'Jeg ved godt, at jeg sagde ja til jobbet. Men nu har jeg fået brev fra en anden skole, der tilbyder mig både et bedre skema, en bedre introduktionsordning og mere i løn, så jeg hopper fra hos jer'.

Sådanne meldinger har adskillige skoleledere måttet lægge øre til i den sidste tid, og der er ingen garantier for, at strømmen af frameldinger og fortrydelser ikke fortsætter hen over sommeren.

Og selv om der kan annonceres efter nye lærere i Folkeskolens to sommernumre, og der lægges stillingsopslag ud på www.folkeskolenjob.dk hver dag i hele ferien, så hjælper det ikke de skoler og kommuner, der ikke har noget ordentligt at byde på. Både nyuddannede og erfarne lærere er ved at opdage, at det nu er sælgers marked, så begrebet ansættelsessamtale er hastigt på vej til at få nyt indhold. Hvor det før mest var arbejdsgiveren, der interviewede ansøgeren om, hvad han eller hun havde at byde på, byttes roller nu om, så det mere bliver ansøgeren, der afhører arbejdsgiveren. Og bedømmer tilbuddene.

- Hvordan er skolens indslusningsprogram for nye lærere?

- Hvor højt er skolens maksimale ugentlige timetal?

- Bliver der afsat den nødvendige tid til individuel og fælles forberedelse?

- Hvad gør lærere og ledelse på skolen for at skabe et godt samarbejde?

- Har skolen en fælles holdning til urolige elever, og hvad gør man for at hjælpe elever med særlige vanskeligheder?

- Har skolen tidssvarende undervisningsmidler?

- Hvordan er de pædagogiske udviklingsmuligheder?

- Hvordan er ledelsens opbakning til lærernes arbejde?

- Kan og vil ledelsen prioritere opgaverne?

- Hvad kan skolen og kommunen tilbyde, når det gælder efter- og videreuddannelse?

- Fører kommunen en politik, der prioriterer skoleudviklingen og sørger for sammenhæng mellem krav og midler?

- Har kommunen og kredsen en aftale, der sikrer en attraktiv lønudvikling?

- Hjælper kommunen med at finde bolig og institutionspladser?

Og så videre. . .

Hvis der ikke kan svares overbevisende på den slags spørgsmål, så er sagen sådan set meget enkel, så får man ikke de nye lærere, der er behov for.

Skolerne burde selvfølgelig have gode svar allerede nu, og hvis de ikke har det, er der noget, ledelse, bestyrelse og lærere skal have talt sammen om i en fart.

I forvaltningerne bør man også se på en del andet end de økonomiske spareplaner. Og det er ikke nok at udsende fine farvetrykte pjecer. Udviklingsplaner med store ord gør det heller ikke.

Og hvis folkeskolens udvikling ikke får et fornuftigt skub opad i de kommende budgetforhandlinger, er der en del af det andet, som vil vise sig ikke at nytte. Paroler - om at få lærerne til at undervise mere for den samme løn og at hæve det gennemsnitlige elevtal per lærer - kan måske give point i Finansministeriet og i den indbyrdes politiske konkurrence om at få mest muligt for den lavest mulige pris.

Men det nytter alt sammen ikke, hvis skolen eller kommunen dumper hos de nye lærere.

-th