0   262

Formål: Livsduelighed

Fredensborg Skole har udarbejdet en overfaglig læseplan. Ellers kan undervisningen ikke leve op til skolelovens formålsformulering

Det er en historie om stædighed. Om vedholdenhed. Om lærere, der holder fast i en spinkel ide om, hvad 'god skole' efter deres mening er. Og som plejer og passer og udvikler denne spæde ide med faglige samtaler i studiegrupper og pædagogiske råd gennem en halv snes år - alt imens regn og rusk i form af ny skolelov, nye centrale kundskabs- og færdighedsområde (CKF), nye læseplaner og klarere mål river og flår i den.

Den gror og gror, og til sidst står den klar og kan få et navn: 'Helhedslæseplan for Fredensborg Skole'. Til allersidst kan den blive båret ind i byrådssalen og blive vedtaget. Det skete forleden i Fredensborg-Humlebæk Kommune.

Artiklen fortsætter under banneret

Sagt på en anden måde er det en historie om en gruppe lærere, der opdager, at de ikke kan få skolelovens formålsparagraf til at rime med samme lovs paragraf 5 - den om fagrækken.

De tager derfor sagen i egen hånd og udarbejder en helhedslæseplan, der har elevernes alsidige, personlige udvikling, deres livsduelighed, som perspektiv snarere end progressionen i deres faglige kunnen.

Helhedslæseplanen skal erstatte de vejledende læseplaner fra Undervisningsministeriet, der hidtil har været gældende på skolen. Men hvad går den egentlig ud på?

'Helhedslæseplanen går ud på, at vi skal koordinere den faglige undervisning med skolelovens formålsparagraf, som vi opfatter som et spørgsmål om at give eleverne livsduelighed', siger formand for pædagogisk råd på Fredensborg Skole, John Rydahl.

Flere sparringspartnere

Startskuddet var en fælleskommunal studiekreds i 1992 med udgangspunkt i studielektor Hans Jørgen Kristensens lærebog 'Skolen i fremtiden', der har tværfaglighed og overfaglighed som omdrejningspunkter og elevernes handlingskompetence som perspektiv.

Hans Jørgen Kristensen, der er studielektor ved Zahle Seminarium, har endvidere - sammen med professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Karsten Schnack - været 'sparringspartner' undervejs i projektet.

Men lærerne på Fredensborg Skole har ikke bare overtaget de lærde teorier, de har videreudviklet dem. I deres helhedsplan er elevernes handlingskompetence således ikke nøglebegrebet, men deres livsduelighed. Formålet med undervisningen er, at eleverne er livsduelige, når de går ud af skolen.

'Handlingskompetence er et politisk dannelsesbegreb, mens livsduelighed er et eksistentielt begreb. Det er forskellen. Man kan sige, at livsduelighed er udtryk for handlingskompetence tilsat menneskelighed', siger John Rydahl.

Helhedslæseplanen er på en snes sider, hvor der i fire kapitler redegøres for skolens fortolkning af lovens formålsformulering, de grundlæggende relationer, mennesker efter skolens mening indgår i, og de kompetencer, eleverne skal udstyres med, opregnes, ligesom der redegøres for skolens menneskesyn.

'Vi har forsøgt at beskrive, hvad lærerne skal gøre i de enkelte fag, for at børnene kan opfylde formålsparagraffen, når de går ud af skolen'.

'Så det er et forsøg på at koordinere paragraf 1 og paragraf 5. Et forsøg på at styre den faglige undervisning i retning af en opfyldelse af formålsparagraffen'.

'Hele den problemstilling, der har udviklet sig i vores arbejde, handler om, at vi har svært ved at se sammenhængen i skoleloven mellem formål og fagrække. Vi har ikke kunnet læse i de almindelige faghæfter, hvorfor er det nu, der er matematik i folkeskolen; hvorfor er det nu, vi har historie, hvad skal vi bruge det til'.

Daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen bad i 1994 læseplansudvalgene om at begrunde deres fag, 'men det blev aldrig til noget, det vil sige, der har hele tiden manglet en sammenhæng, der beskrev, hvordan er det nu, at fagrækken passer til skolelovens formålsparagraf'. Det er det missing link, lærerne på Fredensborg Skole har prøvet at fremskaffe med deres helhedslæseplan.

Et system med faste storteam

Konkret sker der det, at hver lærer får udleveret den nye plan, og så får de at vide, at de kan bruge ministeriets faghæfter hjemme på studerekammeret selv.

'Den overfaglige læseplan kommer så til at ligge midt på bordet henne på skolen, når de forskellige lærerteam planlægger undervisningen. Ved siden af ligger CKF'erne, og det er så de to vejledende grundlag, lærerne har for at planlægge undervisningen'.

Skolen har de senere år eksperimenteret med teamformen og er nu endt med et system med faste storteam på otte-ti lærere, der sammen har ansvaret for undervisningen af omkring 80-100 børn, nemlig to årgange svarende til fire klasser.

'Helhedslæseplanen lægger i højere grad end 30 enkeltfaglige læseplaner op til projektorienteret undervisning, men for at arbejde ordentligt med åbne skemaer og fleksible ugenormer kræver det, at man har så fast en samarbejdsstruktur lærerne imellem som muligt'.

Sigtepunktet for undervisningen er ikke faglige delmål, men elevernes almene udvikling.

'I stedet for at arbejde med de traditionelle faglige logikker og faglig progression forsøger vi at arbejde med en progression inden for det, der hedder den personlige udvikling - børns alsidige, personlige udvikling. Fagene skal så hele tiden bidrage til den alsidige, personlige udvikling'.

Hvordan konkret?

'På den måde, at de otte-ti lærere holder ugentlige møder med hinanden, hvor de i fællesskab planlægger undervisningen. Det er et spørgsmål om at sætte sig ned i fællesskab og koordinere og planlægge sin undervisning i stedet for at undervise hver for sig i enkeltfag'.

Team skal levere eksempler

Lærerne har givet hinanden håndslag på, at deres team hvert år vil levere eksempler på, hvordan de har brugt den overfaglige læseplan. Konkrete beskrivelser af undervisningsforløb til gensidig inspiration og dokumentation.

Op mod halvdelen af skolens lærere har gennem de sidste par år været med i studiegrupper, der har udarbejdet udkast og delafsnit, som så har været til diskussion i pædagogisk råd, indtil 'vi til sidst sagde: nu er det sådan, som vi synes, det skal være'.

I den proces blev Hans Jørgen Kristensens handlingskompetencebegreb videreudviklet i retning af et eksistentielt menneskesyn.

'Det skyldes blandt andet, at når det er almindelige lærere, der laver det, så kommer omsorgsaspektet til at spille en større rolle, end hvis man sidder og teoretiserer over det alene. Vi møder jo de der levende børn hver dag, så der bliver det presserende'.

Drivkraften i det lange og langsommelige arbejde har været frustration over manglende logik i lovteksten.

'Skoleloven er skruet sådan sammen, at den i sig selv er en barriere for, at vi kan gøre det, vi bliver bedt om som lærer'.

'Det er, fordi der kører to dagsordener. En politisk pædagogisk dagsorden, som får indflydelse på skoleloven, og en faglig dagsorden i baglandet bag ved ministeriet, når læseplanene skal skrives. Og de to ting bliver ikke koordineret, og derfor klumper den sammen'.

Som formand for Religionslærerforeningen er John Rydahl selv med i det faglige bagland, når der skrives læseplaner og CKF'er for religion.

'Så jeg ved jo, hvordan vi snakkede om det, og jeg ved også, hvor lidt de, der laver det, har med folkeskolen at gøre. Det er mest teologer, religionsvidenskabsfolk og seminarielærere. Hovedparten af dem, der er med til at lave det arbejde og med i de faglige diskussioner, ved med andre ord ikke, hvad folkeskole er. De har aldrig set et barn, groft sagt'.

'Det betyder, at det, vi i folkeskolen kalder almendidaktikken, tit slet ikke bliver berørt, når det faglige arbejde bliver lavet'.

Frygt for ny skolelov

Formålet med helhedslæseplanen er at kompensere for den brist, der er i logikken i lovteksten om folkeskolen. Netop som planen er færdig og klar til brug, kommer imidlertid de nye, klarere faglige mål og delmål fra Undervisningministeriet, som trækker fagene og formålsformuleringen endnu mere fra hinanden.

'De nye delmål er en direkte forkert udvikling af skolen. Nu har vi haft 20 år med administrativ decentralisering i den offentlige sektor, herunder folkeskolen. Så sker der det i 1994, at vi får CKF'erne, der er en indholdsmæssig stramning og centralisering. Det har vi aldrig haft før'.

'Næste skridt er de klarere mål, og jeg frygter, hvad der sker i forbindelse med den næste skolelov. Der frygter jeg lidt, at ministeriet centraliserer læseplanerne, så de ikke bliver vejledende, men foreskrivende'.

'Og den tendens har vi da også gerne villet være med til at kommentere ved at udarbejde overfaglige læseplaner, altså gå i den modsatte retning. Det er også motivet, hvis man skal snakke om et politisk motiv, altså et signal om, at vi synes, det kører den forkerte vej'.

'Det, der sker, når man centraliserer på indholdsiden, er, at man fratager den menige lærer den fagdidaktiske kompetence, det er at planlægge undervisningen, herunder at vælge det rigtige stof ud til de pågældende elever. Den forsvinder med, at man laver den der faste progression, eller bliver i hvert fald indsnævret. Det er en helt forkert kurs', siger John Rydahl.

Overfaglig læseplan

I 1992 gik en gruppe lærere og forvaltningsfolk fra Fredensborg-Humlebæk Kommune sammen i en studiekreds, der havde som formål at udarbejde en overfaglig læseplan for kommunernes skoler. Arbejdet blev sat i stå, da 1993-skoleloven kom, men sat i gang igen, da de vejledende læseplaner var sendt ud. Studiegruppen sendte et oplæg ud til skolerne, der meldte tilbage, at de var med på overfaglige læseplaner for hver skole, men ikke på en fælles kommunal overfaglig læseplan. To af skolerne bliver færdige med deres planer til næste år, de resterende fire er færdige, herunder Fredensborg Skole, hvor John Rydahl er lærer. Han var i sin tid med til at tage initiativet, inspireret især af lærebogen 'Skolen i fremtiden' af studielektor Hans Jørgen Kristensen. John Rydahl (født 1959) er lærer fra Blaagard Statsseminarium 1983, hvorefter han blev ansat på Fredensborg Skole. Han er desuden formand for Religionslærerforeningen.

Helhedslæseplan

'Helhedslæseplan' hedder den form for overfaglig læseplan, som Fredensborg Skole har lagt sig fast på. Planen, der er på 20 A4-ark, er delt op i fire kapitler. Et om 'Livsduelighed - en tolkning af folkeskolens overordnede formål', et om 'Menneskesyn' (mennesket er beskrevet som et biologisk, historisk, socialt og religiøst væsen), et om 'Grundlæggende menneskelige relationer' (individ og samfund, fællesskab og kultur, menneske og natur, menneske og univers), et om 'Generelle kompetencer' (18 styk, herunder tryghed, selvværd, livsmod, fortolkningsevne, at kunne praktisere demokrati, kritisk bevidsthed, ansvarlighed, retfærdighedssans, miljøbevidsthed, kreativitet, procesbevidsthed). Dertil kommer der 40 siders bilag med 'Værktøjskasse'. Helhedslæseplanen erstatter Undervisningsministeriets vejledende læseplaner på Fredensborg Skole.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet