Jeg kunne mærke, at de lyttede og var interesserede. Mange af dem havde også allerede hørt om klimaforandringerne, for eksempel på DR Ultra. Derfor spurgte jeg, om vi skulle tage ud og samle skrald i klassens time. Det har vi nu gjort 46 gange siden maj 2018 under navnet 'Klimaheltene'.
Jeg kan mærke, at det har virket. Mine elever tænker på sig selv som klimahelte og gør meget for at være ansvarlige i naturen. Nogle af dem har endda samlet skrald i fritiden foran deres boligblokke og opfordret andre til at være med.
Opbakningen fra skolen og rosen fra lokalsamfundet i Odense har også været overvældende. Vi er blevet Ren By-ambassadører for Odense Kommune, vi har været på besøg hos borgmesteren og modtaget diplomer, og i august var vi nomineret til en verdensmålspris i Odense. Det har styrket elevernes selvtillid helt enormt. De tror på, at de er gode, og det har smittet af i undervisningen. Eleverne tør nu kaste sig ud i nye ting, også selv om det kan være fagligt udfordrende.
For mig er det vigtigt, at vores projekt som klimahelte er frivilligt. Derfor varmer det, at de stadig tager ud og samler skrald med samme engagement som første gang. Og så er jeg stolt over, at de om nogle år kan se tilbage på deres skoletid og tænke, at de gjorde noget for at redde naturen - og at jeg var den voksne, de gjorde det sammen med.
Min holdning er, at vi som lærere skal turde gå foran i klimakampen. Vi ved, at det går den gale vej - så hvorfor prøver vi ikke at gøre en forskel?«
»Jeg ville være den voksne, der gjorde noget«
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.