Inklusion

0   2

Simple redskaber letter vejen til inklusion

Med batterier og hjerner klæder specialskole 
lærere fra almenskolerne på til at give elever bedre forståelse for hinanden og en mere hensigtsmæssig adfærd.

0   29

Bachelor: Vi skal tænke over de narrativer, vi bruger

Hos én lærer er Simon en glad dreng, der kan og vil, når han mødes rigtigt, og undervisningen er klart struktureret. Hos andre er han en ballademager, der opsøger konflikter. Lærere skal arbejde sammen om en positiv fortælling, som alle kan tage afsæt i, siger Ditte Eriksen i sit bachelorprojekt.

0   13

Dialog er en disciplin, vi hver især skal tilegne os

Vi skal forstå, at dialog er en relation og ikke en fusion, derfor er formålet med dialog ikke enighed, men at skabe et fælles udgangspunkt for refleksion

ANMELDELSE
0   0

Om dem, der knokler og alligevel ikke kan følge med

Kært barn har som bekendt mange navne. Her handler det om elever med svag teoretisk formåen. Hvem der er tale om, og hvad der kan gøres, bliver man ved læsning af denne fagpjece klogere på.

1   8

Inklusion: Tilbageførte elever mindre fagligt aktive

Trivslen går i den rigtige retning for de inkluderede elever, der tidligere har modtaget undervisning i et specialtilbud, men de tilbageførte elever er mindre fagligt aktive i gruppearbejde og diskussioner end klassekammeraterne.

1   6

Inkluderede elever trives lidt bedre

Elever, der er flyttet fra specialklasser til almindelige klasser trives bedre år for år. Det viser en undersøgelse lavet af Inklusionspanelet, som de sidste tre år har har fulgt de samme 9000 tidligere specialklassebørn og løbende spurgt til deres trivsel. I 2014 lå eleverne i gennemsnit på 3,6 på en skala fra 1-5, i 2015 på 3,9 og i maj 2016 på 4,0. til sammenligning ligger de øvrige elever i gennemsnit på 4,1.

0   6

Skole & Forældre: Det er for dyrt for skolerne at sende elever i specialtilbud

Rundt om i landet sidder inklusionsbørn i almindelige klasser, selv om de ville trives langt bedre i et specialtilbud, for skolerne har ikke råd til at sende børnene i andre tilbud, siger Mette With Hagensen, formand for Skole & Forældre til DR Syd. Formand for Esbjerg Lærerforening, Kenneth Nielsen, genkender problemet. ”Vi er næsten holdt op med at bruge fine ord som pædagogik, trivsel og hensyn til børns tarv. Det er drift det hele”, siger han. Ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er regeringen på vej med en række forbedringer fra inklusionseftersynet.

0   71

Bachelor: Lærerne skal sætte ord på, at de kan noget særligt

Inklusion, der tages ud fra et økonomisk perspektiv, og skolereform, der matcher konkurrencestats-tænkning, sætter lærerne i et krydspres. Derfor må de handle, siger Gitte Jacobsen i sit bachelorprojekt.

0   67

Der er brug for en fælles holdning til inklusion

Lærerne skal arbejde tæt sammen og ledelsen skal støtte udviklingen af en fælles tilgang til udfordringerne med inklusion, hvis den skal lykkes. Man skal ikke spørge: Hvad stiller vi op med ADHD-eleven? Man skal spørge: Hvad kan vi gøre for ham, siger Stine Ellegaard i sit bachelorprojekt.

1   25

Vis mod - giv folkeskolen ro

Folkeskolen er ikke samfundets schweizerkniv, hvor alle samfundsopgaver kan eller skal løses. Skolens folk har frem for alt brug for ro til at forsøge at favne de sidste års mange omvæltninger.

0   38

Skoler, hvor eleverne bliver taget med på råd.

Elevernes glæde ved at gå i skole stiger efter et år med børns rettigheder på skemaet. UNICEF Rettighedsskoler har meget høj trivsel og reduceret mobning.

0   218

Bachelorprojekt om inklusion: Kolding kan, vil Viborg?

Der er stor forskel på, hvordan kommuner arbejder med inklusion, siger Henriette Rasmussen. I sit bachelorprojekt har hun set på, hvor forskelligt to jyske kommuner hjælper sårbare elever.

0   202

Flere lærere skal underrette om børn i udsatte positioner

Mange lærere indberetter ikke udsatte elever, selv om de har skærpet underretningspligt. De er bange for, at deres bekymringer ikke er grund nok. Det bør der gøres noget ved, for problemerne vokser, siger Ina Stentoft i sit bachelorprojekt.

1   86

Hvordan får vi skabt et samfund, hvor der er plads til de udygtige?

I stedet for at tale om negativ social arv, når unge lander direkte i kontanthjælpssystemet i stedet for på arbejdsmarkedet, bør vi tale om rummelighed.

0   91

Specialskole & Dagbehandling

Dagbehandling er, i min forståelse, at lære barnet at indgå i større sociale sammenhænge, at kunne håndtere følelsen af afmagt, at kunne leve med en diagnose eller være i stand til at indgå i sociale fællesskaber sammen med andre elever. Dagbehandling handler derfor, i vid udstrækning om at hjælpe eleverne til at udvikle strategier, der skal gøre dem i stand til at interagere med deres omgivelser på trods af de udfordringer de møder fællesskabet med.

0   192

Skolekulturen gør inklusionsarbejdet vanskeligt

Der kan ikke gives endegyldige svar på, hvordan inklusionen kan lykkes i folkeskolen. Men fagfolk, der er en del af samme professionelle miljø, har tendens til vægte nogle omstændigheder tungere end andre, og det blokerer for løsningerne, siger Anne Baldersbæk i sit bachelorprojekt.

0   118

Stil ind på kanal ”Autisme”

Jeg har 30 km. til mit arbejde, det er ca. en halv time i bil. I den halve time forbereder jeg mig til dagens arbejde. Jeg indstiller min hjerne på kanal ”Autisme"

16   324

Anders Bondo og Ellen Trane sender fælles tak til lærerne

”I skal i fællesskab sætte den pædagogiske dagsorden på jeres skole”. Sådan står der i et brev til lærere og skoleledere, som formand for DLF Anders Bondo, Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og formand for skolelederne Claus Hjortdal sammen har skrevet under på.

0   336

Arabiske børns misbrug af deres modersmål

Nogle arabiske børn bruger i pædagogisk kontekst deres modersmål til at chikanere jævnaldrende og pædagogisk personale. Jeg mener, at disse børns handlinger på ingen måde kan accepteres, og vil i min artikel give mine bud på, hvordan det pædagogiske personale kan håndtere disse børn.