Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

10 lærere strejker i protest mod arbejdsforhold

På tredje dag strejker de 10 lærere ved Juniorklassen i Kalundborg i dag i protest mod, at de nu i et halvt år har måttet undervise fem elever med massive problemer i en barak på 48 kvm. Strejken er overenskomststridig.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
14. august 2001, kl. 14:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De fem elever i 11-13-års-alderen blev som en akut løsning placeret i barakken i februar, og lærerne blev dengang stillet en ekstra pavillon i udsigt efter sommerferien. Men i løbet af ferien var kommunens tiloversblevne pavilloner blevet solgt, og lærerne kunne ikke få at vide, hvornår de ville få nogle bedre arbejdsforhold.

"Barakken har et alt for lille rumfang - luft - til fem-seks meget aktive elever og to lærere. Ventilationsanlægget må pga. støj være slukket, når der undervises. Toilettet anvendes som depot og er for øvrigt det eneste sted, hvor lærerne kan føre uforstyrrede samtaler med psykologer, sagsbehandlere og elevernes forældre. Vejledning af enkeltelever må ske i fri luft - også når det regner". Sådan beskriver Vestsjællands Lærerkreds blandt andet forholdene i barakken.

I onsdags nedlagde lærerne for første gang arbejdet. Om aftenen tilbød kommunen, at klassen i løbet fire uger kunne få to skurvogne på hver 17 kvm.

Men lærerne frygtede, at hvis de accepterede den model, ville de aldrig få en mere permanent løsning.

Torsdag gik lærerne i arbejde igen, da kredsformand Reinhard Werner kunne fortælle dem, at kommunens konstituerede skoledirektør John Saxild-Hansen nu ville foreslå kulturudvalget, at klassen fik en ny barak i løbet af oktober. Men i fredags lød kulturudvalgets beslutning i stedet: "der arbejdes på, at beskæftigelsesprojektet Lærebos lokaler hurtigst muligt bliver stillet til rådighed for Juniorklassen. Børne- og kulturudvalget har tidligere besluttet, at der skal laves en samlet løsning for alle elever med særlige behov".

Lærerne mødtes igen mandag morgen og krævede en dato for den "samlede løsning". Kredsformand Reinhard Werner henvendte sig til skoledirektøren, men kunne ikke få en dato, og hverken i går eller i dag kunne han få de ti lærere til at gå i arbejde igen:

"Det er en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og jeg har hele tiden opfordret lærerne til at følge forhandlingens vej. Men min retsfølelse bliver da krænket af, at en flok mennesker, som fordi de har været fleksible og venlige, nu arbejder under helt urimelige arbejdsforhold, skal betale bod, mens arbejdsgiveren går fri", siger Reinhard Werner, der gentagne gange har forsøgt at få det lokale Arbejdstilsyn til at besigtige forholdene akut.

Der er fællesmøde mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening i sagen i eftermiddag.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

10 lærere strejker i protest mod arbejdsforhold

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS