Seminarieundervisere afviser kritik af kristendomsfag

Af: Pernille Aisinger

Lærerstuderende forenkler kristendom og islam. Sådan lød kritikken i en undersøgelse fra to teologer og seminarieundervisere i Folkeskolen for nylig. Men nu tager andre undervisere til genmæle og angriber undersøgelsens validitet.

Ane Kirstine Brandt og Pia Rose Böwadt, som begge er teologer og underviser på Blaagaard/KDAS, har undersøgt skriftlige opgaver fra den første eksamen i faget kristendom / livsoplysning / medborgerskab (KLM). I den nye læreruddannelse har faget kristendom og livsoplysning fået tilføjet 'Medborgerskab', men ifølge rapporten mislykkes ambitionen, fordi nuancerne går tabt, og de studerende fremstiller det, som om kristendommen er demokratiets og velfærdssamfundet fader, mens islam er lig med regler og tvang.

"Det er en reduceret form for kristendom, hvor man fremhæver det, man kan lide, som 'elsk din næste' og 'vend den anden kind til' - og lader resten ligge. Så bliver kristendommen hele tiden positiv i forhold til islam, og begge religioner bliver meget fortegnede", sagde Pia Rose Böwadt til Folkeskolen.

Kritik: Undersøgelsen er ikke repræsentativ

Men andre undervisere fra faget tager nu til genmæle. De synes, rapporten indeholder nogle relevante pointer, men de mener ikke, at man kan drage brede konklusioner ud fra den.

"Det empiriske grundlag for undersøgelsen er 177 ud af i alt 1405 eksamensopgaver, og da de er indleveret af frivillighedens vej, så der er nogle steder, der er mange fra, mens der for eksempel kun er syv ud af 262 opgaver fra Århus. Undersøgelsen er i mine øjne et pilotprojekt, som ikke er landsdækkende, og som man ikke kan generalisere ud fra", siger lektor ved Professionshøjskolen UCC Lakshmi Sigurdsson, som er censornæstformand for faget.

Hun peger desuden på, at undersøgelsen kun analyserer halvdelen af eksamen, nemlig den skriftlige opgave.

"Vi ved af erfaring, at efter de studerende har afleveret opgaver, sker der en hel del inden den mundtlige eksamen. Den viden, de studerende kommer med til den mundtlige eksamen, er altid en hel del bredere, end det de har behandlet i de skriftlige opgaver".

Hun får støtte af formanden for Seminarielærernes Religionsforening Michael Riis og fra ph.d.-stipendiat og tidligere lektor ved UC Lillebælt Keld Skovmand, som begge har skrevet debatindlæg, der anfægter undersøgelsens validitet.

Ane Kirstine Brandt vil gerne gå med til at se undersøgelsen som et pilotprojekt. Hun erkender, at man kan diskutere om undersøgelsen er landsdækkende og påpeger, at det også er anført i rapporten. Hun kan også sagtens forstå kritikken af, at der kun er set på den skriftlige del af eksamen.

"Det har ikke været inden for projektets muligheder at undersøge den mundtlige eksamen. Det er præcis derfor, vi anbefaler en bredere undersøgelse - en kvantitativ i 2010 og en kvalitativ i 2011. Selvfølgelig er det rigtigt, at det kun er en del af eksamen, vi har set på, og jeg vil da inderligt håbe og tro på, at det ser bedre ud til den mundtlige eksamen. Men når vi nu har fundet de her resultater, så synes vi, at der følger en forpligtelse med til at sige det højt".

Censorrapporterne giver et andet billede

Lakshmi Sigurdsson, Michael Riis og Keld Skovmand er enige i, at de formuleringer, der bliver trukket frem i rapporten, er unuancerede, men de mener, at der er tale om enkelte eksempler på uheldige formuleringer.

"Det kan vi finde i alle fag. Der er altid studerende, som ikke er særligt nuancerede og ikke har arbejdet til bunds med det stof, som de skal skrive om. Hvis de møder frem til den mundtlige eksamen uden at have arbejdet videre med det, så hører de til dem, der dumper, eller som får meget lave karakterer", siger Lakshmi Sigurdsson.

Men hun er sikker på, at faget som helhed er nuanceret nok, og at der bliver undervist på en saglig måde. Hun har netop gennemlæst censorrapporterne fra dette års 2034 eksaminer, og her fremhæver censorerne, at faget styrker de studerendes refleksion og får dem til at gennemtænke etiske, religionsspecifikke og medborgerskabsrelaterede problemstillinger.

"Hele 21 procent af årets eksaminander i KLM gik hjem med topkaraktererne 12 eller 10. Det skyldes ikke et særligt mildt eller venligt censorkorps. Gennemsnittet ligger i middelfeltet, så bedømt ud fra karakterstatistikken, står det faktisk glimrende til med læreruddannelsens eneste almendannende fag", siger Lakshmi Sigurdsson.

Ane Kirstine Brandt understreger over for folkeskolen.dk, at hendes ærinde ikke er at kritisere faget KLM, som hun ser som spændende, relevant og meget væsentligt for de lærerstuderende. Men der er ikke tale om enkeltstående eksempler på uheldige formuleringer.

"Det er en generel tendens, som findes i alle dele af samfundet - for eksempel i medierne og blandt politikere - at man har en forenklet opfattelse af religionerne. Jeg tror ikke, at det vi finder i KLM er værre, end det man finder andre steder. Men både religion og forholdet mellem religion og politik er i en rivende udvikling, så er vi nødt til at undersøge, hvordan kristendom og islam bliver behandlet i KLM. Det er da værd at diskutere, om vi ikke kan gøre det bedre. Det er den drøftelse, vi gerne vil sætte i gang".

Ane Kirstine Brandt mener, at diskussionen om rapporten har to dagsordner - en fagpolitisk og en faglig. Hun undrer sig over, hvorfor hendes kolleger ikke ønsker at tage den faglige diskussion, men fokuserer på den fagpolitiske.

Undervisningsministeriet bærer en del af skylden

I rapporten giver de to forfattere Undervisningsministeriet en del af ansvaret for de unuancerede formuleringer. En af fagets CKF siger, at undervisningen skal belyse "Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati og velfærdsstat og skole i Danmark. Det, mener forfatterne, er problematisk og efterspørger mere åbne og reflekterende formuleringer. Lakshmi Sigurdsson mener ikke, at formuleringen er problematisk.

"CKF'en siger ikke noget om konklusionen. Den er åben for, at man både tager fat i forskere, der konkluderer, at der er en sammenhæng og nogle, der siger det modsatte. Det ligger i faget, at man arbejder fagligt og kritisk med den evangelisk-lutherske kristendoms betydning".

Lakshmi Sigurdsson mener, at fagets CKF må forstås ud fra faget som helhed. De enkelte CKF skal ikke behandles isoleret, men i sammenhæng med fagets øvrige områder. Hun understreger, at en bekendtgørelse ikke er en opskrift på, hvordan der skal undervises, men en ramme, som skal fortolkes i lokale indholdsbestemmelser.

Keld Skovmand mener også, at rapporten tillægger bekendtgørelsen for stor betydning.

"Der er ingen grund til at tro, at enkeltstående formuleringer i sig selv kan udvikle den slags stereotyper, som rapporten fremviser. De studerende skal jo udtrykkeligt 'forholde sig til' ikke alene kristendommens betydning, men også den betydning, andre livsanskuelser har og har haft - blandt disse helt naturligt den europæiske humanisme".

Ane Kirsten Brandt og Pia Rose Böwadt fastholder, at Undervisningsministeriet bør se på formuleringerne i CKF'erne igen.

"Der er ingen af os, der ved præcis, hvilken betydning ordlyden i CKF'erne har for faget og i sidste ende for de studerende. Men når der er uklarheder i CKF'erne, så synes vi da, at vi som undervisere bør drøfte det, så de bliver så præcise og klare som muligt".

Læs rapporten og de tre underviseres fulde kritik i deres kronikker via linkene øverst til højre.