Lærerstuderende 'pjækker' for at få erhvervserfaring

Af: Miriam Lykke Schultz

Højt fravær på læreruddannelsen er ikke nødvendigvis et udtryk for en lad holdning til uddannelsen. Mange studerende dropper timer til fordel for jobbet i folkeskolen, fordi de ønsker mere erhvervserfaring, oplever man på uddannelserne.

"Massivt pjæk hos fremtidens lærere", skriver Jyllands-Posten i dag om tredje og fjerde år på læreruddannelsen, hvor de lærerstuderende ikke har mødepligt, og fremmødet daler.

"Et højt fravær blandt de lærerstuderende er hverken et tegn på, at de studerende er dovne, eller at de ikke tager deres uddannelse seriøst. Det betyder heller ikke nødvendigvis dårligere uddannede lærere", mener Tove Hvid Persson, der er uddannelseschef på en af landets største læreruddannelser, Blaagaard/KDAS i København.

I hvert fald ikke i de tilfælde, hvor de studerende bruger studietiden i et lærervikarjob ude på skolerne. Og det er der rigtigt mange, der gør, vurderer Tove Hvid.

"Rigtig mange af vores studerende vil gerne supplere med en mere praktisk erhvervserfaring og gør derfor studier i folkeskolen. Vi ser det især, når de studerende kommer op på tredje og fjerde årgang, hvor de har haft deres praktik, så begynder de virkelig at brænde for lærerjobbet og synes det er sjov at prøve det af i praksis", siger Tove Hvid.

Savner praktisk erfaring

Ledende studierektor for læreruddannelsen Keld Vorup Sørensen genkender billedet af studerende, der søger mere praktisk faring. Han oplever, at det især er de studerende, der oplevede udfordringer i deres praktikperiode, der søger jobbene som lærervikar, blandt andet for at træne deres relation til eleverne.

"De føler, at de mangler den praktiske ballast, der skal til for at kunne stå alene med en klasse. Derfor går de ud og tager en masse lærervikarjobs, fordi de oplever, at de lærer en masse ved det."

Studerende gør uddannelsen fem-årig

For at kombinere den teoretiske del af undervisningen på uddannelsen med den mere praktiske, som de får gennem deres erhvervsarbejde, bliver løsningen for mange studerende at forlænge uddannelsen til fem år, fortæller Keld Vorup Sørensen.

"På den måde sammensætter de studerende en uddannelse, der matcher deres behov", siger han og supplerer med, at der i alt er 20-30 procent af de lærerstuderende, der forlænger uddannelsen ud over de fire år.

Keld Vorup Sørensen forklarer desuden de studerendes tilknytning til skolerne med, at de studerende gerne vil være bedre stillet i forhold til et lærerjob, når de efter uddannelsen skal ud og søge arbejde.

"De studerende ved godt, at den første skole, de får arbejde på efter uddannelsen, typisk er den skole, de har været tilknyttet i et eller andet job."

Studerende bør passe studiet

Trods de mange fordele, der kan være for de studerende ved gøre studier i skolen frem for på skolebænken, mener både Tove Hvid og Keld Vorup Sørensen, at man som lærerstuderende bør følge studieforløbet og derfor ikke bør tage mere erhvervsarbejde, end at man kan magte sit studium på de fire år, der er afsat til det.

"Selv om det er godt, at de kommer ud og får lært en masse ved at undervise, så har de altså også godt af at reflektere over deres undervisning, siger Tove Hvid.

"Vi opfordrer dem til højst at tage otte-ti timer om ugen, understreger Keld Vorup Sørensen.