Sommerkunst i Århus

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skulle det blive til en enkelt dag med dårligt vejr over sommeren, så kan strandturen passende byttes med en tur på Aarhus Kunstmuseum. Det byder nemlig på masser af både dansk og international kunst i de kommende måneder. Det er samtidig de sidste udstillinger, inden museet flytter til hjertet af Århus.

Der er tale om hele tre udstillinger, hvor du kan opleve et udvalg af museets samling. Der er en hel udstilling med Per Kirkebys værker, der blandt andet omfatter malerier, skulpturer og akvareller.

Sommerophængningen præsenterer blandt andet værker af Asger Jorn, Mogens Andersen og Poul Gernes. Alle værker fra sidste halvdel af det 20. århundrede.

Endelig nyophænges museets samling af kunst fra 1980erne med et udvalg af de kunstnere, der hylder det vilde og ekspressive maleri.

Per Kirkebys værker kan opleves frem til den 3. august. De to andre udstillinger kan ses frem til den 5. oktober. Se mere på www.aarhuskunstmuseum.dk