Pigerne kommer fra en helt anden skolekultur. Der er 116 elever fra 32 forskellige stammesamfund. De har nok en helt anden motivation end mange elever fra Danmark. Alternativet for mange af pigerne er, at de bliver gift i en tidlig alder. Derfor tager de ikke tingene for givet.
Jeg mener, at de danske elever kan lære noget af den stolthed og det ansvar, som pigerne føler for deres skole.
De er fælles om at gøre Daraja Academy til en god skole med udgangspunkt i fire retningslinjer. De skal være opmærksomme på den rolle, de har på skolen - de skal ikke udnytte deres position. Være åbne, være ærlige og lytte til andre. Være åbne over for forskelligheder og behandle andre med tolerance og respekt. Og så skal de afslutte hver dag bedre, end de startede den. Jeg mener, at vi som lærere og skole kan lære noget af at gøre skolens visioner synlige og brugbare for eleverne, så vi er fælles om at skabe en god skole.
Mine elever var meget interesserede, da jeg snakkede med dem på Skype fra Kenya. Mens jeg var dernede, havde de temauge om Afrika, hvor de primært arbejdede i naturfag med fokus på savannens dyr. Eleverne vil også arrangere indsamlinger, så vi kan sende sko ned til lokalområdet i Kenya, da de hørte om børnenes vilkår dernede.
Planen er, at eleverne skal mødes online på Skype som en samlet flok, hvor vi synger en dansk sang for dem, og derefter synger de en sang på swahili for os. Efter nytår begynder vi nogle nye forløb, hvor eleverne skal lave onlinepræsentationer for hinanden om deres hverdag. Allerede nu synes jeg, det er oplagt at arbejde med verdensmål og klimaforandringer med udgangspunkt i Kenya i for eksempel geografi eller natur/teknologi«.
»Ugen i Kenya bombarderede mig med ideer«
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.