Bevægelse på ujævnt underlag

Børn skal opleve, sanse og nyde, for det lærer dem at fokusere og være vedholdende. Ifølge professor Mogens Hansen lærer man det bedst i naturen sammen med nysgerrige voksne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi er skabt til at bevæge os på ujævnt underlag, og det findes nu bedst i naturen. Det er her, vi kan sanse, nyde og opleve og det er der alt for lidt af i børns hverdag.

Det var budskabet fra professor Mogens Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Naturen kan lære os at fokusere, at være vedholdende og ikke lade sig aflede. Det skal man lære af nysgerrige voksne, der peger, viser, snakker med én, fortæller og ved meget. Problemet er bare, at der ikke er nok af de nysgerrige voksne til alle børn så vidt jeg kan se«, sagde Mogens Hansen.

»Naturen er et underlag som tumleplads for leg, et kundskabslager og et magisk rum for oplevelser. Det lærer man ikke foran computeren på glat underlag og med en lille vissen hånd«.

Naturfaglig dannelse

Mogens Hansen fortalte om Mads i 1. klasse, der en dag ser en smuk langnæbbet sneppe flyve ind i en mur og falde død til jorden. Han går hen og stikker hul i den med en pind, knækker næbbet og tager den med ind i klassen til sin lærer, der beder ham om at smide den hen på skraldepladsen. En anden lærer kommer forbi og siger »lad os begrave fuglen«.

»Eller Fatima fra Iran, der sjældent kommer udenfor, men nu har børne­haven taget hende med ud i skoven, hvor kommunen har naturbase i et gammelt hus. Pludselig skriger Fatima, og ingen ved hvorfor. Men det er, fordi hun hører et buldrende S-tog i det fjerne, og den lyd sætter minder i gang. Hvad skal vi stille op med disse to børn«, spurgte han.

»Skal vi henvise dem til børnepsykiatrisk behandling eller skal vi give dem naturfaglig dannelse«.

Mogens Hansen fortalte, at stedsans og tidssans opøves ved at være i naturen, og at mennesker uden stedsans og tidssans risikerer at blive identitetsforvirrede.

Steder kan også have en følelsesmæssig betydning for os. De kan fylde os med rædsel eller glæde, fordi vi har nogle minder med os. Stedet bag buskene for eksempel, hvor hulen var, og hvor pædagogerne ikke kunne finde os.

Mogens Hansen talte om, at små børn sætter sig spor og afsætter mærker i deres opvækst. Mærker, vi ikke kan lide. Når de hiver tulipaner op, flår bøger ud af reolen, vælter kaffekoppen på gulvet. Fordi små børn oplever rum anderledes end os.

»De sætter sig spor for at se, at de har været dér, nu er de her og det tog lang tid fra dér til her«.

Børn inddrages for lidt

»Den daglige fortælling og det praktiske arbejde er røget ud, og den frie leg er kommet ind i daginstitutionen, viste en undersøgelse for nogle år siden«.

»At lave praktisk arbejde hjemme med de voksne er også på vej ud. Børn inddrages alt for lidt i havearbejdet, i at dække bord, bage, lave mad, vaske bil eller reparere cykler. Og det er, fordi vi har bildt de voksne ind, at de har travlt, så travlt, at de ikke har tid til at have børnene med. Desuden har flere pædagoger sagt, at fri leg er det bedste for børn«, sagde Mogens Hansen.

Han talte om, at børn er skabt til at kunne, at opleve, at nyde og til at erkende.

»Hvis vi siger, at barnet skal have 25 procent af hver, så er der desværre ikke 25 procent af hver i et barneliv i dag. Der er mest at kunne og at erkende. Men især at nyde mangler. Det er sådan noget, kokken Claus Meyer tager sig af på Smagens Dag, og så er det pjat overstået«.

Mogens Hansen fremhævede vigtigheden af, at man lærer at bruge sine sanser.

»Man finder ikke noget i skovbunden, hvis man slet ikke ved, hvad der findes dér«.

Snestorm i april

Naturen blev pludselig meget påtrængende, og sneen føg ind i ørerne på deltagerne, da CVU-Sjælland stod for en todageskonference for lærere og pædagoger i Dragerup Skov uden for Holbæk. Konferencens titel var »Naturfaglig dannelse for børn og unge«.

Sansning var i centrum i alle konferencens oplæg og workshopper deltagerne rørte ved dyr, var i vand, de byggede af pap, lim og sugerør, de smagte god mad, hørte om børns smagsoplevelser, computeren i naturen og så eksempler på kunst lavet af naturens materialer som for eksempel døde måger og indtørrede bananskræller. På de følgende sider bringer vi et udsnit i billeder og tekst, af hvad konferencen bød på.

En rapport om alle konferencens indlæg udkommer til sommer og kan købes hos CVU-Sjælland Holbæk Seminarium, holsem@holsem.dk