Lærerstuderende er skeptiske over for profillæreruddannelser

Af: Andreas Brøns Riise

På de nye profillæreruddannelser i København skal de studerende vælge linjefag på forhånd. Lærerstuderendes Landskreds mener, at valget skal være et løbende led i uddannelsen. Fordelagtigt tilbud til dem, der har valgt retning, siger vicestudierektor.

"Det vi hører fra de studerende er, at linjefagsstrukturen er for bunden, allerede som den er i dag. Mange ved ikke, hvilke linjefag de vil have, når de starter. Det er noget, man finder ud af i den progression, der handler om at udvikle sin læreridentitet og blive lærer", siger Line Hjarsø, formand for Lærerstuderendes Landskreds. Hun tilføjer:

"Vi mener, at man burde løsne strukturen, indføre frit linjefagsvalg og styrke det tværfaglige samarbejde i stedet for at lave profiluddannelser".

På Professionshøjskolen Metropol, der har hjemme på Frederiksberg, forstår man bekymringen, men mener, at en del allerede har en idé om retning inden de begynder på lærerstudiet, og at de vil have gavn af det nye tilbud.

"Der er altså mange, der godt ved, hvilken retning de vil allerede inden de starter. Og der tilbyder vi en pakke, hvor vi laver et team af undervisere omkring en linje, hvor linjefagene kan spille sammen på tværs gennem hele forløbet. Det mener vi faktisk kan blive berigende", siger vicestudierektor Anette Hestbæk.

Lærerstuderende frygter fragmentering

Line Hjarsø udtrykker også bekymring for, at specialiseringerne på profillæreruddannelserne vil fragmentere læreruddannelsen. Det kan i sidste ende føre til større frafald.

"Det kan give de studerende et forplumret billede, hvis ikke man oplever, at der er en fælles retning på uddannelsen. Hvis man ikke har et billede af, hvad der er basiskompetencerne i forhold til at være lærer i folkeskolen. Det kan opleves som, at uddannelsen ikke er meningsgivende - at der ikke er nogen rød tråd. Det hører vi i hvert fald allerede nu som begrundelse for mange frafald", siger hun.

Anette Hestbæk mener ikke, at man med profillæreruddannelserne ofrer den brede læreruddannelse.

"Jeg mener stadig, vi har en rød tråd i læreruddannelsen. Mange fag er jo stadig de samme. På profiluddannelserne har man stadig kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, pædagogik, psykologi og almen didaktik. Det eneste, vi varierer på, er en nytænkning i linjefagene, hvor vi som professionshøjskole tænker nogle tværprofessionelle linjefag", siger hun.

Fakta:

På de fire nye profillæreruddannelser på Metropol er linjefagene fastlagt på forhånd.

Uddannelsen Specialpædagogik og tværprofessionelt samarbejde består af linjefagene dansk rettet mod indskoling og mellemtrin, specialpædagogik og et nyoprettet linjefag om socialt udsatte børn og unge.

Uddannelsen Sundhed og science har fået dispensation fra reglerne om valg af ét stort og to små linjefag, og består af fire små linjefag: idræt, natur/teknik, biologi og hjemkundskab.

Uddannelsen Pædagogisk ledelse består af dansk rettet mod mellemtrin og udskoling, samfundsfag og det nye linjefag pædagogisk ledelse.

Uddannelsen Innovation, æstetik og natur/teknik lader de studerende vælge tre af de fire linjefag idræt, musik, billedkunst og materiel design, som de følger sammen med natur/teknik.