Tir. 25. maj. 2010 Anmeldelse

Kimura, The way of the sword / Kimura, The way of war

Materialetype: Bog
Forfatter: Benni Bødker
Gyldendal

Anmeldt af: Jørgen Skjoldborg

"Kimura" 1 og 2 er de første to bind i en actionfyldt serie om den japanske dreng Kimura. Bøgerne er en fortløbende historie i et fremtidssamfund, hvor blandt andet robotter i en periode har hærget med død og ødelæggelse til følge.

Kimura er den "udvalgte", der skal kæmpe mod de onde herskere, som har taget magten efter "den store krig". Serien handler om Kimuras kamp for at blive samurai (en kriger, der lever af sit sværd), opdragelsen hos den gamle sensei Shojiro og hans venskab med pigen Naru.

Bøgerne er en interessant blanding af gammel asiatisk kampsport og moderne fantasy med illustrationer i manga-stil. Der er flotte, farvelagte tegninger, som er meget udtryksfulde, og som underbygger teksten på bedste vis. I det hele taget et flot layout, der vil få bøgerne til at gå gennem mange hænder. Ikke mindst drengene vil elske at læse om samuraier, sværdkampe med mere.

Bagerst i bøgerne findes gloselister, både en engelsk-dansk og en japansk-dansk.

Her er således nogle gode bud på engelske frilæsningsbøger fyldt med spænding, manga, fantasy og mysterier - ingredienser til den gode læseoplevelse.


Yderligere materialeinfo

Kommentarer

Log ind for at skrive debatindlæg eller opret en profil hvis du ikke har en i forvejen
 
 
 

Folkeskolen · Postboks 2139 · Vandkunsten 12 · 1015 København K · tlf. 3369 6300 · folkeskolen@dlf.org
©2010 Folkeskolen og Stibo Graphic

Udskrift fra Fagbladet Folkeskolens / Månedsmagasinet Underviseres netmedier

http://www.folkeskolen.dk   http://www.undervisere.dk
http://www.ernaeringogsundhed.dk   http://www.specialpaedagogik.dk