vi gerne'.

Artiklen er hentet fra Ekstra Bladet og handler om et retsmøde i sagen om en massevoldtægt i Århus.

Tim refererer. Da han er færdig, er det Michaels tur til at fortælle om tid og sted og om sproget ud fra en fast skabelon.

Læreren:

'Hvilket motiv har Ekstra Bladet haft til at bringe artiklen?'

Tim:

'For at fortælle, at man ikke må begå voldtægt'.

Michael:

'For at fortælle, hvad der er sket'.

Læreren:

'Hvad er synsvinklen?'

Michael:

'Pigens'.

Læreren:

'Er det hende, der er i centrum?'

Tim efter lidt betænkningstid:

'Nej, det er palæstinenserne'.

Gennemgangen af digtet 'S-toget' af Steffen Brandt og af uddraget af romanen 'Bomuldsdronningen' foregår på samme måde. Tim og Michael refererer indhold. De er tydeligt nervøse, hvilket får Tim til at snakke som et vandfald, mens Michael kun tager ordet, når Tim går i stå.

'Skal vi konkludere', siger censor, da der er gået en halv time.

'På det hele', tilføjer læreren.

Michael fortæller lidt om racisme i samfundet og svarer på nogle spørgsmål om forskellige avisers politiske holdning.

Bagefter uden for prøvelokalet er adrenalinproduktionen stadig i top.

'Det er første gang, vi prøver sådan noget, og jeg troede slet ikke, det ville foregå på den måde', tilføjer Tim.

'Vi nåede slet ikke det hele', tilføjer Michael.

De fortæller, at de har brugt 16 timer i skolen på at udarbejde synopsen og også noget fritid. De er godt tilfredse med, at de har valgt den alternative prøve, fordi man selv bestemmer, hvad man kommer op i, men de vil lige høre karakteren, før de siger mere positivt.

Efter at lærer og censor har gennemgået deres indsats, og de har fået karakteren syv, får piben en anden lyd.

'Det er uretfærdigt. Vi snakkede en masse, men blev hele tiden afbrudt', siger Tim.

På evalueringsskemaet skriver de to drenge, at prøveformen ikke kan anbefales til andre, fordi læreren snakkede for meget undervejs. Et andet sted tilføjer de med store bogstaver: Lort!-


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ