Giv den nye læreruddannelse ro

Presse og debattører har været voldsomt optaget af den nye læreruddannelse i det forløbne halve år, og formanden for Lærerstuderendes Landskreds Trine Barfod bliver ofte bedt om at udtale sig. Men hun opfordrer nu til, at der skabes ro til, at den nye uddannelses første årgang kommer godt i gang.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det sidste halve års presse har endnu engang været med til at sætte fokus på den uddannelse vi går på. Eleverne læser for dårligt, De studerende ved ikke nok om specialpædagogik, seksualundervisning, IT og natur/teknik. Det er helt vildt, som interessenter har haft travlt med at konkludere på en uddannelse, der endnu ikke har uddannet nogen", sagde Trine Barfod i sin beretning ved starten på LLs årsmøde på Blaagaard Seminarium i København i denne weekend.

"Vi går på en uddannelse, der har brudt med den traditionelle uddannelsestænkning. Vi går på en uddannelse, der har sat sit fokus fagligt. Vi går på en uddannelse, der også skal have tid til at finde sine ben", sagde hun.

Lærerstuderendes Landskreds, ikke mindst formanden, er også blevet et sted, hvor mange henvender sig for at få kommentarer, holdninger, oplægsholdere: "Og så er der pressen, der har fundet en seriøs kilde, der både kan levere kvalitative oplysninger og hvorfra man kan få en holdning, der bygger på en dyb forankret interesse for det fag vi alle beskæftiger os med læreruddannelsen. For hvem skulle ikke kunne udtale sig bedre om den end os, som har vores hverdag dybt forankret i den, og som føler den på godt og ondt på deres eget studium".

"Lærerstuderendes Landskreds niveau for bevidsthed, involvering og formidling er øget. Men er det en udvikling vi kan stå inde for i lyset af frivilligheden, skal vi drosle ned, vende os indad og koncentrere os om at være forening? Er udviklingen i medlemmernes interesse?", spurgte Trine Barfod og lagde op til debat på årsmødet. "Skal vi til at økonomisere med kræfterne, koncentrere os om det organisatoriske og lade det pædagogiske sygne hen? Eller skal vi arbejde videre med de visioner vi har for kommunikation, formidling og lade de nuværende og nye studerende se, at en studiepolitisk forening er og kan mere end at holde møder?"