Folkeskolens leder:

Klassen - fortid eller fremtid

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Samfundet kræver fleksibilitet at mennesker kan indgå i forskellige sammenhænge og hurtigt skifte projekt og samarbejdspartnere. Vi skal alle sammen være omstillingsparate. I folkeskolen skal klassen brydes op vi skal gøre op med én lærer, ét fag, én klasse, én time, siger forskere og politikere. Men professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Mogens Hansen maner til eftertanke, før vi smider klassen ud med badevandet.

»Klassen er stedet, hvor man møder en formidabel forskellighed. Hvis vi ikke blev anbragt i den store forskellighed, ville vi aldrig komme til at være sammen med andre end dem, vi har lyst til, og dem, vi ligner til forveksling. Klassen er stedet, hvor man lærer tolerance og demokratisk sindelag, og demokratisk sindelag er forudsætningen for senere at lære demokratiets politiske spilleregler«, har han tidligere sagt på Folkeskolen.dk

Senest skriver han i en kronik i dagbladet Politiken i weekenden, at klassefællesskabet skal bevares. Men vel at mærke et klassefællesskab, der suppleres med holddannelser og projektarbejder på tværs ud fra en pædagogisk vinkel. Sådan bør det være muligt at tilgodese de behov, der er for at uddanne eleverne til den verden, de skal leve i, ved at tage udgangspunkt i den enkelte, samtidig med at de får de værdier, fællesskabet giver, med i bagagen.

Man skal ikke bevare klassen for klassens skyld, men heller ikke afskaffe den bare for at prøve noget nyt.

For selvfølgelig giver det mening at sætte tre klasser sammen til undervisning af »forelæsnings«-slagsen, ligesom gruppearbejde med stor fordel kan foregå på tværs af klasser i grupper sammensat af lyst eller på basis af en pædagogisk vurdering. Og det giver også masser af mening, at lærerne indimellem deler eleverne op på baggrund af fagligt standpunkt, når en klasse består af børn, der fagligt befinder sig tre år fra hinanden.

Men samtidig er der behov for klassen som base som den over­skue­lige, trygge, sociale enhed. De fleste elever føler et ansvar for kammeraterne i klassen, selvom de ikke selv har valgt dem. Den ansvarsfølelse må ikke gå tabt. Samtidig er der brug for klasselæreren som den, der har overblikket over, at ingen falder uden for det sociale fællesskab.

Der er vigtige elementer i begge modeller, og det er afgørende, at man ikke havner for langt ude i den ene eller den anden grøft.

Så forskning og udfordring af klassen skal fortsætte på et empirisk grundlag og altid med den sunde fornuft i højsædet.

Forhastede beslutninger er der ikke megen klasse over.

Redaktionen

Powered by Labrador CMS