Ja til udvikling, nej til afvikling", lød en af parolerne. Og andre: "Det er en om'er"; "Vi lærer for livet, ikke for skolen"; "Test og kontrol skaber ikke dygtigere elever"; "Lærerstuderende mod forliget"; "Skoleforlig = skoleforlis"; "Ja til dialog, nej til diktat".
Margrethe Vestager, uddannelsesordfører for Det radikale Venstre, holdt tale for de omkring 10.000 lærere på pladsen. Hun sagde, at man ikke skulle begå den fejl og tro, at forliget kun småjusterer folkeskoleloven. Det er tale om vitale ændringer, når skolen for eksempel ikke længere skal 'bygge' på demokrati, men kun være 'præget' af demokrati.
"Skolens fundament skal være et fjeld af demokrati i praktisk hverdag. Demokrati er noget vi bygger på", mente Margrethe Vestager.
Danske Skoleelever er også imod forliget, blandt andet fordi "nationale test ensretter skolen", sagde elevernes formand Alexander Grandt Petersen.
Et grønt bud cyklede hen til undervisningsminister Bertel Haarder med en erklæring fra mødet om, at lærerne går ind for en skole, der giver eleverne brede, tværfaglige kompetencer.
10.000 lærere på Rådhuspladsen i København
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.