Trine Hemmer-Hansen

Profilbillede af Trine Hemmer-Hansen

Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver

Virupskolen og fagbladet Folkeskolen

Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com

0   12

Du krænker min datters blufærdighed…

Jeg modtog forleden i min indbakke en meddelelse, hvor en mor til en pige i min klasse problematiserede, at eleverne skal i bad efter idræt.

0   3

Når it og medier giver en håndsrækning til udfordrede elever (del 3)

Rigtig mange børn og unge benytter internettet i fritiden i så høj grad, at deres medieforbrug står i kontrast til skolens som oftest meget skriftlige tilgang til undervisningen. I denne sidste blog (del 3) vil jeg sætte fokus på differentiering forhold til læsningen, Derudover beskriver jeg fordelene ved at bruge multimodale tekster til de elever, som er udfordret læsemæssigt. Til sidst vil jeg agitere for brugen af it som understøttende værktøj i hele klassen generelt, da det kan have en gavnlig effekt på alle børn samt tilføre en afvæbnende stemming i forhold til enkelte elevers følelser omkring den ellers lettere stigmatiserende it-rygsæk.

0   9

Uge sex: ’Kroppen i centrum’

Årgangsmødet i dag havde ét punkt på dagsordenen. Undervisningsindhold, mål og rammer for uge 6 med vores 7. årgang. Efter massiv mediedækning omkring badekulturen og den generelle forskrækkelse over kroppen i både folkeskolen og gymnasierne blev vi hurtig ret enige om det overordnede emne: ”Kroppen i centrum”.

0   13

Når it og medier giver en håndsrækning til udfordrede elever (del 2)

Rigtig mange børn og unge benytter internettet i fritiden i så høj grad, at deres medieforbrug står i kontrast til skolens som oftest meget skriftlige tilgang til undervisningen. I blog nr. 2 sætter jeg fokus på den skriftlige tilgang til læsningen, og hvordan jeg i undervisningen kan bruge de multimodale tekster som et supplement til forståelse af læsningen.

6   9

Når den faglige stolthed må vige

For mig som idrætslærer er det naturligt, at elever møder op omklædt til min undervisning. Jeg ser blot gennem medier og hører via overleveringer, at udfordringen omkring dette er ganske stor flere steder. Jeg arbejder selv på sagen i mine klasser, og her lykkes heller ikke alt. I min ferie stødte jeg ind i en gammel veninde, der gennem hendes kampe omkring omklædningen har været nødt til at udvikle en ny strategi.

0   6

Når it og medier giver en håndsrækning til udfordrede elever (del 1)

Rigtig mange børn og unge benytter internettet i fritiden i så høj grad, at deres medieforbrug står i kontrast til skolens som oftest meget skriftlige tilgang til undervisningen. I de næste tre blogs er jeg optaget af de positive sider internettet kan bidrage med i skoleregi – både hvad angår den mundtlige del, den skriftlige del og differentiering -  alt sammen med fokus på læsningen og de udfordrede elever.

0   5

De syv skarpe til læreren – fokus på prøven i idræt

Undervisningsministeriet har til hvert prøvefag i folkeskolen lavet ’De syv skarpe’, hvor lærere kan gå ind og læse om betydningsfulde fokuspunkter ift. den valgte prøve. I idrætsfaget er det vigtigt, at man klikker ind på punkterne, inden klassen evt. skal op i idræt. Især punkt nr. 3 med fokus på de valgte temaer omhandler en del af undervisningsbeskrivelsen i 9. klasse – kan være til gavn. Nedenfor ses de syv skarpe til idrætslæreren:

0   19

Status efter et halvt år med tolærertimer – det gør en kæmpe forskel

D. 30. april 2015 skrev Charlotte Birk Bruun en blog med titlen ’Gør understøttende undervisning til tolærertimer og få bedre inklusion”. Min skole var én af de skoler, som valgte at omlægge de understøttende timer til tolærertimer. Det har betydet, at både min 6. klasse og min 8. klasse har tre timer om ugen med to lærere på. Det har gjort en kæmpe forskel for både mine elever og for min faglige stolthed som lærer. I denne blog vil jeg komme ind på nogle af de tiltag, vi har gjort os for at udnytte timerne bedst muligt.

0   10

Det forskrækkede idealbillede af kroppen

I starten af december måned havde Gymnasilærernes Idrætslærerforening fokus på gymnasielevers manglende badning efter idrætsundervisningen. I sidste uge prøvede jeg at sætte fokus på det blandt mine elever i udskolingen. Specielt i min 8. klasse fik vi en god snak om deres opfattelse af egen og andres kroppe.

3   10

Inklusionsbørnene åbner dørene for normaliteten

Siden august 2016 har Katrinebjergskolen i Aarhus forsøgt sig med en omvendt tankegang i forhold til at byde inklusion velkommen i klasserummet. I sommer startede der fire børnehaveklasser – helt som der plejer. To af klasserne er dog anderledes i år, da de er første skud på stammen ift. det amerikanske koncept NEST. Klasserne består kun af 16 elever – de fire af dem med svær autisme-diagnose. Klassen har tilknyttet to lærere hele tiden og er på et mindre timetal end de andre ’almindelige’ klasser.

0   10

Eleverne på sidelinjen

Fire dage ud af fem har jeg idræt med elever fra udskolingen. Jeg har efterhånden hørt mange forklaringer på, hvorfor diverse elever ikke lige kan deltage i idrætsundervisningen, og sjovt nok er det ofte de samme elever, som gang på gang enten er skadet eller har glemt tøjet. Jeg har forsøgt, at bringe de elever, som sidder ude på sidelinjen, i spil på en konstruktiv måde – både så de føler, at de stadig er en del af undervisningen, men også fordi det ikke bare skal være to lektioner med mobilen for enden af hallen.

6   7

Det åbne læringsfællesskab

Mange forskningsprojekter peger hen i mod, at relationerne til eleverne er noget af det vigtigste i forhold til indlæringen. Hvorfor bliver der ikke sat mere fokus på dette ude på skolerne? Ligesom vi glædeligt deler ud af vores undervisningsmateriale, erfaringer mm. burde vi også dele ud af vores forskellige måder at indgå den gode relation på. Her kunne supervision komme på banen, men flere lærere har, de steder jeg har arbejdet gennem tiden, takket pænt nej til både at observere og blive observeret af andre kollegaer eller ledelse – hvorfor mon?

0   10

90.000 minutters bevægelse – men hvordan?

Med den nye reform fulgte der også en forpligtelse på 45 minutters bevægelse pr. dag for samtlige elever. Her 2 ½ år efter indførelsen er det stadig meget forskelligt hvordan skolerne tackler den udfordring det er, at integrere bevægelsen i den faglige undervisning.

0   13

Dagens dråbe – en dannelsesmæssig dimension

Hvert andet år skal jeg være ny klasselærer i en 6. klasse, som kommer op i udskolingen. En ny klasse for min kollega og jeg – og alligevel en sammentømret klasse i gang med sit 7. år sammen. Helt tilbage i min praktikperiode på 2. år på seminariet blev jeg inspireret til at lave den såkaldte ’Dagens dråbe’ med nye klasser.

2   14

Idrætsfagets status

Som beskikket censor i idræt har jeg via samtaler med lærere og ledere på diverse skoler oplevet, at der er stor forskel på, hvilken status idrætsfaget har på de respektive skoler rundt om i landet.

9   22

Visuelle fagbegreber

I folkeskolens udskoling er der i dansk en del fagbegreber, der skal indlejres hos eleven. Hvordan skaber jeg et overblik for eleverne, så de bedre kan skelne de forskellige genrer og udtryk fra hinanden?

0   24

Gruppedannelse til idrætsprøven: En proces for læreren eller eleverne?

I dette skoleår må man trække indholdsområder til idrætsprøven d. 1 april 2017. Eleverne kender altså til deres to indholdsområder, før de ved, om de skal op i faget eller ej. Selvom det kun er tre uger før sidste år, ser jeg det som en stor fordel for eleverne. Det store spørgsmål er, hvordan idrætsgrupperne skal sammensættes. Skal læreren dele fem lige stærke grupper, hvor de dygtige/ambitiøse elever skal blandes sammen med de elever, som evt. ikke møder op og ikke har lysten til det kropslige? Eller skal man dele efter ambitionsniveau?

0   20

FP9 ’iPRØVEN’ – om potentiel spildtid på nettet (del 3)

I tredje og sidste del af bloggen om den nye iPRØVE i skriftlig dansk vil jeg sætte fokus på den mulige spildtid på nettet der kan forekomme til den nye skriftlige prøve.

0   17

Når eleverne indtager undervisningen

Selvom mit job kræver, at jeg som lærer evner at skabe en undervisning, der gør eleverne så nysgerrige at de i samarbejde med mig bliver klogere på en hel del emner, så møder jeg ofte elever i idrætsundervisningen, som har flere kompetencer end jeg selv inden for de givende kompetenceområder. Jeg vælger at fokusere på den positive energi, det nu kan medføre, i stedet for at føle det nedværdigende, at elever i 8. klasse kan mere end mig. For hvilke andre kompetencer kommer i spil, når en elev pludselig står for læringen?

0   62

Hvor er tiden, der tager os?

Jeg ønsker i det daglige så brændende at undervise, men med inklusionens indtog fratages jeg ugentligt muligheden, da netværksmøde på netværksmøde æder minutter og timer i elevtiden.