En af deres lærere på Blaagaard Statsseminarium, Ellen Bick Meier, skrev for nylig i en kommentar i Folkeskolen(nummer 15) om den hjemme-pc, som seminariet har stillet til hendes rådighed.

Den har ikke åbnet nye verdener for hende, tværtimod: 'jeg savner at få min vigtigste post bragt af et levende postbud', sammenfatter hun.

Kommentaren har fået blodtrykket til at stige hos nogle af de studerende på seminariet, Christian Bang, Daniel Majholm og Carsten Nielsen. Den afslører en afvisende eller resigneret holdning til IT, som de genkender hos mange af deres andre lærere, siger de.

Selv skal de efter sommerferien ud at arbejde i en folkeskole, der blandt andet har til opgave at integrere IT i undervisningen.

De har allerede fået job og fornemmer, at deres kommende ledere og ældre kolleger forventer, at de - de unge - bare kan det der med IT. Men det kan de ikke, siger de. De har ikke lært IT-didaktik i løbet af deres uddannelse. De føler sig svigtet.

'Ellen Bick Meiers kommentar er interessant, fordi den siger noget om, hvilket forhold - som jeg oplever det - mange lærere har til en computer', siger Christian Bang.

'Den er ikke en del af dem. IT er ikke noget, de gør brug af undervisningsmæssigt'.

Ingen IT på det didaktiske plan

I folkeskoleloven står der, at IT skal integreres i undervisningen, påpeger Christian Bang, og i læreruddannelsesloven står der, at de studerende skal lære det på seminarierne.

'Og det gælder ikke bare om at kunne anvende IT på brugerniveau - vide, hvordan word fungerer, og hvad et regneark er - men om at anvende det effektivt læringsmæssigt, på det didaktiske plan, og det er dét, vi ikke ved noget om'.

Han har talt sammen, hvor meget tid han har brugt undervisningsmæssigt på IT - omtrent 15 timer fordelt på tre fag over fire år.

'Og det er så det, der er problemet, når vi kommer ud. Ni ud af ti nye unge lærere bliver jo sendt på IT-kurser med det samme', kommenterer medstuderende Carsten Nielsen. Daniel Majholm supplerer:

'Problemet er også de forventninger til, at vi på mange måder er dem, der som de nye lærere kan IT; som ligesom skal ud og køre det i skolen'.

Nogle snart færdige lærerstuderende kan et antal programmer, vurderer de tre, andre kan kun tekstbehandling 'og måske lige til nød bruge en stavekontrol, og det er ikke godt nok'.

Men alle mangler fagdidaktisk refleksion på IT-området.

'Det, vi virkelig mangler, er den didaktiske diskussion. At kunne sige: hvad er et godt program, og især: hvad er et dårligt', siger Daniel Majholm.

Han har ledt efter undervisningsprogrammer i matematik, og hans indtryk er, at kvaliteten generelt er meget ringe. Han har kun fundet to-tre stykker, som han synes, han vil kunne bruge til noget. Som bruger mediet.

'Altså, hvis man kan lægge to tal sammen, og så er der en mand, der siger 'juhu' - det synes jeg ikke rigtig, man kan bruge til noget'.

'Og hvis vi ikke har den kompetence til at kunne sige, det er godt, og det er dårligt, eller i hvert fald at kunne snakke om det, så kommer vi ingen vegne i undervisningen'.

Carsten Nielsen supplerer: 'En ting er at vide, hvordan man tænder og slukker en computer, en anden er at vide: jeg står med en 3. klasse i kristendom, hvad kan jeg bruge, hvad er der på markedet, og hvordan finder jeg ud af, hvad der er skidt, og hvad der er kanel'.

Kun få lærere bruger IT-lokalet

På Blaagaard er der i alt 62 computere, herunder 24 i et særligt IT-lokale. Resten står i lærernes faglokaler, i undervisningslokaler eller steder, hvor de studerende kan bruge dem.

Dertil ti søgemaskiner, der hænger på væggene i gangene, hvor de studerende kan tjekke deres e-mail, om undervisningen er aflyst, søge på internettet med videre. Dertil omkring 110 pc'er, der står hjemme hos lærerne.

Kikker man ind i IT-lokalet, så er det altid de samme syv-ti lærere, der er der, siger de tre studerende. Især billedkunst bruger IT, men også historie. En af semesteropgaverne i historie skal være et IT-produkt.

'Historie er et eksempel på, at lærernes egen mangelfulde IT-viden ikke står i vejen for at inddrage IT i undervisningen', siger Christian Bang.

'De er ikke bange for at tænke den ind i faget, selv om de ikke rigtig er sikre på, hvordan computere fungerer, og hvordan programmer arbejder sammen. De siger, det kan de studerende så finde ud af selv'.

'Men det, at de ikke ved så meget, er ikke en barriere for at inddrage computere, sådan som det er for mange andre lærere'.

Daniel Majholm har også sympati for historielærernes åbne facon, men mener, at 'det er et kæmpeproblem, at lærerne ikke kan nok'.

'Man kan ikke diskutere med dem, hvad vi overhovedet kan bruge den til. De er ikke nået til det plan endnu, hvor de er i stand til at sige, at der er noget, der er godt og dårligt. Hvor de overhovedet kan overskue, hvad IT er for et medie'.

IT-toget kører

De næsten flyvefærdige lærere føler, at de har kniven på struben. 'I skolerne kommer der mere og mere IT, og det er et krav, at det skal integreres i undervisningen', siger Christian Bang. Og Carsten Nielsen:

'IT-toget kører bare derudad, og springer man ikke på nu, så er man sat af. Fordi ungerne, der kommer de næste 10-15-20 år, vil bare kunne mere og mere, inden de kommer i skole. Man kan se børn på tre-fire år, der sidder foran en computer nu, de kan en masse ting'.

Er I bange for, at eleverne kan mere end jer?

'Nej, vi er ikke bange for, at eleverne kan mere end os. Det, vi skal kunne, det er det, at vi skal gøre ligesom historielærerne her på stedet: det kan godt være, at Peter ved mere om det, end jeg gør. Han kender et eller andet program fuldstændig til bunds, og han bruger internettet flere timer hver dag. Det gør jeg ikke, han ved mere, end jeg gør, men jeg ved, hvordan man anvender det i sin læring. Jeg ved, hvordan man bliver klogere af at bruge det. Det er det, jeg skal kunne', svarer Christian Bang.

'Jeg skal ikke være ekspert, jeg skal være ekspert i at anvende den læringsmæssigt. Det er det, vi skal lære her, og det lærer vi ikke. Det er et hul på seminariet, fordi det er en væsentlig del af virkeligheden i folkeskolen, som man slet ikke beskæftiger sig med'.

Den virkelighed, som de tre studerende skal ud i meget snart.

'Nu er vi ved at være færdige, og nu har vi alle tre fået job og står stadig med det der hul. Vi læser i artikler og hører fra ældre og mere erfarne lærere, at nu er det os, der skal ud og føre IT ind i folkeskolen', siger Daniel Majholm.

'Det bliver vi slet ikke forberedt på herude, og det er nok der, vores vrede kommer fra - der bliver stillet nogle forventninger til, hvordan vi skal være, når vi kommer ud som nye lærere, men fra seminariets side tager man det slet ikke op. Og så opstår der det der tomrum, hvor man så står der: hvad gør jeg så?

Så må man selv prøve at opfinde, hvad der er rigtigt og forkert'.

Lærerne kan ikke nok til, at man kan diskutere med dem, hvad vi overhovedet kan bruge IT til