Natur-sang

Konkurrence: Skriv en sang til Dansk Naturvidenskabsfestival og vind et Sebastian Klein-show eller andre herlige præmier

Konkurrencen er åben for lærere og elever i grundskolen. Sidste frist for at deltage er den 26. august. Bidrag indsendes som vedhæftet fil til festivalsang@formidling.dk - skriv 'Elevkonkurrence' eller 'Lærerkonkurrence' i emnefeltet

Sangen skal gå på melodien "Fætter Mikkel" - hent evt. noder nedenfor, hvor du også kan finde et prøvevers.

Konkurrencen er non-kommerciel og arrangeres af Dansk

Naturvidenskabsformidling og Fagbladet Folkeskolen. Formålet er:

* at motivere lærere til at arbejde tværfagligt fx i fagene musik, dansk og naturfag

* at koble naturfag sammen med et kreativt element

* at lærere og elever får lavet en sang om naturfag, der er sjov at synge og med til at skabe fællesskab på deres skole, og som kan bruges til Dansk Naturvidenskabsfestival.

Deltagelse: Ideen er, at elever og lærere i grundskolen skal forfatte en tekst om naturfag til en kendt melodien fra ’Fætter Mikkel’.

Lærere kan sende egne bidrag, elever kan sende egne bidrag, men de kan også deltage i fællesskab.

Sangen behøver ikke at indeholde inspirationsversene. Man kan deltage ved at sende et eller flere vers.

Dansk Naturvidenskabsfestival skal være nævnt i overskriften på sangen eller i underoverskriften, men ikke nødvendigvis i selve sangen.

Hvis man deltager i konkurrencen skal man være indstillet på, at Dansk Naturvidenskabsformidling har lov til at bruge versene efterfølgende.

Dommerpanelet, som kommer til at bestå af en lærer, en musiker og en elev, vil udvælge sange, som er sjove at synge for eleverne.

Vindersangen eller en kombination af de bedste vers skal bruges som festivalsang til Dansk Naturvidenskabsfestival.

 
 

Folkeskolen · Postboks 2139 · Vandkunsten 12 · 1015 København K · tlf. 3369 6300 · folkeskolen@dlf.org
©2010 Folkeskolen og Stibo Graphic

Udskrift fra Fagbladet Folkeskolens / Månedsmagasinet Underviseres netmedier

http://www.folkeskolen.dk   http://www.undervisere.dk
http://www.ernaeringogsundhed.dk   http://www.specialpaedagogik.dk