IDRÆT er et fagligt netværk for idrætslærere og andre, der arbejder med eller underviser i idræt i folkeskolen.

(4.965 følger) Se alle medlemmer

For at du kan oprette indlæg i Idræt kræver det at du har en profil og er logget ind.

OPRET PROFIL
0   41

Du krænker min datters blufærdighed…

Jeg modtog forleden i min indbakke en meddelelse, hvor en mor til en pige i min klasse problematiserede, at eleverne skal i bad efter idræt.

0   9

Uge sex: ’Kroppen i centrum’

Årgangsmødet i dag havde ét punkt på dagsordenen. Undervisningsindhold, mål og rammer for uge 6 med vores 7. årgang. Efter massiv mediedækning omkring badekulturen og den generelle forskrækkelse over kroppen i både folkeskolen og gymnasierne blev vi hurtig ret enige om det overordnede emne: ”Kroppen i centrum”.

6   9

Når den faglige stolthed må vige

For mig som idrætslærer er det naturligt, at elever møder op omklædt til min undervisning. Jeg ser blot gennem medier og hører via overleveringer, at udfordringen omkring dette er ganske stor flere steder. Jeg arbejder selv på sagen i mine klasser, og her lykkes heller ikke alt. I min ferie stødte jeg ind i en gammel veninde, der gennem hendes kampe omkring omklædningen har været nødt til at udvikle en ny strategi.

0   5

De syv skarpe til læreren – fokus på prøven i idræt

Undervisningsministeriet har til hvert prøvefag i folkeskolen lavet ’De syv skarpe’, hvor lærere kan gå ind og læse om betydningsfulde fokuspunkter ift. den valgte prøve. I idrætsfaget er det vigtigt, at man klikker ind på punkterne, inden klassen evt. skal op i idræt. Især punkt nr. 3 med fokus på de valgte temaer omhandler en del af undervisningsbeskrivelsen i 9. klasse – kan være til gavn. Nedenfor ses de syv skarpe til idrætslæreren:

0   10

Det forskrækkede idealbillede af kroppen

I starten af december måned havde Gymnasilærernes Idrætslærerforening fokus på gymnasielevers manglende badning efter idrætsundervisningen. I sidste uge prøvede jeg at sætte fokus på det blandt mine elever i udskolingen. Specielt i min 8. klasse fik vi en god snak om deres opfattelse af egen og andres kroppe.

0   10

Eleverne på sidelinjen

Fire dage ud af fem har jeg idræt med elever fra udskolingen. Jeg har efterhånden hørt mange forklaringer på, hvorfor diverse elever ikke lige kan deltage i idrætsundervisningen, og sjovt nok er det ofte de samme elever, som gang på gang enten er skadet eller har glemt tøjet. Jeg har forsøgt, at bringe de elever, som sidder ude på sidelinjen, i spil på en konstruktiv måde – både så de føler, at de stadig er en del af undervisningen, men også fordi det ikke bare skal være to lektioner med mobilen for enden af hallen.

1   3

Bevægelse i undervisningen - hvor skal vi hen...?

Debatindlægget omhandler et kort oplæg om loven om 45 min. bevægelse. Desuden en opsamling af interviews på 8 skoler i Aalborg kommune. Disse skal bidrage til at pege på tendenser her 2, 5 år efter skolereformens indførelse. Afslutningsvist lægges der op til debat om, hvor bevægelse i undervisningen er på vej hen, og der gives samtidig bud på anbefalinger, hvis bevægelse i undervisningen skal være en del af fremtidens folkeskole.

0   10

90.000 minutters bevægelse – men hvordan?

Med den nye reform fulgte der også en forpligtelse på 45 minutters bevægelse pr. dag for samtlige elever. Her 2 ½ år efter indførelsen er det stadig meget forskelligt hvordan skolerne tackler den udfordring det er, at integrere bevægelsen i den faglige undervisning.

2   14

Idrætsfagets status

Som beskikket censor i idræt har jeg via samtaler med lærere og ledere på diverse skoler oplevet, at der er stor forskel på, hvilken status idrætsfaget har på de respektive skoler rundt om i landet.

0   24

Gruppedannelse til idrætsprøven: En proces for læreren eller eleverne?

I dette skoleår må man trække indholdsområder til idrætsprøven d. 1 april 2017. Eleverne kender altså til deres to indholdsområder, før de ved, om de skal op i faget eller ej. Selvom det kun er tre uger før sidste år, ser jeg det som en stor fordel for eleverne. Det store spørgsmål er, hvordan idrætsgrupperne skal sammensættes. Skal læreren dele fem lige stærke grupper, hvor de dygtige/ambitiøse elever skal blandes sammen med de elever, som evt. ikke møder op og ikke har lysten til det kropslige? Eller skal man dele efter ambitionsniveau?

0   17

Når eleverne indtager undervisningen

Selvom mit job kræver, at jeg som lærer evner at skabe en undervisning, der gør eleverne så nysgerrige at de i samarbejde med mig bliver klogere på en hel del emner, så møder jeg ofte elever i idrætsundervisningen, som har flere kompetencer end jeg selv inden for de givende kompetenceområder. Jeg vælger at fokusere på den positive energi, det nu kan medføre, i stedet for at føle det nedværdigende, at elever i 8. klasse kan mere end mig. For hvilke andre kompetencer kommer i spil, når en elev pludselig står for læringen?

2   19

Legens svære vilkår

Vi lever i en tid, hvor det enkelte individs behov fylder meget. Vi ser, hvad vi vil, hvornår vi vil på streaming tjenester. Vi kan pause liveudsendelser gennem tv selskaber, der designer tv oplevelsen, så selv et tv besøg ikke kan være skyld i missede sekunder af oplevelsen. Samtidig inviteres vi konstant til at deltage aktivt i at stemme folk ud på tv, opdatere vores egne profiler, like, dele, osv. I en tid, hvor individet er sådan i fokus, kan krav fra omverdenen være vanskelige at tackle. Hvor stiller det legens værdier i dag? Er det blevet mere vanskeligt for vores børn at interagere i sociale sammenhænge?

0   16

Følelsernes spil gennem legen

Legen er et centralt element i idrætstimerne - især i indskolingen. Hvad er det, legen giver eleverne både inde i gymnastiksalen og ude i skolegården – og hvordan får vi dem til at fordybe sig?

0   14

Idrætsfaget har udviklet sig til det bedre

Idrætsfaget rykker disse år. Faget er ved at frigøre sig fra udelukkende fysisk aktivitet, færdige spil eller forsimplede krav til den enkelte. På blot et par år er idrætsdiskursen ændret, og faget tager nu form som en spiller, der i høj grad også sætter de sociale kompetencer hos den enkelte ind i underviserens didaktiske overvejelser.

0   13

Tanker om idrætsdifferentiering

Hvis der er en stor spredning i niveauet i danskfaget i min klasse, så er der endnu større spændvidde mellem mine elever i idrætslektionerne. Hvordan differentieres eleverne i dette praktiske fag – og er det overhovedet muligt?

0   21

Bliv klædt på til idrætsprøven: Bland teori og praksis

Hvordan skal jeg fordele praksis og teori på de ca. 65 effektive minutter blot én gang om ugen? Hvor skal min hovedvægt i undervisningen ligge henne, og skal alt det praktiske foregå i hallen, mens den teoretiske del befinder sig i klasselokalet?

0   11

Oplevelseslæring for både hjertet og hjernen

Under festivalen Science på Frederiksberg øver lærerstuderende sig på at udvikle og formidle visuel og oplevelsesorienteret undervisning for de 6000 børn, der i løbet af uge 39 kommer på besøg. Ved at tage lokalmiljøet i brug som klasseværelse gives eleverne mulighed for at opleve og sanse "Hjerte & Hjerne” på egen krop.

0   686

Løbende faglig opdatering – en del af det faglige løft

Blogindlægget giver et historisk rids af den problematik, de faglige foreninger har stået i med henblik på oprettelse af fagligt- pædagogiske kurser for faglærerne. Der peges endvidere på løsningsmuligheder fremadrettet.

0   1204

Hvorfor er hyppig motion og sund kost så vigtigt for unge?

Faget idræt er som altid på skemaet, og den danske befolkning er meget enige om at kost og motion påvirker de unges indlæring, men hvorfor er det nu at det er så vigtigt?