10 procent af lærerne på Viborg-egnen må behandles for stress

"Vi mærkede, at vi fik flere og flere henvendelser fra kolleger, der var på vej ned eller allerede var gået ned med stress, og derfor besluttede vi at få mere hold på omfanget og årsangerne", fortæller formanden for Viborgegnens Lærerforening, Flemming Kjeldsen, der ligesom resten af kredsstyrelsen blev noget chokeret over resultaterne.

Af undersøgelsen blandt lærerne i de fire kommuner kan kredsen se forskellige mønstre i, hvad det er for elementer i jobbet, der frustrerer lærerne mest i de forskellige kommuner. Men andelen af lærere, der er så hårdt ramt, at de har måttet søge hjælp, er nogenlunde ens i de fire kommuner:

"Så jeg vil ikke kunne udelukke, at det her er et landsdækkende problem", siger Flemming Kjeldsen.

3,2 procent af deltagerne i undersøgelsen føler sig altid stressede, mens hele 58 procent angiver, at de ofte er stressede. Den årsag, som angives af flest, er møder:

"For mange af os er det ikke overraskende, at netop mødeaktiviteten virker belastende i dagligdagen", siger Flemming Kjeldsen og peger på bøvlet med at aftale de mange møder, får kalenderne til at gå op, og at møderne forlænger skoledagen så meget, at lærerne ofte først når hjem sidst på eftermiddagen, hvor de så som regel stadig mangler forberedelsen af næste dags undervisning.

Halvdelen af lærerne angiver elevernes adfærd som en stressfaktor. Alligevel angiver 80 procent på et andet spørgsmål i den omfattende undersøgelse, at de generelt oplever elevernes adfærd som uproblematisk:

"Det må betyde, at selv om der er relativt få tilfælde, hvor lærerne kommer i en afmagtssituation i forhold til enkelte elever, så påvirker det i voldsom grad læreren, når det sker", konkluderer Flemming Kjeldsen.

Alarmerende

Kredsen har sendt undersøgelsen til de fire kommuner og til pressen og mener, at skolelederen, politiske udvalg og forvaltninger må evaluere, om man fra den side har gjort nok for at sikre lærerne rimelige vilkår:

"Men allervigtigst drejer det sig om at udarbejde en handlingsplan for, hvad der fremover kan gøres for at mindske stressniveauet blandt lærerne et stressniveau som må siges at være alarmerende".

De unge nyuddannede lærere og de yngre kvinder i 30-39 års alderen er hårdest ramt af stress. Flemming Kjeldsen frygter, at de mange undervisningstimer, som de unge oftest får på skemaet, får dem til at flygte fra faget, og at det bliver svært at få besat stillingerne, når de ældre går på pension. Han har også en teori om, hvorfor kvinderne plages mere af stress end deres mandlige kolleger:

"Der er nok sandsynligt, at kvinderne fra naturens side 'lider under', at de føler en større og mere forpligtende omsorg for det enkelte barn i klassen", mener han.

"Der er også grund til at tro, at kvinderne - for at kunne håndtere de ældste elever på skolen - oplever, at de må være særligt velforberedte og fagligt velfunderede. I modsætning til mændene er de rent fysisk ikke overlegne i forhold til de store elever og må derfor give udtryk for deres autoritet på en anden måde".

Undersøgelsen viser også, at stressniveauet er højest på de store skoler og højere i bykommunen Viborg end i de omkringliggende kommuner Møldrup, Tjele og Aalestrup.

Der er link til undersøglesen øverst til højre for denne nyhed.