At kompetencebegrebet har overlevet diverse paradigmeskift, forhindrer vel ikke, at nogen i dag til fremme af egne uforgribelige nyskabelser prostituerer begrebet. Det vil sige kvaser det til ukendelighed for med et nyt indhold at lade det gå i en tvivlsom sags tjeneste. Det er jo ikke sikkert, at kompetencebegrebet i Per SchultzJørgensens brug er et resultat af en tidlang videnskabelig udvikling. Når kompetence eksempelvis på et tidspunkt skulle være udtryk for en persons voksende autonomi målt med evnen til at klare forskellige situationer, må det selvfølgelig have såvel intelligens som den højest opnåelige mængde af faglige indlærte kvalifikationer som forudsætning. Mennår Schultz Jørgensen så sætter kompetence i modsætning til noget 'gammelt udtjent' bras som intelligens og kvalifikation, har han da brudt med den fortid, han selv beskriver i 'Bagsmækken' i Folkeskolennummer 19, og, om man vil, prostitueret begrebet. Hvis Schultz Jørgensens begrebsnedbrydning virkelig skulle være et resultat af en af ham påstået kulturel revolution, må det være den revolution, der er endt med, at man uden at ænse skamfuldhedens røde ører frejdigt kan fremhæve individet i skrift og tale og samtidig drukne det i kollektivitetens fordummelse i folkeskolen. Og så giver det god mening i et snedigt brud med fortiden at lade en afart af kompetencebegrebet opstå som Fugl Føniks fuldstændigt befriet for al gammeldags kulturbærende viden. For når det ikke længere er livet om at gøre at indprente sig kundskaber, når ligegyldigheden med den faglige indlæring, der forudsætter intelligens og gerne ender i kvalifikationer, gør alt til ét fedt, ja, så lægger ingen mærke til uforeneligheden i at tale varmt om individet og samtidig drukne det i udelthedens fordummende kollektivisme.

Vagn Madsen

Brønderslev