SPECIALPÆDAGOGIK-NETVÆRKET er for alle, der interesserer og arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov.

I samarbejde med Tidsskriftet Specialpædagogik

(7.831 følger) Se alle medlemmer

For at du kan oprette indlæg i Specialpædagogik kræver det at du har en profil og er logget ind.

OPRET PROFIL
0   1

Forældre til døv søn på tre år føler sig presset ud af Danmark

Efter en længere diskussion valgte forældrene til døve Markus på tre år at takke nej til, at han blev CI-opereret, skriver tv2.dk. De er selv døve og mener, at han selv skal have lov at vælge, når han bliver ældre. Nu er familien ifølge eget udsagn flygtet til Sverige, hvor kan han gå i børnehave med døve og cochlear-opererede børn og lære tegnsprog. En mulighed der ikke findes i Danmark, fordi der i dag er så få døve børn tilbage. Danske Døves Landsforbund har set flere eksempler på forældre, der føler sig presset til en operation, fordi der ikke er et reelt valg i Danmark.

0   2

I Finland taler de (også) om literacy

To faglige konsulenter fra Nationalt Videncenter for Læsning har netop deltaget med præsentationer på den internationale literacy-konference ”Making meaning - literacy in action” i Turku i Finland.

0   24

Bachelor: Vi skal tænke over de narrativer, vi bruger

Hos én lærer er Simon en glad dreng, der kan og vil, når han mødes rigtigt, og undervisningen er klart struktureret. Hos andre er han en ballademager, der opsøger konflikter. Lærere skal arbejde sammen om en positiv fortælling, som alle kan tage afsæt i, siger Ditte Eriksen i sit bachelorprojekt.

0   4

Et fag i verdensklasse

Den nyligt afholdte ugelange internationale konference ICME bringer tanken hen på den internationale dimension vores fag har - og den rigdom af erfaring, diskussion og viden, som vi kunne have glæde af herhjemme i andedammen.

0   17

Fond efterlyser ansøgninger fra klasser med handicappede elever

Selv om det måske koster ekstra, skal elever med et handicap naturligvis med, når klassen tager på tur eller lejrskole. Det mener Handicappede Børns Ferier, som yder tilskud til merudgifterne. Fonden vil gerne uddele flere penge, end den allerede gør.

0   12

Dialog er en disciplin, vi hver især skal tilegne os

Vi skal forstå, at dialog er en relation og ikke en fusion, derfor er formålet med dialog ikke enighed, men at skabe et fælles udgangspunkt for refleksion

ANMELDELSE
0   0

Om dem, der knokler og alligevel ikke kan følge med

Kært barn har som bekendt mange navne. Her handler det om elever med svag teoretisk formåen. Hvem der er tale om, og hvad der kan gøres, bliver man ved læsning af denne fagpjece klogere på.

0   0

Store kommunale forskelle på hvor mange børn der får ADHD-medicin

Fortæl mig, hvor du bor, og jeg skal sige, om dit barn får ADHD-medicin. Næsten så groft kan det siges, skriver Politiken. Mens færre end 10 børn per 1.000 får ADHD-medicin i Esbjerg Kommune, er der mere end 20 børn per 1.000 hos naboerne Tønder. Det viser et nyt notat, som Sundhedsdatastyrelsen offentliggør i dag. Man har længe kendt til store regionale forskelle i antallet i medicinsk behandling, men er første gang, at forbruget er opgjort på kommuneniveau, og tallene vækker undren blandt psykiatere.

1   8

Inklusion: Tilbageførte elever mindre fagligt aktive

Trivslen går i den rigtige retning for de inkluderede elever, der tidligere har modtaget undervisning i et specialtilbud, men de tilbageførte elever er mindre fagligt aktive i gruppearbejde og diskussioner end klassekammeraterne.

0   8

Årlig konference sætter nuancer på ADHD

Der er flere oplæg fra både ind- og udland, som er relevante for skoler, når ADHD-foreningen i næste måned holder sin årlige konference for fagfolk. Særligt fremhæver foreningen den engelske adfærds- og læringskonsulent Fintan O’Regan, som taler om, at ikke to børn med ADHD er ens.

1   6

Inkluderede elever trives lidt bedre

Elever, der er flyttet fra specialklasser til almindelige klasser trives bedre år for år. Det viser en undersøgelse lavet af Inklusionspanelet, som de sidste tre år har har fulgt de samme 9000 tidligere specialklassebørn og løbende spurgt til deres trivsel. I 2014 lå eleverne i gennemsnit på 3,6 på en skala fra 1-5, i 2015 på 3,9 og i maj 2016 på 4,0. til sammenligning ligger de øvrige elever i gennemsnit på 4,1.

0   6

Skole & Forældre: Det er for dyrt for skolerne at sende elever i specialtilbud

Rundt om i landet sidder inklusionsbørn i almindelige klasser, selv om de ville trives langt bedre i et specialtilbud, for skolerne har ikke råd til at sende børnene i andre tilbud, siger Mette With Hagensen, formand for Skole & Forældre til DR Syd. Formand for Esbjerg Lærerforening, Kenneth Nielsen, genkender problemet. ”Vi er næsten holdt op med at bruge fine ord som pædagogik, trivsel og hensyn til børns tarv. Det er drift det hele”, siger han. Ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er regeringen på vej med en række forbedringer fra inklusionseftersynet.

0   78

Diplomprojekt: Omsorgssvigtede børn rammes dobbelt

Børn visiteres til specialtilbud med en diagnose, men mange af børnene er også omsorgssvigtede. Det betyder, at der er brug for forskellige pædagogiske metoder, skriver Thora Rytter i sit diplomprojekt. Hun forslår, at man i langt højere grad inddrager familierne i arbejdet, end det er tilfældet i dag.

0   68

Bachelor: Lærerne skal sætte ord på, at de kan noget særligt

Inklusion, der tages ud fra et økonomisk perspektiv, og skolereform, der matcher konkurrencestats-tænkning, sætter lærerne i et krydspres. Derfor må de handle, siger Gitte Jacobsen i sit bachelorprojekt.

3   68

Der er forskel på talblindhed og matematikvanskeligheder

Der skal og kan arbejdes mere fokuseret med undervisning af elever, der har problemer med tal og vanskeligheder i matematik, siger Katrine Nedergaard i sit bachelorprojekt

0   66

Der er brug for en fælles holdning til inklusion

Lærerne skal arbejde tæt sammen og ledelsen skal støtte udviklingen af en fælles tilgang til udfordringerne med inklusion, hvis den skal lykkes. Man skal ikke spørge: Hvad stiller vi op med ADHD-eleven? Man skal spørge: Hvad kan vi gøre for ham, siger Stine Ellegaard i sit bachelorprojekt.

0   9

Skoler gode til at overholde minimumstimetallet i deres specialundervisning

Næsten alle folkeskoler og specielskoler lever op til minimumstallene, når de planlægger skoledagen for deres elever i specialundervisningen. Især timetallet for skoleugens samlede længde er blevet markant bedre, viser en opgørelse.

1   25

Vis mod - giv folkeskolen ro

Folkeskolen er ikke samfundets schweizerkniv, hvor alle samfundsopgaver kan eller skal løses. Skolens folk har frem for alt brug for ro til at forsøge at favne de sidste års mange omvæltninger.

0   37

Autisten, der var bange for strandløver

Når man er sammen med autister, er man nødt til at vende vante forestillinger om kommunikation, opdragelse og undervisning på hovedet. Mange steder laves der et glimrende arbejde med autister, men debatten på folkeskolen.dk om emnet - bl.a. med bidrag fra autismeforeningens formand - viser, at det langt fra er tilfældet overalt.