Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

»Lærerne skal kunne se en mening med læremidlet«

Når skolerne ikke køber forlagenes avancerede digitale læremidler, skyldes det ikke kun manglende
 viden, mener formand for skolepolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen. Det spiller også ind, at lærerne selv vil 
have mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev.

Foto: Klaus Holsting
Jesper Nørby
Start debatten
24. oktober 2012, kl. 10:55

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

? Ifølge Folkeskolens nye undersøgelse føler kun 57 procent af lærerne sig godt rustet til at undervise med digitale læremidler. Hvordan skal den situation forbedres?

! »Skolerne og kommunerne skal give lærerne muligheder for at udvikle deres kompetencer på det her område. Der er selvfølgelig den gængse model med efteruddannelseskurser, men måske kan kommuner og skoler få endnu mere ud af at opkvalificere nogle af de lærere til vejledere i brug af digitale læremidler, så de i hvert enkelt fag kan rådgive deres kolleger på skolen«.

Folkeskolen nr. 19 2012

Undersøgelse: Læreres erfaringer med it iundervisningen

? Har lærerne pligt til at sætte sig ind i nye læremidler?

! »Ifølge folkeskoleloven skal vi give eleverne den undervisning, der udvikler den enkelte elev bedst. Så hvis der er noget inden for digitale læremidler, som vi kan se virker, så skal læreren naturligvis også bruge det. Vi har en pligt til at holde os fagligt ajour og have fokus på, hvad der virker for den enkelte elev«.

? De store forlag siger, at de holder igen med nyskabelserne, da skolerne ikke køber avancerede digitale læremidler, fordi de er for indviklede. Hvad mener du om det?

! »Vi ser, at rigtig mange lærere efterspørger materiale, som de selv kan tilrettelægge specifikt til eleverne i deres klasser. Mange af de digitale læremidler, forlagene udvikler, giver ikke lærerne mulighed for det, i den grad lærerne ønsker. Det kan altså også have indflydelse på, hvilke læremidler skolerne køber. Men samtidig kan det også få indflydelse på skolernes indkøb, hvis lærerne ikke føler sig godt rustet til at bruge digitale læremidler på grund af for eksempel manglende efteruddannelse«.

? Forlagene ser den statslige it-pulje som »lærepenge«. Men det er vel dyre lærepenge, hvis skolerne bruger millioner på at købe læremidler, som ikke er udviklet til at være de optimale produkter rent didaktisk?

! »Vi er nødt til at prøve nogle ting af, og vi kan ikke bare forvente, at det hele falder i hak lige fra starten. Men jeg kunne godt tænke mig, at forlagene i højere grad inddrager nogle af de lærere, som er virkeligt stærke på it i undervisningen, for at høre, hvad det er, lærerne har brug for. Det er fint, at forlag og forskere taler sammen, men der er også lærere, som laver nogle virkeligt nyskabende ting på det her område allerede«.

? Både Folkeskolens undersøgelse og forskerudsagn viser, at de it-stærke lærere ofte foretrækker gratis digitale læremidler og værktøjer. Er forlagenes didaktiserede digitale læremidler overhovedet det, lærerne optimalt skal gå efter?

! »Når de it-stærke lærere ofte kigger efter, hvilke gratis læremidler der ligger på nettet, kan det også skyldes, at skolerne eller kommunerne ikke selv køber digitale læremidler ind. Men det vigtigste er, at lærerne kan se en mening med læremidlet, og at de kan tilpasse det optimalt til undervisningen og de enkelte elever. Og hvis forlagenes didaktiserede læremidler er for fastlåste til, at de tilgodeser lærernes behov på den front, så kan jeg godt forstå, at der er lærere, som hellere vil finde nogle gode læremidler på nettet, som de selv didaktiserer«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

»Lærerne skal kunne se en mening med læremidlet«

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS