Målet var, at 90 procent af alle timer i folkeskolen skulle varetages af en lærer med undervisningskompetence i det relevante fag i dette skoleår.

De 90 procent var en delmålsætning i den politiske aftale ’Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed’ fra 2019. Her blev den oprindelige målsætning om fuld kompetencedækning (95 procent) udskudt til skoleåret 2025/26. Men så kom corona væltende, og regeringen har sammen med Venstre, SF, Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance besluttet, at skolerne til og med skoleåret 2022/23 har mulighed for at fravige målsætningerne for kompetencedækningen.

”Det giver skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx 'få-lærer-princippet', så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen”, står der i en den politiske aftale fra marts i år.

Kurven er knækket

I det skoleår, der netop er slut, var havde skolelederne sat en lærer med undervisningskompetence på 86,4 procent af de planlagte timer. Sidste gang tallet blev målt, var i skoleåret 2019/2020. Dengang var tallet 88,4 procent. Det er første gang siden 2013, at kompetencedækningen i folkeskolen falder.

Formand for undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov er ikke overrasket. Dels har skolerne fået lov til at fravige målsætningen om kompetencedækning dette skoleår, dels stiger antallet af lærere, der slet ikke har nogen læreruddannelse.

”Vi har et stort fokus på at følge, om man overhovedet har læreruddannelsen, når man underviser. Det er der mange, der ikke har. Vi skal have flere unge til at tage en læreruddannelse, og vi skal have flere af vores dygtige lærere til at blive i skolen. På den måde får vi mulighed for at fagfordele rigtig fornuftigt”, siger hun.

Hun fortæller, at alle parter omkring skolen arbejder for at få flere læreruddannede i skolerne.

”Det der er helt afgørende er, hvad det er for et job, lærerne kommer ud til. Derfor arbejder vi på alle fronter for at skabe gode job på folkeskolerne, så de unge får lyst til at tage uddannelsen”, siger hun.

Hun tror ikke, at målsætningen for kompetencedækningen har ret stor betydning for, hvor mange timer, som er dækket af en lærer med kompetence i fagene.

”Om der er målsætning eller ej, så vil skolerne altid gøre deres allerbedste for at fagfordele med størst mulig kvalitet. Uanset om der findes et udefrakommende måltal, så vil en skoleleder se på personalet og se på, hvordan gør man det bedst muligt på den enkelte skole”.

Fag med højest og lavest kompetencedækning

Fysik/kemi topper med 96,2 procent listen over fag med den højeste kompetencedækning skarpt forfulgt af dansk, hvor 96,1 procent af timerne i skolen er planlagt med en lærer med undervisningskompetence i faget. Musik er nummer tre. Matematik nummer fire og fransk som andet fremmedsprog nummer fem.

Nederst på listen finder man kristendomskundskab, hvor kun 55,6 procent af timerne er planlagt med en lærer med kompetence i faget. Fra bunden kommer billedkunst (64,7 procent), natur/teknologi (66,8 procent), madkundskab (71,9 procent) og historie (74,5 procent).