Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lad os rangordne landets skoler og skoleledere! Lad os i hvert fald finde frem til de 250 bedste. Det skulle da være let nok, især når man får redskaberne foræret. Vi begynder med at fastslå, at det selvfølgelig kun er skoleledere, for eksempel 870 af de mere prominente, der kan udtale sig om andre skoleledere. Elever, lærere, forældre eller den kommunale forvaltning vil vi ikke lægge øre til. Det må være lederne, der udtaler sig om ledelse. Men hvordan? Jo, de skal tage stilling til 250 udvalgte skoler, hvis vilkår de naturligvis har indgåede kendskab til, og vurdere image, ledelseskvalitet. Hvordan det gøres? Jo, man vurderer momenter som kommunikation, medarbejdere, kvalitet, innovation, troværdighed, ansvarlighed, finansiel styrke, attraktiv samarbejdspartner, kendskab og kommunikation. Hvis nogen tror, jeg har uorden i min begrebsverden, må jeg gøre gældende, at jeg har selveste Berlingske Tidendes Nyhedsmagasins Guldnummer bag mig. Heri har man i april 2003 offentliggjort en imageundersøgelse, anlagt efter de skitserede principper. Det fremgår, at Novo Nordisk er bedst, Ecco Sko nummer 13, Dansk Tipstjeneste indtager pladsen som nummer 21, DONG (kendt fra dronningens nytårstale), 64, Statens Seruminstitut, 41, Steff-Houlberg, 110, Danmarks Radio (hvor der også er for meget pølsesnak), 121, Det Berlingske Officin, 177. Til sammenligning er Politiken-koncernen nummer 58. Derfra udgår der heller ikke sådan noget pjat!
På sidstepladsen ligger Arriva Danmark og så kører toget ikke videre.
Skal man le eller græde? I min skoletid fik man endnu oplyst, hvilket nummer man var i klassen, men den tradition, som generede både de dygtige og de svagere, blev heldigvis hurtigt afskaffet, selv om vurderingerne hvilede på et langt mere seriøst grundlag end det, man kan læse om i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin. Når det overhovedet nævnes, skyldes det, at offentlige ledere ofte henvises til den private sektor for at hente ny energi. Det kan man ikke finde ret meget af, men man kan finde gammel ideologi, heltedyrkelse og varm luft. Stil uret 40 år tilbage!
Professor Higgins
