»Man skal turde udfordre det gængse«

Efter noget tid begyndte jeg at bide mærke i metoden, som læreren anvendte: Jo mere hun skubbede til eleven, jo mere gik det den forkerte vej. Det fik mig til at tænkte over, hvor meget samtalen og forholdet mellem lærer og elev betyder, og jeg blev med det samme inspireret til at skrive min bachelor om netop det emne: inklusion gennem kommunikation og relationsarbejde.

Jeg besluttede derfor at bruge den samme klasse og elev som case for min opgave. Da jeg kom i gang med selve skrivearbejdet, læste jeg mange teorier og tekster igennem, men noget nagede mig. Jeg syntes ikke, at de eksisterende teorier passede ind i den situation, som jeg havde været vidne til.

I diskussionsafsnittet af min opgave fik jeg blod på tanden, og jeg udfordrede læringsteoretikeren Knud Illeris' teorier og begyndte at bygge ovenpå med mine egne. Da jeg var kommet godt ind i stoffet, gik jeg i dialog med ham, og vi fik en snak om læringstrekanten og de mangler, jeg synes, modellen har. Det var enormt spændende og motiverende at snakke med en person, der vidste så meget om emnet, og få hans anerkendelse.

Skriveprocessen fascinerede mig virkelig, og jeg endte ud med et 12-tal for opgaven. Jeg er blevet overrasket over, hvor meget teori og pædagogik har fanget mig under læreruddannelsen. Jeg vil nu tage en cand.pæd. i generel pædagogik, for jeg er endnu ikke blevet træt af at studere. Men det er i vekselvirkningen mellem det praktiske og det teoretiske, at det for alvor bliver spændende«.