Tyve år efter at de første stomp-grupper opstod, samledes en lille flok unge i hjørnet i aulaen på Korup Skole i Odense.

Deres lærer havde netop introduceret dem for 'stomp'.

Og senere skulle de være deltagere i verdens største stomp, som skulle afholdes på Flakhaven ved Odense Rådhus.

Sammen med andre unge ville man slå på tønde for et anderledes sammenhold og fællesskab. Arrangørerne havde spredt budskabet til skoler og uddannelsesinstitutioner på Fyn.

Stomp opstod blandt fattige gadebørn i verdens storbyer. Når der ikke var penge til en guitar eller et trommesæt, fandt man på at bruge skraldespand, bliklåg, papkasser, kæppe. Man mødtes i grupper, og sammen fordrev man for et øjeblik elendigheden med dunkende rytmer. Jo flere man var, jo stærkere en oplevelse.

Gaden satte scenen.

Alle op på mærkerne

Og der stod de så de 20 elever, der havde valgt at prøve kræfter med gadens rytmer. Til at begynde med var det ikke nemt at fornemme storheden. Men efter en halv time begyndte der alligevel at røre sig noget blandt de stompende og klappende elever: Fornemmelsen af, at de sammen kunne skabe et rytmisk rum. Et par dage senere var deres remedier blevet dekoreret, og rytmen indfandt sig med det samme, og tanken om, at man sammen med hundredevis af andre unge skulle stompe, havde for alvor sat sig.

Og det blev en stor aften for de 2.000, der havde fundetvej til Flakhaven. Selvom der nok var et spring fra sidegaderne i verdens storbyer til den multioplyste storscene omkranset af stompende og hujende unge, så var fornemmelsen af fællesskab og denaltfortærende rytme frembragt af plastikspande, grydelåg, lydpotter, køkkenvaske og alt godt fra skrammelbunkennoget, der kunne få alle op på mærkerne.