Den grønne omstilling skal indgå som en naturlig del af undervisningen i folkeskolen, som selvfølgelig skal hænge sammen med verden uden for klasselokalet. Vi bliver bombarderet med nyheder og advarsler om den globale opvarmning, og vores elever er bekymrede for deres og klodens fremtid.

22 procent af de unge tror, at en rødspætte er en fugl ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet DMA har lavet for Zetland. Unges viden og handlekraft - eller mangel på samme - falder i høj grad tilbage på folkeskolen. Derfor skal folkeskolen med, hvis vi skal løse miljø-, klima- og biodiversitetskrisen.

"Hvis man ikke ved, at noget eksisterer, hvordan skal man så kunne forholde sig til, at det forsvinder?" Ordene er biolog Emil Brandtofts i Zetland, og som lærer og lærerstuderende kunne vi ikke være mere enige i fordringen om, at vi skal lære vores hjem, Moder Jord, bedre at kende."' Som menneskehed står vi over for vores suverænt største udfordring nogensinde: Vores planet er i krise.

I anledning af C40-topmødet for nyligt i København og vores elevers manglende kendskab til rødspætter vil vi gerne bidrage med vores tanker om den grønne omstilling.

Elever, forskere og fagforeninger verden over har udtrykt det soleklart det sidste år: Der skal handles på klimakrisen i en helt anden grad end hidtil. Ifølge IPCC, FN's klimapanel, har vi godt 11 år til at finde en ny retning for samfundets skib, hvis vi ikke skal støde på grund og tage enorme mængder vand ind.

Det er vi alle nødt til at tage dybt alvorligt. Politikere, nationalt og globalt, skal gøre deres. Som lærere er vi i høj grad medansvarlige for fremtiden og fremtidens borgere, og derfor skal vi også gøre vores. Folkeskolen er og har som samfundsinstitution altid været en grundsten i et af verdens bedste velfærdssamfund, og 88 procent af danskerne mener, at det er vigtigt, at børn og unge får aktuel og tidssvarende undervisning i, hvordan vi som samfund og borgere håndterer klimaudfordringen (Klimabarometeret, CONCITO, 2018) - vi ønsker at give vores børn og unge netop det.

Som lærere vil vi sætte sejl og melde os aktivt ind i klimakampen. Hvis vi skal kunne se vores elever i øjnene og love dem, at vi forbereder dem bedst muligt til fremtiden, så skal grøn bæredygtighed tænkes endnu mere ind i folkeskolen, end det er tilfældet i dag. Vi skal danne og uddanne en grønnere fremtid - skabe fremtidens grønne hænder og hjerner i en tid, hvor udfordringerne er komplekse og let bliver en uoverskuelig størrelse. Det er verdenshistoriens vigtigste og sandsynligvis også sværeste omstilling af vores samfund. Hvordan kan vi som lærere bedst bidrage?

Her skal vi selvfølgelig tage afsæt i lærerprofessionens værdier og det, vi er bedst til: At være lærere, der brænder for undervisningen i folkeskolen og for at motivere eleverne til undren og handlekraft. Dette kommer til udtryk i undervisningen, når vi er nysgerrige og undersøgende sammen, er modige sammen, tør fejle sammen, vil handle sammen. For kun da kan vi lære sammen.

Netop læring er nødvendig i den grønne omstillingsproces. Ingen har de endelige svar på, hvordan fremtidens samfund skal se ud. Det skal vi selvfølgelig finde ud af sammen, og i den proces er folkeskolen en helt naturlig bærende kraft.

Børn og unge har brug for at vide, at de også kan gøre en forskel og har muligheder for at handle. Det giver håb for fremtiden i stedet for frygt for fremtiden. Derfor er det vigtigt, at undervisningen gøres løsningsorienteret, så den giver håb om en bedre fremtid i stedet for frygt, mismod og desillusion.

I indskolingen kan eleverne lære om bæredygtighed i lokalsamfundet ud fra nære ting som mad, genbrug, affald og natur, mens de større klasser kan få udvidet deres forståelse med klimaundervisning i fagene, hvor faktuel viden og teori kobles med praksis for at inspirere til, hvordan de selv kan træffe grønne valg - personligt og som demokratiske medborgere.

Eleverne er ikke kun fremtidige forbrugere, de er også fremtidens ingeniører, udviklere og opfindere af nye bæredygtige løsninger. Folkeskolen skal lægge grunden for tekniske og matematiske indsigter, der kan mobiliseres i den grønne omstilling af fossil-samfundet. Anvendelsen af nye materialer, processer og energier er elementer, som stadig mangler løsninger i kampen for den grønne omstilling.

Heldigvis er håbet lysegrønt, også i landets lærerfællesskaber. Danmarks Lærerforenings kongres 2019 vedtog  med overvældende flertal at arbejde aktivt for den grønne omstilling, fællesskabet Teachers For Future vokser eksplosivt, og for nylig opfordrede skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening alle landets lærere til at sætte fokus på klimaet.

Vi ønsker at bygge videre på disse gode takter og samarbejde tæt med forældre og alle andre skoleaktører om den grønne omstilling. Sådan et samarbejde vil sikre, at undervisningen i miljø, biodiversitet og klima ikke skal starte med Adam og Eva - og flyvende rødspætter.

Rikke Gierahn, lærer og medlem af Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse

Mads Tudvad, lærerstuderende og initiativtager til Teachers For Future