Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

10. klasse kommer ikke på erhvervsskoler

Regeringen ønskede som en del af den såkaldte ungepakke, at 10.klasse kunne udbydes på erhvervsskolerne. Men det ønske bliver ikke opfyldt som et led i ungepakken, fortæller socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører Christine Antorini.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
6. november 2009, kl. 12:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Regeringen ønskede at skabe tættere forbindelse mellem 10. klasse og erhvervsuddannelserne. Derfor havde regeringen fremsat et forslag om, at det skulle være muligt for erhvervsskolerne at udbyde 10. klasse efter aftale med kommunen. Samtidig skulle eleverne kunne kombinere 10. klasse med grundforløbet på en erhvervsuddannelse.

Regeringens ungepakke

Men de forslag er ikke længere en del af ungepakken, siger Christine Antorini.

"Vi har fået hevet det ud af ungepakken. Skal der skal noget med 10. klasse, så skal det tages op i 10.klasses-forligskredsen. Regeringen vil tage det op, så det er stadig på dagsordenen. Vi har bare meddelt, at vi synes, det er en god 10. klasse-aftale, vi har lavet. Og de ikke kommer igennem med at få afskaffet folkeskolens 10. klasse i forligskredsen, for der skal være enighed om det, før det kan ske", siger Christine Antorini til folkeskolen.dk

Men hun er parat til at drøfte ændringer i 10. klasse-aftalen.

"Vi tager gerne en drøftelse. For der er nogle ting, man kan gøre med 10. klasse. I aftalen blev det begrænset sådan, at man kun kan lave seks ugers brobygning. Det var ren økonomi, at Bertel Haarder ikke ville finde flere penge til brobygningsforløb i 10.klasserne. Og det gjorde, at der var nogle rigtigt gode forløb, som måtte lukke på grund af den begrænsning", siger Christine Antorini, som meget gerne vil holde fast i, at 10. klasse varer et år og henvender sig til mange typer af unge.

"Det er vigtigt, at 10 klasse løser mange forskellige opgaver. Det er nogle, der har brug for et fagligt løft, det er nogle, der har brug for en pause inden de skal videre. Man kan ikke lave det sådan, at 10.klasse kun er for dem, der skal på erhvervsskole. 10 klasse er god til at løfte dem, der ellers bare vil ud efter folkeskolen".

Jobcentre skal ikke lave uddannelsesvejledning

En anden del af ungepakken handler om, at regeringen har lagt op til, at lade jobcentrene få en meget mere aktiv rolle i vejledningen af helt unge.

"Vi mener det er helt forkert, at jobcentrene skal overtage den opgave fra UU-vejledningen. Vi har sikret os, at der ikke ændres i UU-vejledningens kompetence. Det er fortsat UU-vejledningen, der har ansvaret for at vejlede de unge. De er de eksperterne i. De har netop et uddannelsesperspektiv og ikke et jobperspektiv, som vi slet ikke synes hører hjemme i forhold til de helt unge 15-17-årige", siger Christine Antorini.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

10. klasse kommer ikke på erhvervsskoler

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS