Et forslag til nye EU-regler har netop været i høring, og det ser ikke godt ud, lyder det fra en samlet dansk fagbevægelse. Reglerne vil nemlig betyde, at EU fremover kan blande sig i strejker i Danmark, skriver FTF's nyhedsbrev. "Det er fuldstændig hul i hovedet, at kommissionen ikke freder strejkeretten som lovet. Vi har fået tudet ørerne fulde med løfter om, at retten til at strejke er urørlig, og så foreslår man det stik modsatte. Det er pinligt, og vi kan kun anbefale, at forslaget ryger direkte i papirkurven," siger Bente Sorgenfrey.
Fremover vil der være færre penge til at gøre Danmark til et attraktivt uddannelsesland. Ministeriet for Forskning, innovation og videregående uddannelser skærer blandt andet brandingaktiviteter i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering væk for at finde de besparelser, som ministeriet blev pålagt af den forrige regering. I alt skal der nedlægges cirka 40 stillinger, men departementchefen vurderer i følge Altinget.dk, at man kan nøjes med at skulle sige farvel til omkring 20 medarbejdere, da en del stillinger er ubesatte
Et ny forslag fra EU-kommissionen kan betyde, at det fremover ikke blive muligt at sige nej til en lærer fra et andet EU-land, selvom vedkommende ikke taler dansk eller for eksempel kun er uddannet til ét skolefag. DLF frygter, at uddannelseskravet til den danske folkeskole dermed udvandes.
I dag fik lærerstuderende Lonnie Warren iPad, blomster og anerkendende ord fra uddannelsesminister Morten Østergaard. Hun vandt en konkurrence om bedste internationale undervisningsforløb med forløbet ”Knowing me, Knowing you”, der skal få elever til at interessere sig for andre kulturer.
Københavns Kommune er godt på vej med at oprette en international skole til børn af EU-ansatte og internationale medarbejdere i danske virksomheder samt til et vist antal almindelige danske børn, skriver Berlingske. Der bliver tale om en offentlig, gratis skole med hjemsted på Skt. Annæ Gymnasium. Der skal være plads til 900 elever. Industriens Fond har doneret 32 millioner kroner til projektet. Den første Europaskole til EU-ansattes børn blev oprettet i Luxembourg i 1953.
Det kræver login at følge et emne. Når du følger et emne, kan du få besked, når der er ny aktivitet, og du kan oprette indlæg.
S og SF vil have flere internationale folkeskoler
Netværksskolen til debat
EU vil svække danske krav til lærere fra andre lande
FTF: EU skal ikke blande sig i strejkeretten