BOMBE UNDER KL’S OVERENSKOMSTKRAV? Grundet de strikse arbejdsmiljøregler kan kommunerne forvente ekstra udgifter i milliardklassen samt dyre om- og tilbygninger af mange folkeskoler, såfremt KL’s krav om, at lærerne skal opholde sig “fuld tid” på skolerne vedtages. Kommunernes Landsforening (KL) har fra starten af de nu strandede overenskomstforhandlinger meldt ud, at de ønsker, at folkeskolelærerne skal opholde sig længere tid på folkeskolerne. Ifølge KL’s egen hjemmeside www.meretidsammen.dk siger KL direkte: ”at lærerne skal være mere til stede på skolen i deres arbejdstid, så de er mere sammen med eleverne og kollegerne. Fx bør lærerne i større udstrækning forberede sig på skolen og sammen med kollegerne”. Spørgsmålet er blot, om KL har indkalkuleret de endog meget store økonomiske, tidsmæssige og praktiske omkostninger, som dette krav medfører. Årsagen er i denne sammenhæng de omfattende og ufravigelige arbejdsmiljøregler, som automatisk træder i kraft, såfremt lærerne skal udføre mere administrativt arbejde på skolerne. Realistisk snakker vi om indkøb af kontorinventar, skærmbriller og IT-udstyr m.m. i milliardklassen - udstyr som det vel at mærke påhviler kommunerne at stille til rådighed for lærerne lige så snart den nye overenskomst, er faldet på plads. Hertil kommer potentielt en endnu større økonomisk udskrivning til om- og tilbygning af en række folkeskoler, som i dag ikke kan leve op til de indretningsmæssige krav, som arbejdsmiljøloven stiller. Endnu værre ser det ud for de ældre skoler, som tillige er fredede – her kan arbejdsmiljøreglerne de facto umuliggøre KL’s ønske om ”en fuld arbejdsdag på skolen”. På samme måde kan arbejdsmiljøreglerne også umuliggøre en kommende tvungen heldagsskole. Hvis KL’s forslag vedtages i sin nuværende form må det således formodes, at såvel arbejdsmiljørepræsentanterne og skolelederne på de enkelte skoler samt kommunerne og Arbejdstilsynet går en særdeles travl tid i møde, når folkeskolelærerne møder ind på arbejdspladsen dag et efter, at den nye overenskomst træder i kraft. Her vil lærerne nemlig have en række arbejdsmiljørettigheder, som i dag langt fra er opfyldte på de enkelte skoler. Er disse rettigheder ikke opfyldte, kan/skal den enkelte lærer eller skolens arbejdsmiljørepræsentant klage til arbejdsgiveren. Hvis dette er resultatløst, skal klagen videresendes til Arbejdstilsynet. Tilsynet vil herefter vurdere klagen, og såfremt denne er relevant (hvad den næsten altid vil være), vil Arbejdstilsynet rette henvendelse til arbejdsgiveren (folkeskolen og i sidste ende kommunen) med krav om at de mangelfulde forhold skal udbedres hurtigst muligt – i praksis 1-3 måneder. Jeg kan i denne sammenhæng ikke forestille mig en eneste kommune, som kan leve med at bryde arbejdsmiljølovgivningen ved ikke at leve op til Arbejdstilsynets påbud. Efter drøftelse med Arbejdstilsynet samt en hurtig granskning af tilsynets regler og vejledninger f.eks. "Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler", "Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning" og "Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder" samt AT vejledning D.2.3 og A.1.13 fremgår det, at den enkelte folkeskole som minimum skal opfylde følgende krav: - tilstrækkeligt antal computere, skærme, tastaturer, mus etc. til lærerne, som lever op til de mange regler om indstilling, stråling, størrelse osv. - tilstrækkelig belysning - både almen- og særbelysning som skal være min. 500 lumen - altså ordentligt lys i loft og kraftig kontorlampe på hvert skrivebord - polstrede og stabile kontorstole som kan indstilles og sikres efter gældende regler - arbejdsborde som kan indstilles og opsættes efter gældende regler. Hvis flere lærere skal benytte samme bord, skal dette være hæve/sænkebord - som hovedregel eldrevet - ordentligt kontorlokale (arbejdssted) som lever op til gældende regler vedr. lysindfald fra vinduer, størrelse, udluftning, fugtighed, stråling fra computere osv. F.eks. skal der min. være 110 cm fra arbejdsbordkant til nærmeste andet arbejdsbord/væg. For de fleste folkeskoler vil det betyde behov for om- og tilbygning af nye kontorlokaler - ordentlig adgang til spiseplads for hver lærer. Ifølge reglerne kan skolen godt opstille arbejdspladser på lærerværelset - men læreren må ikke spise sin mad på arbejdsbordet. Altså skal kommunerne sikre lærerne separate arbejds- og spiseborde. - Indkøb af skærmbriller (læsebriller) til de lærere, som måtte have dette behov Udover dette skal kommunerne naturligvis også sikre velfungerende internetforbindelser til alle lærerne samt en hurtig og velfungerende IT-support, når IT problemer opstår (hvilket ofte sker). Desuden vil det for mange kommuner blive nødvendigt at stille en mobiltelefon til rådighed for lærerne, hvis disse skal kunne løse de daglige opgaver med at kommunikere med personer uden for skolens område f.eks.: skoleelevernes forældre, skolepsykologer, SSP medarbejdere osv. Det skyldes nemlig, at mange folkeskoler i dag kun har en eller to fastnettelefoner til rådighed for lærerne. Det bliver således spændende at se, hvorvidt KL til fulde har overvejet de vidtgående konsekvenser af arbejdsmiljølovgivningen således, at kommunerne ikke bliver overraskede over en række ”hovsa” udgifter og opgaver, som KL ikke måske havde indkalkuleret i den overordnede ”cost/benefit” beregning af den nye overenskomst. En overenskomst som forventeligt bliver ophøjet til lov af Folketinget i løbet af en uge eller to - medmindre Folketinget besinder sig ved udsigten til de omfattende ekstra udgifter og tidskrævende arbejdsopgaver som følge af arbejdsmiljøreglerne. Skrevet af: Henrik A. Brinks Cand. Jur. Tirsdag, d. 9. april 2013