Dokumentation for lærernes egen skyld

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læseværdig bog om redskaber til pædagogisk dokumentation

'Der er ingen tvivl om, at lærere i fremtiden kommer til at bruge tid på at dokumentere, hvad de foretager sig. For lærere er det vigtigt, at de selv er med til at sætte dagsordenen for, hvad der skal dokumenteres. Så det gælder om at rette dokumentationen mod det, der fremmer ens egen kompetence og arbejdsglæde'.

Sådan udtrykkes det i en meget læseværdig lille bog, som stiller skarpt på de krav, der nu stilles til skolerne om kvalitet, synliggørelse og dokumentation.

Der er politiske krav om at få at vide, hvad brugerne får for deres penge. Og i samarbejdet med forældrene er det blevet mere og mere tydeligt, at man skal kunne dokumentere, hvad eleverne får ud af undervisningen.

Det gælder også i samarbejdet og i den faglige dialog mellem lærerne når undervisningen skal tilrettelægges og udføres.

Bogen giver en lang række fine og velovervejede bud på, hvordan lærerne gennem forskellige iagttagelses- og dokumentationsredskaber kan tage denne udfordring op.

Den beskriver for eksempel, hvordan dagbog, logbog, portfolie, prøver og test, samtaler, sociometri og videooptagelser kan bruges. Den forklarer, hvor og hvordan disse redskaber kan opkvalificere og udvikle lærernes dokumentationspraksis, så man bliver bedre til at møde eleverne og forældrene, når der skal tales om undervisningen - og om hvordan det går.

Lærerne skal forske i egen praksis, og hvis de skal kunne det, har de brug for værktøjer til at beskrive forandringsprocesser.

'Erfaringer fra undervisningen må kunne fastholdes og fremlægges til kollegial drøftelse. En stadig større del af lærernes tid går med at forberede undervisningsdifferentiering og individuel evaluering med den enkelte elev. Læreren har derfor behov for at kende den enkelte elevs arbejds- og læreproces'.

'Ved hjælp af samtaler og logbogsskrivning kan læreren få kendskab til elevernes forudsætninger, fastholde de individuelle mål og evaluere undervisningen'.

Dokumentation er mange ting.

Det handler ikke blot om at synliggøre et resultat eller et produkt. Men nok så meget om også at synliggøre en proces.

Og overordnet drejer det sig ikke om at finde ud af, hvad eleverne ikke kan, men derimod om, hvad eleverne kan og er gode til - og så tage afsæt heri.

'Formålet med undervisningsiagttagelser er ikke at iagttage og registrere for iagttagelsens skyld. Målet er at skabe refleksion og overvejelser hos den enkelte lærer og sætte disse iagttagelser i relation til andres iagttagelser.

Iagttagelser kan tjene som oplæg til en samtale, dialog om forskellige virkeligheder med henblik på en fortsat professionel vækst og udvikling'.

'Evaluering betragtes ofte som synonym for kvalitet, men evaluering er ikke nødvendigvis lig med søgen efter kvalitet, men en søgen efter svar på, om man har indfriet de mål, man har sat sig. Det er ikke sådan, at evaluerer man, så får man også kvalitet'.

Ovenstående udpluk af bogens mange synspunkter bærer præg af indsigt og et oprigtigt ønske om, at skolen skal kunne håndtere de krav, der stilles til den.

Dermed bliver den et fint og troværdigt bud på, hvad lærerne konkret har brug for at kunne - alene og i fællesskab.

Og den afslører med talrige referencer og citater - ældre og helt dugfriske - at overblikket i emnets mange facetter er på plads.

Og så er bogen velskrevet og let at læse.

'Hvis lærerne har kendskab til og behersker en række iagttagelses- og dokumentationsredskaber, vil han/hun opleve glæden ved at være på forkant med situationen i kraft af et godt kendskab til de enkelte elever i stedet for at skulle få dokumentationskravet presset ned over sig'.

Helt, helt rigtigt!

Hvad læreren ser

Af Niels Jørgen Bisgaard

112 sider, 149 kroner

Kroghs Forlag