En presset, men lærerig periode, fordi man pludselig får tid til at tænke over sit arbejde og til at diskutere det med sine kolleger.

Sådan lyder en af meldingerne fra tre erfarne lærere fra Vestre Skole i Middelfart, når de skal sætte ord på den evaluering, de har været igennem under ledelse af Danmarks Evalueringsinstitut, Eva.

'Vi har evalueret elever i mange år, men her fik vi pludselig tid til at se på vores egen situation. Ganske vist har vi ikke evalueret direkte på undervisningen, men hvis rammerne bliver forbedret, så gør undervisningen det også', siger Jens Nørgaard.

Selv om de tre lærere omtaler evalueringen positivt, lægger de ikke skjul på, at det også har været hårdt arbejde.

'Vi lærere vil gerne være med til selv at beslutte, hvad der skal ske, så vi var betænkelige, da det blev bestemt ovenfra, at vi skulle være med blandt de første skoler, der blev evalueret af Eva. Og vi blev frustrerede, da vi så alt det materiale, vi skulle sætte os ind i for overhovedet at kunne arbejde med evalueringsmetoden, men efterhånden som arbejdet skred frem, kunne vi mærke en glæde ved det', siger Jens Nørgaard.

Ordet glæde er lige voldsomt nok til, at Bendte Jepsen vil tage det i sin mund.

'Jeg vil snarere sige, at jeg er tilfreds med, at evalueringen viste sig at være så meningsfyldt', siger hun.

På Vestre Skole er evalueringen foregået i fire grupper som selvevaluering. Alle grupper har arbejdet med de samme seks temaer, blandt andet teamsamarbejde, skole-hjem-samarbejde og forholdet mellem skole og skolefritidsordning.

Evalueringsmetoden bestod af en tretrinsraket, hvor grupperne i løbet af tre timer først beskrev den aktuelle situation i for eksempel teamsamarbejde. Dernæst har de vurderet, om teamsamarbejdet fungerer tilfredsstillende, og til sidst har de beskrevet, hvordan man kan udvikle det.

'Vi vidste det meste i forvejen, men det virker helt anderledes, når man skal skrive det ned. Og så er det dejligt at få tid til at sætte sig ned i tre timer og gå i dybden med et emne. Det når vi aldrig til hverdag', siger Bodil Alexandersen.

Ventetiden et kerneproblem

Et af de store problemer ved teamsamarbejde er, at nogle lærere underviser frem til klokken 14.30. Det giver ofte ventetid for de kolleger, de skal mødes med.

'Vi undgår ikke at skulle vente. Derfor skal vi sørge for, at vi kan udnytte tiden, så vi har så lidt arbejde med hjem som muligt. Det kræver, at vi indretter flere kontorpladser på skolen. Det sker ikke fra dag til dag, men nu er vi begyndt at se på, hvad vi kan gøre ved det. Det ville ikke være sket, hvis vi bare var et par lærere, der en dag havde haft en løs snak på lærerværelset om ventetiden', siger Bodil Alexandersen.

Bendte Jepsen er enig.

'Man indleder ikke en dyb diskussion med en kollega i frikvarteret, så til daglig bevæger megen af vores snak sig kun rundt på overfladen. Her fik vi mulighed for at snakke tingene igennem', siger hun.

Teamsamarbejde er et mantra i folkeskolen i disse år. Men lærerne ser vidt forskelligt på det.

'Vi er kommet ud over den dér med, at lærere helst vil lukke døren bag sig, når de underviser. Men der er stadig nogle, der mener, det er lettere at planlægge arbejdet selv - lige indtil de opdager, at de faktisk kan hente støtte og inspiration hos kollegerne. Derfor gælder det om at få gjort de egentlige problemer omkring teamsamarbejdet synlige, nemlig ventetiden og de fysiske begrænsninger på skolen', siger Bodil Alexandersen.

Næste skridt er at diskutere, hvor tværfaglig undervisningen så skal være, mener Jens Nørgaard.

'Nogle fag er sværere at integrere end andre. Men hvis man prøver at vende bøtten på hovedet, finder man ud af, at det ofte skyldes den måde, vi arbejder på', siger han.

Selv er Jens Nørgaard klasselærer og derfor den naturlige koordinator i et lærerteam. Og da han som de fleste andre klasselærere underviser i dansk, bliver det fag ofte omdrejningspunktet for det tværfaglige forløb.

'Så må de andre tilpasse sig de muligheder, det giver. Men næste gang skal vi måske lade matematik eller et andet fag være indfaldsvinklen'.

Frygten for pressen

I begyndelsen var de tre lærere usikre på, hvad det hele gik ud på. Men de har på intet tidspunkt følt, at Eva ville kontrollere dem. Der ventede dem heller ikke et chok, da de fik den foreløbige rapport til høring, så det regner de heller ikke med, at der gør i den færdige udgave, som offentliggøres i denne uge. Men de er spændte på, hvordan pressen og politikerne vil reagere.

'Vi har afprøvet en evalueringsmetode, som vi kan bruge til at udvikle vores skole og vores arbejde med. Men man kan ikke bruge den til at sammenligne skoler med, så spørgsmålet er, om det er den form for evaluering, politikerne vil have. Og hvordan vil de i øvrigt reagere på det, pressen skriver om rapporten? Det er jeg spændt på at se', siger Bendte Jepsen.

Eva har forsikret lærerne om, at instituttet vil gøre meget ud af at forklare pressen, hvordan rapporten skal læses og forstås. Alligevel er de tre lærere nervøse for udfaldet - ikke mindst efter at Jyllands-Posten for nylig bragte en rangliste over de danske grundskoler (omtalt i Folkeskolennummer 23/2001).

Lærerne frygter, at journalisterne ikke tager hensyn til, at evalueringen skal afdække nogle problemfelter, og at både lærerne selv og Eva skal anvise nogle veje til at løse dem på. For eksempel hvis det viser sig, at lærerne på en skole har svært ved at samarbejde.

'Hvis en journalist udelukkende fokuserer på, at der er noget galt med lærernes samarbejde, og ud fra det antyder, at så er undervisningen nok også dårlig, så har han misforstået hele ideen bag evalueringen. Rapporten skal ikke bruges til at hænge en skole ud, men til at bringe vores arbejde videre', siger Jens Nørgaard.-Henrik Stanek er freelancejournalist