Vis Skolelukninger på et større kort

Tir. 23. feb. 2010 11:14 Nyhed

Enhedslisten: Ny minister må se på læreruddannelsernes økonomi

Af: Pernille Aisinger

Giv tilliden tilbage til lærerne, giv eleverne flere timer og skab en attraktiv og levedygtig læreruddannelse. Det er de tre vigtigste ting, den nye undervisningsminister skal se på, mener Enhedslistens uddannelsesordfører.

Johanne Schmidt-Nielsen vil gøre alt for at påvirke den nye undervisningsminister i retning af bedre økonomi til skolerne og læreruddannelserne og give mere tillid til lærerne.

"Bertel Haarders tid har været karakteriseret af to ting. En systematisk økonomisk udsultning og en ekstrem grad af test og kontrol og dermed mistillidserklæring til lærerne. Det er regeringens politik, men vi kan håbe på, at friske øjne vil være bedre til at se nogle af de mange fejl der er begået og måske fjerne det mistillidshelvede, Bertel har skabt".

Lærerne er bedre til at vurdere hvordan eleverne skal evalueres

Hvad er de tre vigtigste ting, den nye undervisningsminister skal forholde sig til i forhold til folkeskolen?

"Tina Nedergaard skal give tillid tilbage til skolerne og lærerne. Tro på, at vi har branddygtige lærere, som er bedre til at vurdere, hvordan man skal evaluere eleverne end man er her fra Christiansborg".

Hun mener også, at Tina Nedergaard bør se på, hvordan eleverne får timer nok. Hun peger på, at man skoler ligger under det vejledende timetal, og at der sågar er en del skoler, som må gå under minimumstimetallet.

"Det tredje er at skabe en læreruddannelse, som det er attraktivt at tage og som også er tilgængelig, hvis man ikke bor i en stor by. Man har skruet økonomien sammen på en måde, så det stort set er umuligt at drive mindre uddannelsesinstitutioner. De studerende får ikke timer nok og man lukker systematisk uddannelser i udkantsområder. Det er stort problem".

 
BEMÆRK: Netdebatten er sommerferielukket. Der er åbent for nye indlæg igen fra den 2. august.

Kommentarer

Log ind eller opret en profil hvis du ikke har en i forvejen
 
Af Kjeld Johansen  23. feb. 2010 kl. 21:54
 

Mindst to gange har jeg i dag hørt vor nye undervisningsminister gentage den i årevis hørte påstand: Vi har verdens dyreste folkeskole. Efter min bedste overbevisning passer det ikke. Vi har en dyr folkeskole, men næppe den dyreste.

Hvorfor forsøger ingen at analysere tal fra hele verden og hvor man ser på, hvilke udgifter til grunduddannelse, der i de enkelte lande betales af det offentlige. Og også ser på, hvor mange elever fra alle samfundslag, der rent faktisk går i offentlige skoler. I nogle danske kommuner dækkes en lang række udgifter til rengøring, pedelbistand, energiforbrug m.m.m. for idræts- og fritidsundervisning over folkeskolernes budget. Skolerne stiller jo lokaler til rådighed uden beregning. Vi har i folkeskolerne alle med - også elever med store vanskeligheder. I flere lande flyttes elever med vanskeligheder til private institutioner med 100% forældrebetaling. Det påvirker naturligvis det offentliges udgiftsniveau. Jeg er træt af at høre påstanden om den dyreste folkeskole fremført igen og igen, uden at man har gjort sig den ulejlighed at bede om så

præcise sammenligninger som muligt og med inddragelse af alle relevante variable.

 
Af Niels Christian Sauer  24. feb. 2010 kl. 11:24
 

Det er IKKE korrekt, at Danmark har verdens dyreste skole. Men det er rigtigt, at vi ligger i top. Der er imidlertid mange måder at gøre tallene op på. Her er nogle placeringer fra 2008, hentet fra undervisningsministeriet: http://pub.uvm.dk/2008/ud...ark_i_front.

Udgifter pr. elev i grundskolen: Danmark på en tredjeplads efter USA og Norge. Skarpt forfulgt af Østrig, Sverige og Italien (!) . Der er i øvrigt især vores indskoling, der koster penge. På udskolingstrinnet ligger vi i et godt stykke nede i rækken.

Samlede offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner, alle uddannelser, i procent af BNP i Danmark og udvalgte OECD-lande: Danmark på en fjerdeplads efter Island, USA og Korea.

De totale udgifter til al uddannelse (grundskole, videregående og voksen) i procent af BNP i EU: Danmark på en førsteplads.

Andel af de offentlige udgifter brugt til uddannelse: Danmark på en 6. plads efter New Zealand, Island, Slovakiet, Norge og Korea.

Men for alle tal gælder for det første, at forskellene indenfor OECD / EU er marginale. Ganske små forskydninger kan ændre placeringerne. For det andet er der betydelig usikkerhed om opgørelsesmetoderne. Er udgifter til pension fx talt med? Dengang danske lærere alle var statstjenestemænd, indgik pensionen ikke i skolens udgifter. På denne måde er den overenskomstansatte lærerstand altså ca. 18% ’dyrere’ end den tjenestemandsansatte lærerstand. Det er uklart, i hvilket omfang en lang række faktorer undenfor selve kerneydelsen er medregnet: Efteruddannelse, ledelse og administration, skole-hjemsamarbejde, fysiske rammer, vedligeholdelse, varme og strøm, forvaltning, specialskoler osv.

Der er så mange forskellige forhold, der bør tages i betragtning, at hovedstyrelsen på sit sidste møde faktisk besluttede at søge at iværksætte en egentlig autoritativ, uvildig og formentlig ganske bekostelig udredning af disse talstørrelser. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt.

Det kommer vi til at høre mere om.

 
Af Beinir Nattestad  25. feb. 2010 kl. 00:55
 

At den nye undervisningsminister udtaler, at vi har verdens dyreste folkeskole, er noget hun skal sige, som borgerlig politiker. Så giver hun et klart signal om, at der ikke bliver tale om nogen gavefest til folkeskoleområdet. Personligt synes jeg det er en meget letkøbt udtalelse, og som sender et negativt signal til alle, der arbejder i folkeskolen.

Ved denne udtalelse forsøger hun at legalisere kommende nedskæringer på skoleområdet, som der er udsigt til, al den stun, at der skal spares 30 milliarder på statens budget.

Som der er blevet sagt, så er det uhyre vanskeligt at sammenligne de forskellige landes skoleøkonomier, og den måde de er skruet sammen på.

Derfor mener jeg, at man som undervisningsminister bør tage udgangspunkt i Danmarks skoleanliggender, før man slynger ud, at vi har verdens dyreste folkeskole. Jeg tror ikke, at lærerne mærker noget til, at vi skulle have verdens dyreste folkeskole, al den stund, at der systematisk er skåret ned på området i adskillige år.

 
Af Bo Kristensen  25. feb. 2010 kl. 09:55
 

Det lyder godt med en gennemskuelig undersøgelse af udgifterne til den danske folkeskole så mantraet, om at vi er verdens dyreste, kan blive sat i perspektiv.

Jeg har endnu ikke oplevet en skole, der bar præg af, at vi vælter os i penge, så hvor de mange penge forsvinder hen, er mig en gåde.

 
 
 
 

Folkeskolen · Postboks 2139 · Vandkunsten 12 · 1015 København K · tlf. 3369 6300 · folkeskolen@dlf.org
©2010 Folkeskolen og Stibo Graphic

Udskrift fra Fagbladet Folkeskolens / Månedsmagasinet Underviseres netmedier

http://www.folkeskolen.dk   http://www.undervisere.dk
http://www.ernaeringogsundhed.dk   http://www.specialpaedagogik.dk