»Ufatteligt gammeldags lønsystem«

Tjener, bartender og hotelreceptionist var nogle af de job, der stod på Ulrik Knudsens cv, da han som 29-årig blev ansat som vikar i folkeskolen. I dag er han 37 og fastansat på Hellebækskolen i Ålsgårde i Nordsjælland.

Han underviser i engelsk, matematik, idræt, historie og kristendom og er klasselærer. Han har næsten taget en halv læreruddannelse, men har ikke fået afsluttet den.

»Jeg synes, det har kørt rigtigt godt for mig. Jeg anerkender, at det er bedst at få papir på det, man kan. Men jeg synes, man burde fokusere mere på, om de mennesker, der er i skolebranchen, kan tåle at være der. For der er også færdiguddannede, der ikke kan klare at være i skolen«, siger Ulrik Knudsen.

Lav løn er selvforskyldt

Indtil april måned i år har han fået løn som en nyuddannet lærer. Men en ny aftale betyder, at han nu skal stige i løn. Kommunen og kredsen er blevet enige om, at han med otte års erfaring får et tillæg på 10.566 kroner om året. Efter yderligere fire år vil han nå op på et tillæg på omkring 15.250 kroner. Stadig en del under hans uddannede kolleger, som har arbejdet lige så længe som ham.

»Det betyder ikke så meget. Jeg ved godt, hvorfor det er sådan. Det er jo min egen skyld, så må jeg finde mig i, at det smitter af på lønnen«, siger Ulrik Knudsen.

Han kunne godt tænke sig, at lærernes lønsystem var skruet helt anderledes sammen.

»Vi er i en branche, hvor man stiger i løn, alt efter hvor længe man har været ansat. Det synes jeg er ufatteligt gammeldags. Jeg synes, der skulle være mere kvalifikationsløn, hvor man fik løn for det, man kan. Hvis kolleger, arbejdsgiver og forældre synes, man klarer sit job godt, eller hvis man har taget kurser, så kunne man tage det med til en lønforhandling og se, hvad man kan få ud af det«, siger Ulrik Knudsen.

Uddannelse udskudt

Han trives i jobbet som lærer.

»Hvis man er omgivet af mennesker, man godt kan lide, så har man det godt. Sådan har jeg det med mine kolleger. Jeg elsker at se eleverne udvikle sig. Men det er de gode kolleger, der gør det hele værd«, siger Ulrik Knudsen.

Efter et par år i folkeskolen besluttede han sig for at tage læreruddannelsen. Og begyndte på et dagseminarium.

»Jeg kunne ikke få det til at hænge sammen. Så gik jeg i gang igen, da jeg blev gift, men min kone har skiftende arbejdstider, så da jeg fik børn, hang det slet ikke sammen med skole om aftenen. Jeg har opgivet det, på den måde at det først bliver, når jeg er klar til det. Måske vågner jeg op og siger: Nu må jeg tage mig sammen - og så gør jeg det«.