Klaus Eisenhardt: »Forholdet mellem pædagoger og lærere kan lynhurtigt udvikle sig til en skyttegravskrig, fordi man vedtager, at læreren er den fagfaglige, og pædagogen er den sociale. Det er meget firkantet sat op«.
Thorbjørn Agerholm: »Men jeg vil ikke være radiatorpædagog. Det var en beslutning, som jeg tog lige fra starten af. Jeg kan godt byde ind med det, jeg ved om undervisning i folkeskolen, og komme med et andet perspektiv på, hvordan tingene kan gøres«.
Klaus Eisenhardt: »Samarbejdet tog form for et år siden, da vi fik den klasse, hvor Thorbjørn var støttepædagog for en elev. Det blev lynhurtigt klart for mig, at Thorbjørn besad nogle matematiske kundskaber, som han kunne bruge i undervisningen. Lige nu arbejder vi eksempelvis med regnehierarkier, og her har Thorbjørn fremstillet terninger, som eleverne bruger i det undervisningsspil, vi har lavet.
Jeg synes helt sikkert, at lærere og pædagoger bør have et tættere samarbejde i undervisningen. Vi skal blive bedre til at stille spørgsmålet om, hvad vi kan tilbyde hinanden«.
Thorbjørn Agerholm: »Jeg tror, samarbejdet fungerer, fordi vi har respekt for hinandens fag og viden, men også samtidig er nysgerrige. Vi spiller sammen og bliver dygtigere. Og når samarbejdet fungerer, fungerer klassen – og det giver bedre elever«.
»Ingen radiatorpædagogik her«
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.