Skoleledere roser lærernes arbejdstidsaftale

Af: Henrik Stanek

Den nye arbejdstidsaftale er en befrielse for lærere og ledere, og det kommer skolen til gavn. Det mener medlemmerne af Skoleledernes bestyrelse undtagen én. Men man skal vænne sig til at tænke på en ny måde, mener de.

Bortset fra Anders Balle og Claus Hjortdal, som er fuldtids frikøbt til hvervene som formand og næstformand, passer medlemmerne af Skoleledernes bestyrelse deres lederjob ved siden af. De kender lærernes nye arbejdstidsaftale på nærmeste hold, og med en enkelt undtagelse ser de alle store fordele i den.

"Aftalen er en lettelse. Jeg skal ikke længere diskutere med lærerne, om de kan få tid til at et ekstra forældremøde. Nu kan de bare tage mødet og flekse senere. Jeg har lærere, som stadig siger: 'Det plejer vi at få ekstra tid til'. Men nej, sådan er det ikke længere", siger skoleleder Allan Lundby-Hansen fra Ferslev Skole i Frederikssund Kommune.

Aftalen giver både ildsjæle og skoleledere større manøvredygtighed, mener han.

"Jeg kan give ordrer, som jeg tidligere havde svært ved, fordi opgaven ikke stod i lærernes tjenesteplan".

En udfordring at passe lederrollen ind i aftalen

Aftalen er kommet for at blive, fordi den gør det nemt at planlægge skolens hverdag, mener Lis Spang-Thomsen fra Brøndbyvester Skole i Brøndby Kommune.

"Vi er i år ét. Der er sat en ramme, og fremover skal vi tale om, hvad vi forventer af hinanden, ikke mindst lærerne indbyrdes: Aftalen lægger mange beslutninger ud til lærerne, og det passer fint med vores selvstyrende team. At tale om indhold frem for at tælle timer er godt for skolen", siger hun.

Sinne Pedersen fra Abildgårdskolen i Frederikshavn kan godt lide, at lærerne får ansvar for at løse opgaven frem for at skulle tælle timer.

"Udfordringen er at få klargjort lederrollen i aftalen. Alle skal tænke anderledes, og det kræver ledelse, og det vigtigste er, at der er fokus på opgaven frem for tiden. Det er så op til ledelsen at understøtte lærerne", siger Sinne Pedersen, der i langt højere grad bruger sin tid på at tale med lærerne og til at udvikle skolens selvstyrende team.

Skoleledere kan reagere hurtigt på forslag

Også Axel Bay-Petersen fra Provstegårdsskolen i Odense peger på, at aftalen giver plads til ledelse.

"En lærer har lige foreslået, at vi bruger vores fordybelsesuge til at samle ind til Haiti, og jeg indkalder alle lærere til møde om forslaget med tre dages varsel. Den fleksibilitet var der ikke i den gamle aftale."

Det er vigtigt, at aftalen bygger på tillid og retfærdighed, fremhæver Axel Bay-Petersen.

"Lærerne skal selv prioritere deres tid ud fra skolens retningslinjer. De skal holde mindst to forældremøder på hvert klassetrin, men de kan godt lave fem, hvis de finder det hensigtsmæssigt".

Axel Bay Petersen har lagt mærke til, at aftalen fører til mere effektive møder mellem lærerne.

"Nu holder de møde om det mest relevante, og ikke bare fordi det står i aktivitetsplanen".

Lærere får lov at gøre en forskel

Bestyrelsesmedlemmerne i Skolelederne har svært ved at pege på egentlige ulemper. Men flere mener, at det kræver tid for at lærerne kan vænne sig til aftalen.

"De skal være enige om, hvad de skal lave, så det ikke hænger på nogle få at sørge for alt. Det stiller krav til teamsamarbejdet", siger Sinne Pedersen fra Frederikshavn.

Lis Spang-Thomsen peger på samme udfordring:

"Der kan være lærere, som synes, de skal presse deres kolleger til at tage ansvar, og det bryder de sig ikke om. Men det er godt for skolen, at der kommer det pres".

Allan Lundby-Hansen fra Ferslev Skole er enig.

"Dengang vi havde U-, F- og Ø-tid, fik vi lært de entusiastiske lærere at tælle, og det er svært at aflære. Det bliver et langt træk", siger han.

Men selv om tællekulturen ligger dybt i lærerne, skal det nok komme, mener Sinne Pedersen. For aftalens fleksibilitet gør det sjovt at være lærer igen.

"Nu kan de folde sig ud, uden at kollegerne siger: 'Det har du ikke fået tid til!' De, der har lyst til at gøre en forskel, får lov til det".

Skoleleder savner en mere vidtgående aftale

Per Ungfelt fra Gladsaxe Skole er ene om at dryppe malurt i bægeret. Han mener ikke, aftalen er vidtgående nok.

"Aftalen er en forbedring, men den skal fortsat sikre, at lærerne ikke arbejder mere, end de får løn for, frem for at sikre kvalitet og målsætning. Den gamle lønmodtagertankegang, præger aftalen", siger han og efterlyser en friere ramme.

"Der skal være en aftale om, hvor meget lærere skal undervise, men det bør vi i højere grad kunne tilrettelægge på den enkelte skole. Det vil åbne for mere tilstedeværelse, men det ser mange i DLF som et indgreb i lærernes personlige arbejdstid", siger Per Ungfelt.

Michael Rasmussen, skoleleder i Kalundborg Kommune, undrer sig også over, at det er nødvendigt med en central aftale i 2010, men han er glad for, at aftalen markerer ledelsesrollen og dialogen med medarbejderne, og at den bygger på tillid til, at lærerne udfører de opgaver, man aftaler.

Skolelederne diskuterer balancen mellem frihed og styring

Også Claus Heiredal fra Bylderup Skole i Aabenraa og Torben Mørup fra Nordvangskolen i Esbjerg ser aftalen som et fremskridt, og sådan tegner billedet sig for langt de fleste, siger Skoleledernes formand, Anders Balle.

"Jeg hører generelt stor tilfredshed blandt skolelederne. Man skal vænne sig til den øgede dialog mellem ledelse og lærere, og for lederne gælder det om at finde en balance mellem tillid og frihed på den ene side og styring og kontrol på den anden. Den rolle er til diskussion blandt skolelederne", siger han.

Det glæder Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i DLF, at skolelederne ser positivt på aftalen.

"Aftalen giver lærerne større råderum, som de skal vænne sig til at udnytte. De skal i højere grad prioritere mellem opgaverne, og det tager tid at skabe en så stor kulturforandring. Derfor er det vigtigt, at man på den enkelte skole taler om, hvordan man ser henholdsvis leder- og lærerrolle i forhold til den nye aftale", siger han.

Dialog er en afgørende forudsætning

Prioriteringen af arbejdsopgaver kræver en høj grad af samarbejde lærerne imellem, men også at ledelsen er i dialog med lærerne.

"Det er bestemt også lærernes ansvar, at dialogen bliver styrende, men hovedansvaret ligger hos ledelsen. Dialogen er især vigtig i indkøringsfasen, hvor der altid vil være lærere, som føler sig i klemme. Her er man nødt til at tale sammen for at få løst problemerne, for lærerne kan ikke bare sige, at de har brugt deres timer", siger Gordon Ørskov Madsen.

Han oplever ikke, at aftalen volder store problemer. Men der er skoler, som har svært ved at få den til at glide.

"Vi er kun et halvt år inde i aftalen, og nogle steder har man brug for hjælp til at få den implementeret. Men det generelle billede er positivt", siger Gordon Ørskov Madsen.