"Vi spiller samspilsnumre sammen fra 1. klasse, så lærer jeg dem op løbende, så de bliver dygtigere og dygtigere. Når de så kommer i 5. og ældre, høster jeg frugten af deres kunnen. Når vi spiller sammen, og vi får øjenkontakt, og de får et smil eller et nik af mig, kan jeg jo se, hvordan de bliver stolte og giver den en ekstra skalle på deres instrumenter. Samhørigheden, når vi spiller musik, løfter mig. Lige der er der ikke forskel på os, og det gør mig helt høj.
Når jeg siger, at timen er ved at være forbi, og de siger 'naaarj' – så har det været sjovt. Og mit motto er, at det skal være sjovt for alle. Det skal være sjovt for eleverne, men det skal også være sjovt for mig, for ellers brænder jeg ikke, så udstråler jeg ikke det, jeg skal.
Succes med valgfri skolebands på syv klassetrin
Jeg elsker elevkoncerter. Elsker, når man bagefter får de der anerkendende ord fra søskende, forældre, lærere, som alle synes, at det har været fantastisk. Eleverne skal føle, at de er verdensmestre. For den følelse giver dem en stolthed og en sikkerhed, som de tager med sig i andre fag, når de skal stå frem. Fællesskabet i musikken er vigtigt, og du er en vigtig del af det fællesskab. Det løfter dem også menneskeligt, når de spiller sammen.
Det kan jeg også se, når jeg har nogle af de der drenge med krudt bagi. De er tit ret musikalske og kan fanges af musik, når de får lov til at spille på for eksempel tromme og bas. Men de har musik i for kort tid. Hvis jeg havde dem i flere timer, kunne jeg måske hjælpe med en vej frem.
Jeg havde selv den mest fantastiske musiklærer, fru Vognsen. Hun har i dén grad præget mig. Tænk, hvis jeg kan give det videre til mine elever. Og det ved jeg, at jeg kan. Jeg har faktisk allerede gjort det«.
»Samhørigheden løfter mig«
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.