Debat

Debat: Læremiddelforfatteren skal ikke have magten over klasselokalet – vi skal have tiden tilbage i lærerens hænder

Didaktiske læremidler dominerer vores klasselokaler, imens lærerne ikke har den fornødne forberedelsestid til at forholde sig til dem. Med al den kritik som i øjeblikket rettes mod læremidlerne, er jeg uforstående overfor, hvordan disse forhold kan accepteres. Vil vi virkelig give magten over didaktikken til læremiddelforfatterne, når lærerens professionelle dømmekraft er den vigtigste faktor for god undervisning?

Publiceret Senest opdateret

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg betragter læreren som elevernes forsvar. Læreren må forsvare eleverne imod læremidler, som ikke er passende for den konkrete klasse, som læreren træder ind til mandag morgen, eller som slet og ret ikke har den fornødne kvalitet. Lærerens professionelle dømmekraft er skjoldet, der skal forhindre disse situationer. Men modsat et metaforisk våben, er dømmekraften forudsat af planlægning. Men korridorplanlægning, hvor læreren løber ned ad gangen, imens planlægningen hamrer igennem tankerne er uacceptabel. Læremidler, der ukritisk bliver hentet ned fra en hylde eller downloadet fra en digital fagportal, er den direkte vej til at sætte elevernes læring i jeopardy. Læremidlerne ender med at styre undervisningen, hvis lærerne ikke får tiden tilbage til læremiddelanalyse og kritisk vurdering, redidaktisering og design af egne materialer. Med læremidler som støtte og inspiration kan vi komme langt med undervisningen. Men lærerens professionelle dømmekraft er essensen i ethvert klasselokale. Og en del af præmissen for at udøve denne er tid.

Den måde hvorpå vi forvalter tiden på i skolen er et udtryk for en prioriteringssag. Vi har så og så mange timer til rådighed pr. uge, som skal fordeles på x-antal opgaver. Siden den nye arbejdstidslov (lov 409) er der ikke blevet mere forberedelsestid. Tværtimod. Tidsforbrug er et signal om, hvad der er vigtigt at bruge tiden på. Og når man kigger på den tid, der er tilovers til at tage sig af læremidlerne, så er det åbenbart ikke værd at bruge tid på. Det er her sikkert at sige, at det er ikke lærernes prioritering af tid, den er gal med men derimod de rammer, som de arbejder under. Så længe at forberedelsestiden ikke prioriteres højere (og især til at omgås læremidler med reflekteret omhu), ser det sort ud for lærerens handlemuligheder – og dermed elevernes læring. Bladre-testen, hvor læreren hurtigt skimmer læremidlet igennem og foretager en hovedkulds vurdering, er ikke et udtryk for professionel dømmekraft. Det er et udtryk for mangel på tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Tid der er tæt på umulig at finde inden for de rammer, der er lige nu.

Om omgangen med læremidler foregår i lærerens fritid, i forberedelsestiden eller under et dødsygt møde, så foregår den. I forbindelse med mit forskningsprojekt om digitale fagportaler i brug spurgte jeg én af de deltagende lærere, hvorfor læreren havde valgt at stilladsere det digitale læremiddel, som blev brugt i undervisningen. Læreren svarede smilende: ”Det er arbejdsglæden ved at sidde og gøre det bedre for mine elever”. Og her er et andet væsentligt begreb, arbejdsglæde. At arbejde med læremidler er en del af arbejdsglæden. Dels fordi de kan inspirere og hjælpe med at skabe god undervisning. Dels fordi de kan udvikle fagligheden i lærergerningen med nye perspektiver. Men læremidlerne ødelægger arbejdsglæden, når de bliver en nødløsning. En plan B der kræves for at overleve dagen. At forholde sig reflekteret til læremidler og vurdere, hvorvidt de kan bruges som de er, eller om der skal foretages ændringer gør, at læreren kan sætte sin faglighed i spil for at skabe god undervisning. Og når fagligheden bliver brugt, skaber det glæde og stolthed. Men det er en tidskrævende manøvre. Man bør stille sig selv spørgsmålet: Er det rimeligt at skulle arbejde mere end de gennemsnitlige 37 timer for at kunne se sig selv i spejlet om morgenen, inden man skal på arbejde? Nej, naturligvis ikke. Lærerne skal ikke lægge interessetimer i omgangen med læremidler for at have et godt arbejdsliv, hvor de leverer undervisning i høj kvalitet. Det er fuldstændig ligegyldigt, om en lærer vælger at følge et læremiddel præcis som det er eller laver et nyt læremiddel fra bunden – både valg af læremidler og design af læremidler tager lang tid. Den tid er nødvendig for, at den ønskede læring får de bedste betingelser, og at læreren kan have et godt arbejdsliv. Det vil sige et arbejdsliv, hvor tiden til professionel dømmekraft er i højsædet – for lærernes skyld og for elevernes.

Powered by Labrador CMS