Myter om læreruddannelsen skræmmer de unge væk

Af: Louise Knuth Pedersen

Læreruddannelsen har et lavt fagligt niveau, lærerjobbet er hårdt, fastlåst og uden udviklingsmuligheder, det mangler prestige og lønnen dårlig. Det er holdninger som disse, der får unge til at fravælge læreruddannelsen, viser en ny undersøgelse.

"Der er i forhold til lærergerningen en voldsomt stærk myte om meget lav løn, der er for de unge ingen prestige i at blive optaget på læreruddannelsen, da der i reglen ingen adgangskrav er, der er forestillinger om manglende fag-faglig indsigt, og der er manglende forståelse for professionsfagligt indhold i lærerens job", lyder en af konklusionerne i undersøgelsen, som Niras Konsulenterne har gennemført for Undervisningsministeriet.

I undersøgelsen er grupper af lærerstuderende, unge fra ungdomsuddannelser og unge mellem uddannelser blevet hørt, og den bygger også på interview med for eksempel rektorer fra læreruddannelser, studievejledere og repræsentanter for skolens interessenter.

Myte: Det faglige niveau er lavt

En af myterne om læreruddannelsen er, at det faglige niveau er lavt, og det betyder ifølge rapporten, at uddannelsen mister to grupper af unge. For det første gruppen af unge, som interesserer sig for et bestemt fagligt felt. De vælger i stedet universitetet, fordi de mener, fag-fagligheden i læreruddannelsen er for let.

For det andet mister læreruddannelsen også gruppen af unge, som interesser sig for pædagogisk arbejde.

"Denne gruppe skræmmes af diskursen om de umulige børn og de vanskelige forældre, og da de er uvidende om eller overser, at læreruddannelsen har til formål at udstyre dem med værktøjer og kompetencer til at håndtere disse udfordringer, fravælger de jobbet som lærer", lyder en af konklusionerne.

Unge mener ikke, lærerjobbet er dynamisk

Undersøgelsen peger også på, at de unges opfattelse af læreruddannelsen ikke harmonerer med deres fremtidsvisioner om et dynamisk liv. De unge ønsker dynamiske rammer, hvor de har mulighed for at udvikle sig og træffe nye valg, og det oplever de ikke hænger sammen med en læreruddannelse.

"Mange unge opfatter lærergerningen som en enkeltbillet til kedsomhed og fastlåsthed. Læreruddannelsen opfattes ikke som et springbræt til nye interessante destinationer, men snarere som en stopklods, der spærrer vejen for den videre færd fremad", står der i rapporten.

Formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg Dorte Lange er enig i, at det netop er en myte, at lærerjobbet ikke er dynamisk.

"Der findes vel næppe noget job, som er mere dynamisk end at undervise børn. Det gælder i forhold til selve undervisningssituationen, kontakten med eleverne og de krav der stilles til én som menneske. Som dansk folkeskolelærer har man en uddannelse, hvor man er meget bredt didaktisk funderet, og det gør, at man er i stand til at manøvrere i de situationer, som opstår i klassen, og skabe nogle rammer for læring i forskellige situationer".

Dog mener hun, der er en udfordring, når det gælder muligheden for efteruddannelse.

"Der er ikke nogen tvivl om, at det er nødvendigt, at der investeres mere i efter- og videreuddannelse af lærere. Det er der også forståelse for langt hen ad vejen, så det bliver der arbejdet på", siger hun.

Løn spiller en rolle

De internationale sammenligninger af skolers resultater er en af årsagerne til, at myten om den lave faglighed i folkeskolen er opstået. Det har skabt en stemning af, at folkeskolen er for dårlig, og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen har selv været med til at skabe den myte ved at nedgøre rundkredspædagogikken og dermed også lærerfaget, mener Dorte Lange.

"Det betyder en hel del, at vi er styret af to modsatrettede politiske krav. Vi er via lovgivningen styret af formålsparagraffen og de mål, der ligger for fagene i Fælles Mål, som definerer det brede faglighedsbegreb, der kendetegner den danske folkeskole. Vores kundskaber og færdigheder skal bruges til en samlet udvikling af elevens kompetencer. Samtidig kører der nogle internationale målinger, som kun måler kundskaber, og statsministerens seneste udmelding om, at vi skal blandt de fem bedste i Pisa er med til at forvirre billedet af, hvad vi skal. Det er dårlig ledelse af vores arbejde på nationalt plan", siger hun.

Ifølge undersøgelsen er det en myte, at lærerlønnen er lav. Er det en myte, eller er det fakta?

"Læreres begyndelsesløn er pæn, når man sammenligner med tilsvarende uddannelseslængder", siger Dorte Lange og understreger samtidig, at Danmarks Lærerforening fortsat arbejder på at udvikle lærerlønnen.

"En høj løn er også med til at skabe anseelse, så lærerlønnen skal være høj", siger hun.

Ny kampagne skal få unge til at vælge lærerjobbet

Rapporten peger også fremad og kommer med nogle forslag til løsninger. Opgaverne er blandt andet at få vist offentligheden, at lærere er eksperter i børns læring, at læreruddannelsen åbner døre, at styrke de unges viden om lærernes faktiske lønforhold og at formidle niveauet på læreruddannelsen og adgangskravene tydeligere.

På mandag starter kampagnen "Mig og min lærer", som ved at fortælle positive historier om lærerjobbet skal få flere til at vælge uddannelsen. Det er Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening, KL og Lærerstuderendes Landskreds, der står bag.

Kampagnens gode lærerhistorier kan læses på bliv-lærer.nu og på folkeskolen.dk/nylærer kommer der videoer, hvor blandt andre lærerformand Anders Bondo Christensen og undervisningsminister Bertel Haarder fortæller deres gode lærerhistorier.