Tv følger den sorte skole

Heimdalsgades Overbygningsskole inviterede et kamerahold indenfor i over et halvt år. Det er der kommet fire udsendelser ud af til DR2

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fatima Ghelam rapper og danser med et par andre piger. De er unge og flotte, klædt i stramme bluser og sorte bukser. Fatima ser prof ud med mikrofonen i hånden, og der er energi i sangen. Det foregår i spisefrikvarteret på Heimdalsgades Overbygningsskole, HGO.

Klip.

Fatima Ghelam står ved elevskabene. Hun tager en stor taske ud, og kameraet følger hende hen til et tomt klasselokale. Fatima pakker sit bedetæppe ud og ifører sig en gulvlang hvid nederdel, der skjuler de stramme bukser indenunder. Hun tager et langt slør på, der dækker hår og overkrop. Hun strammer sløret godt til under hagen, forklarer seerne om bønnen og begynder at bede.

Scenen er stadig et spisefrikvarter på HGO, og pigen er den samme elev i 9. klasse.

Det er optakten til første del af tv-dokumentaren om en gruppe elever og en nyuddannet lærer på HGO.

Skolen har i mange måneder haft besøg af et tv-hold, der vil beskrive hverdagen på overbygningsskolen, fortælle, hvordan en gruppe unge indvandrere er, og beskrive, hvordan det er at være ung nyuddannet lærer på en moderne skole med en pædagogik bygget på projektundervisning og teamsamarbejde.

Tv-holdet har udvalgt nogle hovedpersoner, og det er deres oplevelser og historier, vi følger mere end det er skolen og dens pædagogik.

Vetoret under optagelsen

Men hvorfor lukker en skole dørene op for et tv-hold i flere måneder? Kunne man ikke frygte, at udsendelserne vil give et forkert billede af skolen? Har man indgået nogle aftaler på forhånd? Og kan man egentlig det?

»Jeg har troet på dette projekt fra starten«, fortæller skoleleder Ingrid Brandt.

»Jeg er ikke ude på at lukke døren for virkeligheden. Denne skole er synlig i hverdagen på Nørrebro. Vi har mange gæster, eva­luatorer og andre, der kommer og går, så skolen er transparent. Derfor kan vi være åbne. Men vi har da haft nogle aftaler på forhånd«.

Aftalerne indebar, at de medvirkende under optagelserne til enhver tid kunne sige fra. De kunne bede tv-holdet om at stoppe optagelserne, eller de kunne bede dem om slet ikke at begynde optagelser af en situation. De kunne også komme senere og sige, at optagelserne fra en bestemt situation ønskede de ikke at få med.

Hovedpersonerne eller deres forældre har desuden underskrevet en kontrakt med tv-folkene om deres medvirken. Journalisterne var på besøg i de unges hjem for at fortælle om deres arbejde.

Alle på HGO havde fuld vetoret, så længe der blev optaget. Men da redigeringen begyndte, stoppede de medvirkendes vetoret. Derefter var det udelukkende journalisternes produkt, og der kunne ikke slettes i de færdige udsendelser. Men hovedpersonerne har set de færdige udsendelser, så de ikke skulle gå i spændt uvished, til de blev vist i tv.

Bygger på tillid

»Man skal have fuld tillid til tv-folkene, for at det kan lade sig gøre. Og det har vi haft«, siger Ingrid Brandt.

»Inden man går i gang med sådan et projekt, skal man være helt klar over, hvad man går ind til, hvad man vil med det, og hvilke aftaler man har. For eksempel siger jeg da ofte nej til at udtale mig til journalister, der ringer og vil have en kommentar fra mig som skoleleder«.

Inden tv-holdet begyndte at komme på skolen, var de inviteret med til et pædagogisk råds møde, hvor lærerne mest stillede dem spørgsmål.

»Senere opstod lidt diskussion, så de blev inviteret til endnu et møde. Man starter jo ofte sådan et projekt med stor entusiasme, og senere kommer så det lange seje træk, hvor man begynder at tænke, om man egentlig orker at blive filmet«.

Ingrid Brandt fortæller, at man på skolen har haft tillid til, at journalisterne ikke ville bruge en situation, hvor man direkte kvajede sig.

»Jeg synes, de har holdt linjen fint. De viser ånden på skolen, og jeg synes, de rammer plet med at vise den udvikling, der sker undervejs. Læreren flytter sig og vokser med opgaven, og eleverne flytter sig. Det er dét fokus, jeg ser«.

»Udsendelserne viser, at de unge her på skolen er helt almindelige. De danser og vil være politibetjente som andre unge. Der er tale om almindelige unges drømme, forvirring og ambitioner, så der er altså ingen grund til at være bange for de unge«.

»Selvfølgelig er der da også et par steder, hvor jeg tænker åh nej, hvorfor har de nu lige taget det med eller det passer altså ikke. Men sådan vil det jo være«.

Nogle får en ekstra chance

Ingrid Brandt har det også fint med programmets titel »Den sorte skole«.

»Den er jo flertydig. Vi er absolut ikke den gammeldags sorte skole, og så er skolen altså sortmalet. Jeg ved da godt, at der vil være mange, der taler om den sorte skole, fordi vi har mange elever med sorte øjne, det hører jeg jo indimellem. Når folk spørger, om det er mig, der er skoleleder på den der sorte skole ude på Nørrebro, så svarer jeg gerne ja, er den ikke flot!«

»Man skal jo huske, at de unge, der går her, er Nørrebrobørn. De har hele tiden gået i skole på ydre Nørrebro. De bor her«.

Fatima Ghelam går i 9. klasse

»Jeg ville gerne repræsentere HGO, fordi det er en god skole, og jeg vidste lige, hvad jeg ville sige om skolen. Jeg valgte den selv, fordi det var en ny skole for mere modne elever«.

»Det var sjovt at se udsendelserne, at se sig selv udefra. Måske vil seerne opfatte mig som lidt fortvivlet i denne verden, fordi de oplever, at jeg vender 180 grader. I begyndelsen taler jeg ikke meget om religion, men det gør jeg senere. Der er sket meget undervejs, og jeg er begyndt at tænke meget på liv og død. Man lever jo ikke evigt, så jeg har måttet foretage et valg«.

Tine Mette Caft, nyuddannet lærer

»Vi har undervejs på skolen talt om, hvorvidt nogle elever kunne blive udstillet i tv-udsendelserne, men jeg synes, tv-holdet har lavet et sobert arbejde. Ingen bliver hængt ud, og de giver et loyalt billede af skolen og miljøet«.

Tine Mette Caft blev selv noget overrasket, da hun begyndte på HGO sidste sommer. Over de mange sociale problemer i kvarteret, som påvirker eleverne.

»Alle nye lærere synes, det er hårdt at begynde arbejdet, men der var udfordringer her, som jeg slet ikke havde ventet«.

»Jeg lægger meget vægt på fagligheden og vil holde fast i den, for det må være derfor, man har en skole. Ellers er der jo tale om beskæftigelsesterapi. Men her oplevede jeg i begyndelsen at skulle argumentere for alt med eleverne. Det var hårdt. Jeg har da haft lyst til at løbe skrigende væk. Det er svært, når ingen synes at ønske undervisning. Men nu har jeg lært eleverne at kende og er ovre startproblemerne«.

»Indirekte tegner udsendelserne et fint billede af skolen på godt og ondt. For de elever, der tager ansvar, fungerer det godt, men for de andre kniber det. Som elev her kan man miste fokus, og det er dér, vi skal hjælpe dem«.

Seerne kommer med til Tine Mette Cafts ansættelsessamtale. Aftalen var, at hun kunne få råbåndet, hvis hun ikke blev ansat.

»Jeg sagde ja til, at de måtte filme samtalen, fordi jeg ikke troede, jeg fik jobbet. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne klare kameraet foruden samtalen, så havde jeg da en god ballast. Og da jeg sagde ja til at deltage i resten, var det, fordi jeg mente, at det kunne jeg godt holde til. Jeg har ikke haft brug for at gøre indsigelser undervejs«.

Safih Uallah Butt går i 10. klasse og er en af hoved­personerne i »Den sorte skole«

»Udsendelserne er gode. Jeg er tilfreds med det, jeg ser. Jeg vil gerne på tv og være berømt«, siger han med et grin.

»Nogle syntes, det var irriterende at blive fulgt af et kamera, men sådan havde jeg det ikke«.

Safih Uallah Butt tror, at seerne måske vil synes, at han er lidt irriterende, og at han laver meget ballade.

»Men jeg er holdt op med at lave ballade, fordi jeg kan risikere at blive smidt ud af skolen, og jeg vil gerne videre på hf eller lignende og få en uddannelse«.

Daniyal Raza går i 10. klasse

»Jeg valgte HGO, fordi den lå i nærheden og er en stor og flot skole med masser af plads og frihed. Her er ikke faste skemaer. Jeg ville gerne være med i tv-programmet for at give skolen et bedre ry. Jeg ønsker, at andre får informationer om denne skole«.

»Seerne må godt synes, det er noget skidt, jeg siger, men jeg håber, de forstår, at det er en god skole«.

Daniyal Raza vil være politibetjent og overvejer at melde sig til militæret, indtil han bliver 21 år.

Powered by Labrador CMS