Man. 8. feb. 2010 08:30 Nyhed

Rejseholdet vil koble skole-eksempler med viden

Af: Louise Knuth Pedersen

Skoler landet over vil i foråret få besøg af et rejsehold. Holdet vil især se efter gode resultater med undervisning af tosprogede og udsatte elever. Men der er grænser for, hvor detaljeret eftersynet kan blive, mener rejseholdets formand.

Rejseholdet, som statsministeriet har nedsat efter møderne på Marienborg, har til formål at kortlægge styrker og svagheder ved den danske folkeskole. Især i forhold til at hæve det faglige niveau.

"Men det må også handle om børnenes alsidige udvikling og trivsel, hvis det skal mening", siger rejseholdets formand, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Jørgen Søndergaard.

Relevante emner

Formålet er at finde frem til gode eksempler på undervisning, og i løbet af et par uger vil rejseholdet melde ud, hvilke emner, der vil være særligt interessante under eftersynet.

"Vi ved, at der er problematikker i forhold til at undervise tosprogede, så vi er selvfølgelig interesserede i skoler, der har gode resultater med undervisningen af tosprogede. Og i skoler der er særligt gode til at mindske virkningen af social arv - altså skoler som er særligt gode til at undervise elever, som ikke får megen støtte hjemmefra. Og vi er også interesserede i skoler, der er gode til at give elever lyst til at lære - og ikke mindst give drenge lyst til at lære, for vi kan jo se, at drengene står lidt af skoleræset undervejs i folkeskolen", siger Jørgen Søndergaard.

Hvad er gode resultater? Er det målt på karakter, eller hvordan vil I identificere dem?

"Det er vi lidt åbne for. Det er klart, at en af dimensionerne er, om man har fået gode karakterer ved afgangsprøven. Men det kan jo også være nogen, der har lavet deres egne læseprøver, så de kan dokumentere, at de har særligt flotte læseresultater i 1. eller 2. klasse. Vi er åbne for, at skolerne kan have deres egen dokumentation for, at resultaterne er gode".

Evidens og eksempler

Besøgene bliver nedslagpunkter på enkelte skoler, men hvordan hænger det sammen med evidens?

"Vi vil kigge på i hvilket omfang de gode eksempler, vi møder, kan underbygges med, hvad der i øvrigt findes af viden på det pågældende område. Og vi vil sandsynligvis også selv sætte nogle mindre undersøgelser i gang. Det kan kun blive noget, der er forholdsvist begrænset, fordi det skal gå så stærkt".

Rejseholdet skal afrapportere i juni ved et temamøde i det vækstforum, som skal rådgive regeringen.

Kan det overhovedet lade sig gøre at gennemføre et 360-graders eftersyn af folkeskolen på den tid?

"Det tror jeg nok, man kan, men der er grænser for detailrigdommen i eftersynet, når det foregår i det her tempo", siger Jørgen Søndergaard.

Tre ture med skolebesøg

Rejseholdet er nu i gang med at udarbejde invitationer, hvor blandt andet skoler og forvaltninger opfordres til at byde ind med ideer og erfaringer. Herefter udvælger rejseholdet, hvilket skoler, man vil besøge. Jørgen Søndergaard tør endnu ikke sige, hvordan holdet vil vælge mellem indmeldingerne.

"Men vi vil selvfølgelig prøve at få så meget forskellighed ind i det, som muligt", siger han.

Planen er, at rejseholdet skal tage tre ture af to-tre dages varighed, hvor de besøger skoler rundt i landet.

Kommentarer

Log ind for at skrive debatindlæg eller opret en profil hvis du ikke har en i forvejen
 
Af Vagn Madsen  8. feb. 2010 kl. 21:47
 

Man mærke sig ordvalget: Rejseholdt skal finde styrker og svagheder ved “den danske folkeskole”. Holdet skal altså, må man formode, ikke isoleret set lede efter styker og svagheder ved den enkelte skole, som man besøger, men lade godt og mindre godt indgå i en samlet vurdering af folkeskolen. Det er skolen som undervisende institution, sådan som den er opbygget efter folkeskoleloven, der skal undersøges. Det drejer sig ikke - i hvert fald ikke primært - om at se, om den enkelte lærer synes fagligt at udføre sin undervisning på en tilfredsstillende måde den dag, holdet er på besøg. Eller om lærerens undevisning den dag oser tilstrækkeligt af demokratisk ånd. Og alt sådan noget. Altså hvis ordvalget afspejler hensigten. Og det må man vel formode, at det gør. Jo, man skal også lede efter gode eksempler på undervisning. Formentlig altså ikke for at fremhæve enkeltskoler eller lærere for det, man har iagttaget. Men for efterfølgende at kunne berige det pædagogisk relevante forskningsområde med praktisk udviklede fortræffeligheder først og fremmest inden for undervisningen af to-sprogede og af elever præget af den negative sociale arv. Dvs af svage elever. Tvivlsomt er det imidlertid, om man ud fra præsentationsordvalget kan slutte, at holdet også vil undersøge, om skolen er indrettet således, at dygtige elever får en undervisning, hvor de bliver ført ud til grænsen for deres boglige evner og begavelser. Står den differentierede undervisning i de udelte klasser i henseende til den faglige videnstilegnelse mål med, hvad realskolen og den niveaudelte skole kunne præstere ved hjælp af elevdeling? Holdet må undersøge, om skolen er indrettet sådan, at elevdifferentiering - holddannelse - er nødvendig for at kunne undervisningsdifferentiere effektivt. Befordrer fællesskaberne i de uensartet sammensatte udelte klasser den faglige vidensindlæring bedre end fællesskaberne på de mere homogene hold? Kan det konstateres, at den udelte skole som påstået giver eleverne et højere uddannelsesniveau end den delte skole ville kunne gøre? Hvis alt dette er indeholdt i holdets opdrag, skal holdet om nødvendigt kunne konkludere, at den delte skole er den udelte overlegen. Men dette er vist alligevel tvivlsomt. Dels er det vanskeligt ved selvsyn at sammenligne den udelte skole med den delte, som jo ikke eksisterer. Og dels skal holdet nemlig se, “om de gode resultater kan underbygges med den viden, der findes på området”. Eller anderledes sagt. Holdet skal prøve at få de resultater, der med baggrund i udelthedens uddannelseshæmmende effekt, må betegnes som gode, til at stemme med alt det, som man mellem år og dag har postuleret om udelthedens fortræffeligheder. For udelthedsdogmet må sandsynligvis ikke anfægtes. Men nu får vi se.

 
Af Søren Gellov  9. feb. 2010 kl. 01:21
 

Det er skønt at erfare, at Vagn Madsen således med en vis skuffelse undsiger Lars Løkke Rasmussens initiativ til det såkaldte 360 graders eftersyn af folkeskolen. VM's begejstring over LLR's gratis folkeskoleomgang i talen til nationen 1. januar ser ud til at være kølnet. Det statsministerielle eftersyn fører åbenbart ikke hurtigt nok ind på den vej til folkeskole- og samfundsødelæggelse, som VM helst så betrådt: Først udskiller vi de tosprogede (muslimerne). Derefter tager vi fat på den sortering af de tilbageblevne, som VM's evindelige delthedstema går på: Vi finder 'De duelige' og 'de uduelige'.

NB: For at VM ikke straks på vanlig vis skal mistolke de her anvendte ord og vendinger, er det vigtigt at understrege, at udtrykkene 'De duelige' og 'De uduelige' helt er i VM's ånd, omend han sædvanligvis foretrækker at vælge andre og umiddelbart mindre stødende betegnelser. I VM's terminologi benævnes de to grupper ofte 'de stærke' og 'de svage'. Og hvem vil ikke gerne gøre noget for begge grupper? VM vil i hvert fald gerne, bare de holdes hver for sig. (Man kan for øvrigt undre sig over, at der kun skal deles i boglige og ikke-boglige - eller hvad vi nu skal kalde A-holdet og B-holdet. Kunne man forestille sig en opdeling i mange flere hold/kategorier? Hvor mange bogstaver er der i alfabetet?)

Med fare for at VM skal opfatte det som et ondsindet socialdemokratisk komplot med det formål at give ham røde knopper og kløende udslæt, bringes nedenstående vers, hvis budskab nu er mere aktuelt end længe.

Danmark for folket, det klinger og gror,

det er de stærke, de sejrende ord.

Hver den, der virker med evne og ånd,

og hver og en, der skaber med den barkede hånd,

hver den, der ærligt i arbejdets flid

vil bygge op den nye dag, den nye folkets tid.

Plads for dem alle, plads for alle, der vil Danmark for folket.

 
 
 
 

Folkeskolen · Postboks 2139 · Vandkunsten 12 · 1015 København K · tlf. 3369 6300 · folkeskolen@dlf.org
©2010 Folkeskolen og Stibo Graphic

Udskrift fra Fagbladet Folkeskolens / Månedsmagasinet Underviseres netmedier

http://www.folkeskolen.dk   http://www.undervisere.dk
http://www.ernaeringogsundhed.dk   http://www.specialpaedagogik.dk